FindCollectionsNewsletterMy Landfolk
Landfolk Logo
Interview

Giv dig selv ro til at fordybe dig i
nye rammer

Charlotte Caroline er influencer, selvkærlighedsbevidst og så er hun taget i sommerhus på en workation. Her finder hun roen til at skabe og bliver inspireret til produktivitet af naturen omkring hende.

Hvad er sommerhuslivet for dig?

Dét, sommerhuslivet giver mig lige nu er tid til at være selvkærlig. Jeg er selvkærlig på en helt anden måde, når jeg er her. Det er nye, lækre omgivelser, der skaber en helt bestemt ro. En ro, som jeg forsøger at skabe derhjemme, men som her kommer helt naturligt. Og når jeg nu sidder og kigger ud på skoven, så inviterer den mig jo udenfor. Den inviterer til gåture og til at mærke naturen.

Sommerhuse indbyder også til en speciel slags hygge, og den er her bare. Her oplever jeg, at de ting, jeg normalt udskyder, og som jeg dunker mig selv oveni hovedet for ikke at nå, dem når jeg helt automatisk. Her kan jeg ikke lade mig forstyrre af en kaffeaftale, en tøjvask eller noget andet derhjemme. Her er der ro til at skabe.

Charlotte Caroline
Sandaler

Hvorfor tænkte du, at det kunne være oplagt for dig at bruge en uge på at arbejde i et sommerhus?

Mange tænker på sommerhuset som et sted, hvor man kun kan være i sommerferien eller i weekenden, men at tage på workation på den her måde giver bare den fedeste balance til både at være i sig selv og få arbejdet koncentreret. Her kan man lade tankerne stikke af og samtidigt være i dem. Jeg har fundet ud af, at jeg har nogle faste rutiner, som jeg elsker; at meditere, skrive taknemmelighedsdagbog og læse, og så har jeg også givet mig selv lov til at koble helt af. Når man er så passioneret omkring sit arbejde og det ikke føles som arbejde, er det fint at huske på, at man også kan lade op ved at gøre noget, der ikke har noget med ens arbejde at gøre.

Den her tur giver mig mere end jeg lige tror, at jeg kan beskrive. Det giver mere end jeg havde regnet med, for jeg føler ikke, at jeg er på arbejde. På den her måde fylder jeg mig selv op med energi - selvom det er en almindelig hverdag.

Hvad betyder det for dig, at sommerhuset er i weekendafstand fra byen?

I det her tilfælde betød det, at det var nemt for mig at hoppe i bilen og tage afsted. Min assistent kunne køre mig herop uden at det var en hel dagsrejse for hende, og vi kunne skyde lidt kampagne, og så kunne hun bare køre hjem igen. Hvis ikke det var fordi, at jeg har så mange ting med, er det jo også nemt at tage toget herop. Måske kommer der et par veninder forbi i weekenden, når de er færdig med at arbejde lørdag, og fordi det er så tæt på, kan de sagtens tage en smuttur herop og vi kan få en enkelt hyggelig aften ud af det. Jeg troede, at det var ligegyldigt om det tog et par timer, men det er det på ingen måde. Det er en kæmpe fordel, at det kun er en times kørsel. Ellers kan man jo hurtigt bruge lang tid på transport. Fleksibiliteten er bare et kæmpe plus – især, når man er her alene.

Arbejdsbord

Hvad har du fordybet dig i, mens du er afsted?

Jeg er taget alene afsted, fordi jeg skulle udvikle et nyt koncept omkring bolig på mine medier, og jeg har allerede lavet det færdigt. Det er allerede sendt afsted til min bureau, så i dag skal vi snakke strategi og samarbejdsmuligheder. Og så sidder jeg også med en masse investeringer, som jeg skal lære at finde ud af og lære noget om. Min hjerne kører derudaf, og jeg har gang i alt muligt spændende. Roen her gør bare, at jeg er sindssygt produktiv.

Hvordan påvirker det dig, at sommerhuset ligger med naturen lige uden for døren?

Naturen fylder mig op med energi. Jeg har en smule kig til vand derhjemme, men på ingen måde som her. Naturen giver mig en ro, som kan være svær at finde, når man har mange bolde i luften - eller hvis man arbejder meget. Jeg tror, det er gældende for mange, at det er svært at bevare roen indeni, når der er fart på, og dét giver naturen. At vågne op her giver en afbalanceret start på dagen, og det fylder mig op i stedet for, at jeg bruger en masse energi. Havet er min number one kilde til at blive inspireret. For mig er havet helt specielt, for man forstår slet ikke, hvor stort det er og hvor fantastisk. Det rummer så meget styrke og power. At det kun ligger tre minutter fra sommerhuset er bare virkelig fantastisk. Når jeg går derned og bare er mig, bliver der vækket nogle følelser, der nogle gange kan være lidt langt væk, og det er vildt rart. Det sætter jeg stor pris på.

Charlotte Caroline i køkkenet
Interiør
Interiør

Hvad gør det ved din oplevelse at være i et sommerhus, som er håndplukket pga. den smukke og personlige indretning og naturskønne placering?

Dét at fjerne sig fra vante omgivelser gør også noget helt specielt. Der er flere, der har skrevet til mig, at det her sommerhus passer fuldstændig en-til-en til mig, og jeg føler mig også helt hjemme. Rummene er lyse og luftige og det er fantastisk at fyldes med energi.

Det var oplagt for mig at vælge et Landfolk-sommerhus til den her proces, fordi det skaber mulighed for både at starte noget op, og samtidigt have tid til at afslutte projektet. Jeg har ligesom søsat mine projekter i dejlige og smukke rammer, og min produktivitet er utrolig høj. Her kan jeg arbejde koncentreret uden forstyrrelser, og jeg bliver så inspireret af at have naturen lige udenfor.

Oplev vores workation collection her
Camilla Wegener
Written by Camilla Wegenerapril 2021
To the story overview
Landfolk newsletter
Landfolk newsletter

Discover our newest gems

Be the first to know about our newest, handpicked summer houses and get inspiration for your next getaway.

Your personal information will be handled in accordance with our privacy policy.

Treat your inbox

to be the first to see our newest, handpicked summer houses and get inspiration for your next getaway.

Sign up for our newsletter

Your personal information will be handled in accordance with our privacy policy.