Landfolk Logo
Explore all summer houses
Sanketur, krabbefangst og nærvær for hele familien
Interview

Sanketur, krabbefangst og nærvær for
hele familien

Katrina inviterede hele den udvidede familie med i sommerhus en eftermiddag i august for at sanke, samle og lave mad over bål i fællesskab.

Vil du begynde med at fortælle lidt om, hvorfor du arrangerede en sanketur i jeres sommerhus?

Vi elsker at samles med vores familie og venner i sommerhuset, og vi stornyder at lave mad over bål og med trangia. Så at kunne gå ud og finde ingredienserne til madlavningen i naturen rundt om os og have en fælles oplevelse omkring det, var helt oplagt og virkelig fedt. Sommerhuset var den perfekte ramme, for der er jo rigtig meget natur at sanke i lige i nærheden. Og så bliver det også bare meget lettere af, at vi har et udekøkken og et dejligt bålsted.

Vi kørte også en tur til Norsminde, som ligger lige i nærheden, fordi det er et fantastisk sted at fange krabber. Min onkel er sankeekspert, og han kommer fra lokalområdet, så han var god til at vise de rigtige steder at lede, for man kan sanke forskellige ting i nogle bestemte områder.

Book Katrinas dejlige sommerhus ved Odder

Book Katrinas dejlige sommerhus ved Odder
Book Katrinas dejlige sommerhus ved Odder

Har I prøvet at sanke før?

Vi har nok altid haft interesse for det, men at hente tingene selv i naturen har vi været en smule bekymrede for – især svampe har vi ikke turde gå i krig med. Min onkel, Svend, har en virksomhed, der hedder Strandhøst, så det var ham vi spurgte om at komme og guide os igennem. Han er naturvejleder, og ved derfor en masse om eksempelvis at finde svampe, samle østers, og hvor man kan finde de gode sager.

Hvordan gjorde I? Hvor starter man overhovedet?

Vi havde jo allieret os med min onkel, og det var ham, der lavede planen. Vi havde samlet omkring 15 voksne og børn, og så mødtes vi kl. 14.00 for at drikke en kop kaffe, spise lidt kage og blive introduceret til sankningens verden. Vi kunne sagtens have brugt en hel dag på det, men kortede det af for børnenes skyld.

Svend forklarede, hvilke ting man kan sanke på dette tidspunkt af året, hvad vi skulle gå udenom, og hvad vi overhovedet skulle ende ud med at have med hjem. Han kender nærområdet rigtig godt, så vi startede i nærheden af sommerhuset med at sanke på stranden. Vi fandt, hvad vi skulle bruge i fællesskab, snakkede om det og smagte på de forskellige strandurter, og da vi skulle til at finde krabber, tog vi til Norsminde. Her er det meget nemmere at fange krabber nemlig – og det er jo sådan nogle tips man får, når man er på en guidet tur med en ekspert.

Hvad sankede I?

Vi fandt både hyben og hybenroseblade. Vi fandt en masse ting på stranden, strandarve for eksempel. De smager ikke helt vildt godt lige nu – det er meningen, at de skal smage sådan lidt agurkeagtigt, men de er bedre og mindre bitre i foråret. Vi så dem og smagte på dem, og så forklarede Svend, at hvis man kan finde nogle, der har vokset i læ på en skråning uden for meget sol, kan man godt finde nogle, der er gode på det her tidspunkt. Dem der står, hvor det er fuld blæst og sol, de er altså for bitre.

Vi fandt også salturt, som smagte virkelig godt. Det var også en af vores smagsgivere i vores mad senere. Fattigmandspeber og strandmælder fik vi også med hjem til sommerhuset.

Få en nem opskrift til hybenrosesirup

Fandt I nogle ting, som I ikke plukkede og tog med hjem?

Vi så masser af planter, hvor Svend forklarede, at den her plante smager godt i foråret, og så ser den ud på den her måde, og så skal man spise det her af dem. Det var helt vildt dejligt, for så kan man jo gå på sanketur nærmest hele året. Der er kun nogle enkelte måneder, hvor man ikke kan sanke, men ellers kan man altid finde noget i naturen – det er ikke kun en efterårsting. Man kan finde forskellige planter på forskellige tidspunkter, og østers kan man eksempelvis samle i de måneder, som slutter med r – dog lige med undtagelse af september, som vistnok er blevet for varm en måned nu. Det kan man jo gøre i de måneder, hvor man ikke kan sanke alle mulige andre sager.

Hvem er familien i Saksild Beach House?

Katrina og Anders har sammen med deres to børn på 10 og 13 år, et skønt sommerhus nær Saksild. De købte stedet sidste år, satte det fuldstændig i stand, og nu er det blevet hele familiens fristed. De elsker at samle deres venner og familie – det er et sted, der rummer alle generationer. Det er dét, der er allermest dejligt ved det.

“Vi faldt faktisk ikke for huset, men for stedet og haven, som bare var så dejlig og vild. Og huset var bare så grimt, og en nat, hvor jeg ikke kunne sove, så faldt brikkerne bare på plads, og jeg fik tænkt renoveringstankerne færdigt. Riv en væg ned her, beklæd det udvendigt, og så var vi bare sikre på, at det var dét hus, der skulle være vores,” fortæller Katrina om stedet, hvor tiden går i stå og får hele familien til at trække vejret helt ned i maven.

Du kan følge med i livet hos Katrina og familien på @saksildbeachhouse på Instagram.

Hvad lavede I ud af alle de spændende ting, I fandt?

Af krabberne lavede vi krabbebisque over bål til forret. Urterne blev brugt som smagsgivere og pynt til maden. Til hovedret fik vi en kæmpe paella med alt muligt lækkert i. Svend havde en kæmpe pande med til at lave det på, så det var nemt.

Hvad synes børnene om at skulle spise noget, de selv havde fundet og fanget?

Børnene elsker jo at fange krabber – det kan de få flere timer til at gå med. At de også fik lov til at være med til at lave suppe og mad ud af det, de fangede, synes de var vildt sjovt. Jeg havde tænkt, at det måske kunne blive et problem, at de skulle spise det, de havde fanget, men det gik helt fint. Svend forklarede også børnene, hvordan man skulle flække krabberne over, så de dør med det samme. Og dét at krabberne skiftede farve, når de blev kogt, var virkelig også sjovt for dem at opleve. De fleste børn endte også med at flække en krabbe selv. Så de var alle med til at bringe maden fra naturen til bordet.

Camilla Wegener
Written by Camilla Wegenerseptember 2021
To the story overview
Landfolk newsletter

Win your next adventure.
Sign up today.

Be the first to know about our newest, handpicked holiday homes

Get tips and inspiration for your next getaway

Win a Landfolk gift card of €460. We draw a winner every 3rd month

Your personal information will be handled in accordance with our privacy policy.

Get in touch

+45 39 39 32 02

Monday-Friday: 9 AM-5 PM
Saturday-Sunday: 10 AM-5 PM

NOTE: We have changed opening hours over Easter

Send us an e-mail
Secure payment
SofortVISAMastercardApplePayGooglePay

You can also split the payment and only pay 25% to secure your booking.

Danish companyAll included in one price
Excellent 4.7 on Trustpilot
Join our newsletter or follow us:
Landfolk A/S · Bülowsgade 68, 3 tv · 8000 Aarhus C · Denmark · VAT DK42074640