Landfolk Logo
Explore all summer houses
Udstyrsguide: 5 anbefalinger til dig, der gerne vil mere ud i naturen
Guide

Udstyrsguide: 5 anbefalinger til dig, der gerne vil mere ud
i naturen

Sarah har sammen med sin søster Marie skabt Solemarket, som er en livsstilsforretning med fokus på ‘outdoor fashion’. Nøgleordene er convenience, design og funktion, og deres mission er at gøre naturoplevelser tilgængelige for alle. Få Solemarket-søstrenes fem bedste anbefalinger til udstyr, der gør outdoor-livet lidt nemmere og mere bekvemt.

Hvordan blev fundamentet for Solemarket skabt?

Jeg og min søster har i en del år drømt om at skulle arbejde sammen, og da der lige pludselig blev mulighed for at få et rigtig fint butikslokale i Gilleleje, hvor vi begge bor, så slog vi til. Vi har altid gerne ville arbejde med outdoor-fashion, da det er noget vi er vokset op med, og som vi har et stort kendskab til. Vi vil gerne gøre det mere tilgængeligt for alle. Det behøver ikke handle om overlevelsesture, det kan også være at have noget lækkert udstyr til de små naturoplevelser i hverdagen. Outdoor-branchen er i vores øjne også ret mandsdomineret, så vi synes også, at det var interessant at gå ind i dette marked som to kvinder.

Hvordan adskiller Solemarket sig fra andre outdoor-forretninger?

Outdoor-oplevelser behøver ikke kræve en masse forskelligt udstyr. Hvis man eksempelvis tager i sommerhus, kan man nøjes med at tage en Jetboil Flash med til at varme vand til kaffe nede på stranden, mens man nyder en solnedgang. Det handler ikke om at pakke hele bilen med udstyr, men at tage få gode convenience-produkter med. Denne tilgang taler til mange, som synes outdoor-livet er spændende, men ikke har vidst, hvor de skulle starte. De får åbnet deres øjne for nye måder at få naturoplevelser på.

Vores multifunktionelle tilgang gør, at vores produkter både kan bruges til hverdag og ude i det fri, hvilket vækker begejstring hos vores kunder. Det er vigtigt for os, at tilbyde kvalitetsprodukter, som kan bruges til mere end ét formål, og på denne måde også er mere bæredygtigt.

Legende børn
Pandekager
Læs også: Vandreruter i naturskønne omgivelser

Hvilken rolle spiller naturen for dig?

Naturen giver mig ro og et afbræk fra en travl hverdag, hvor alting skal gå hurtigt og være effektivt. Min familie og jeg har valgt at flytte ud af København til Gilleleje, hvor vi har vandet lige uden for døren. Det har virkelig været en øjenåbner for, hvad naturen gør for vores trivsel.

Jeg elsker at gå. Have en termokande med og bare lytte og sanse. Vi har hund, så jeg går meget i det daglige. Sidste år købte vi en tipi, som vi tager med på familieture. Convenient camping – eller glamping – er en tendens, der netop taler ind i manges behov for at komme ud i naturen, men man gider ikke ligge og rode rundt i et telt, der er for småt. Det må godt være lidt bekvemt og lækkert – især når man også har børn med.

Det er også fedt at se, hvad der sker, når man ikke stimuleres hele tiden. Man dumper bare ned og sætter sin camp op. Børnene finder hurtigt på noget og leger, og det er ret fantastisk som forælder, når man i hverdagen slås med mobil og online spil. Vores børn kan faktisk virkelig godt lide at bruge flere timer på at samle sten på stranden.

Ordentligt fodtøj
Jetboil Flash
Foldestol
Skov
Isolerende beklædning

Hvad vil du anbefale, man anskaffer sig, hvis har en drøm om at bruge naturen mere?

1. Ordentligt fodtøj

Ordentligt fodtøj er nummer ét. Om sommeren kan det være en god sandal eller et par lette vandresko. Her er stivheden i bunden meget vigtigt, da du får ømme fødder med en for blød sål. Vil du gerne ud i kuperet terræn, vil jeg anbefale en støvle eller en hike sko med snørebånd, så din hæl ikke glider rundt – ellers risikerer du vabler.

2. Varmeregulerende strømper

Et par gode, varmeregulerende strømper, så du sikrer et godt indeklima i dit fodtøj. En god uldstrømpe kan transportere fugt, og om sommeren kan det blot være en tynd strømpe – og man kan sagtens finde uldsokker, der ikke kradser. Uld er et kvalitetsprodukt, og skal ikke vaskes så meget, så du kan bare hænge sokkerne ud og lufte efter en gåtur. Du kan bruge dem op til 4 gange, før du vasker dem.

3. Isolerende beklædning i lag

Isolerende beklædning er vigtigt, og det kan være en fleece eller en vest. Vigtigst er, at det er et godt materiale, der holder tæt, så du hverken fryser eller er for varm. Det kan være smart at tænke i lag-på-lag, så man kan tage overtøjet af og på i takt med at vejret skifter.

4. En Jetboil Flash til små madoplevelser

En Jetboil Flash koger er en nem vej til at skabe en skøn madoplevelse i naturen. Du kan nyde tilberedningen af eks. kaffe eller noget let mad på et smukt spot på din vej. Alternativt kan det også være en termokande med varmt vand, som jo ikke fylder mere end en drikkedunk. Hos Solemarket har vi også en tragt til at brygge din kaffe ‘on the go’.

5. Noget rart og tørt at sidde på

Et lille foldeunderlag eller en foldet stol til når man holder en kaffepause eller vil nyde udsigten. Her er det bare rart med lidt ekstra komfort, så du ikke bliver våd eller kold på numsen. Det er også en hjælp til dem, som måske ikke længere har fysikken til at sætte sig på jorden.

Fotos: Sarah Lange

Kirstine Sommer
Written by Kirstine Sommermaj 2021
To the story overview
Landfolk newsletter

Win your next adventure.
Sign up today.

Be the first to know about our newest, handpicked holiday homes

Get tips and inspiration for your next getaway

Win a Landfolk gift card of €460. We draw a winner every 3rd month

Your personal information will be handled in accordance with our privacy policy.

Get in touch

+45 39 39 32 02

Monday-Friday: 9 AM-5 PM
Saturday-Sunday: 10 AM-5 PM

NOTE: We have changed opening hours over Easter

Send us an e-mail
Secure payment
SofortVISAMastercardApplePayGooglePay

You can also split the payment and only pay 25% to secure your booking.

Danish companyAll included in one price
Excellent 4.7 on Trustpilot
Join our newsletter or follow us:
Landfolk A/S · Bülowsgade 68, 3 tv · 8000 Aarhus C · Denmark · VAT DK42074640