Vi har brug for

naturens kontraster

For at blive klogere på grundstoffet i den gode naturoplevelse har vi sat Jon Lindberg i stævne til en snak om “jungle tv”, indre stemmer, ro og fordybelse i naturen. Alene, eller sammen med andre.

Hvis du har set tv-programmet Alene i Vildmarken på DR1 husker du måske Jon Lindberg fra den første sæson i 2017. Det var ham, som til sin store overraskelse og glæde fandt seks intakte dåseøl skyllet i land i det barske terræn i Nordnorge. Her overlevede han på egen hånd i 45 dage, hvilket indbragte ham titlen som vinder af programmet.

Jon er siden fortsat i natursporet. I dag arbejder han med at inspirere andre til at bruge naturen. Vi har derfor spurgt ham, hvad naturen kan, og hvordan man oplever den bedst.

Jon, hvad er det naturen kan?

“Jo naturligvis, det behøver slet ikke være en overlevelsessituation. Du kan også bare gå ud i naturen og opleve roen. Sid nogle timer ved en sø. Lad tiden gå, bliv kold – og gå så ind og få varmen. Så simpelt er det. Du vil mærke din energi og din kreativitet vende tilbage.

Men nu taler du om overlevelse og vildmarksnatur. Kan mindre ikke gøre det?

Ved siden af mit arbejde bruger jeg også meget tid på at dele billeder fra mine mange ture ud i naturen. Det er for mig et kreativt outlet, hvor jeg kan få lov at tage billeder af ting, der inspirerer mig personligt og skrive i det omfang, jeg har lyst til. Og så går jeg utrolig mange ture med min søde hund og kæreste.

Sagen er, at du skal prøve at bruge dine egne ideer og kompetencer; og dine egne hænder. Det er skønt at gå en tur i skoven, men jeg anbefaler også, at du gør mere end det. Kast dig ud i at skabe et eller andet med det, som naturen tilbyder dig. Det kan være alt fra, at du bygger et shelter for natten eller laver et godt bål, til at du fletter et stykke reb af plantemateriale, snitter en figur eller plukker en buket vilde blomster. Alt dette vil styrke din kontakt med naturen gennem dine sanser. Og det er dybest set kodeordet: Brug dine sanser. Se, duft, smag, lyt og mærk planterne, dyrelivet, jorden, vandet – det hele.”

Du er vant til at få det hele foræret. Men det er du faktisk ikke godt tjent med.

Jon Lindberg er naturmenneske hele vejen igennem. Han elsker det rendyrkede naturliv uden tag over hovedet, og hvor man selv bygger, skaffer og snitter det man skal bruge for at overleve. Men mindre kan også gøre det. Naturen er nemlig ikke kun for de hårde entusiaster. Naturen har masser at tilbyde til enhver, som savner ro, nærvær og fordybelse – og som måske ønsker at finde “sin egen stemme” igen, som Jon kalder det.

Hvad anbefaler du ellers, at man gør når man opholder sig i naturen eller nær naturen?

Når du har naturen til rådighed, skal du gå på opdagelse. Det er det vigtigste. Du skal ind i den tætte nåleskov. Op på den højeste tinding du kan se. Gå rundt om søen, følg bækken så langt du kan, find en god pind, find en sten, et gevir, find alt muligt … Og mærk så roen, der omslutter dig, mens du gør alt det. Lyt til naturens lyde, dyrene, planterne, vinden og vandet. Duft til det hele. Mærk det hele trænge ind, og du bliver omsluttet af ro.

Har vi mistet vores forbindelse til naturen, synes du?

Det er nok meget individuelt. Men generelt vil jeg sige, at vi er ofte er meget komfortable. Men vi skal prøve at blive kolde, våde og forblæste. Hvorfor? Fordi, det vækker selvomsorgen i os. Og vores omsorg for hinanden. Det skaber bånd. Derfor er mit budskab meget klart: Brug efteråret, brug især vinteren, og brug foråret!

Naturen er ifølge Jon Lindberg ikke kun til de lune sommeraftener. Faktisk lige modsat. Naturen tilbyder os de kontraster, vi mangler i vores liv, som ellers kan blive utroligt jævnt. Kontrasten mellem kulde og varme, at være gennemblødt for bagefter at blive tør og varm. At blive ægte, fysisk udmattet, for derefter at hvile. Vores liv kan blive fattigt på sådanne kontraster, mener Jon Lindberg, og det har vi ikke godt af.

Du er også fortaler for, at vi mennesker tilbringer lidt mere tid alene. Hvorfor det?

“Ja altså, først vil jeg sige, at ensomhed er en rigtig grim ting, og det er bestemt ikke godt at være ensom. Men jeg oplever, at det kan være rigtig godt at være lidt alene. Især for travle mennesker med familier og jobs, som fylder hele døgnet ud uge for uge. Hvis man er i dén situation er min opfordring, at man tager 2-3 dage af sted helt for sig selv og kommer i kontakt med sin egen stemme igen.

Vi mangler ikke noget, og det er vores problem.

Sin egen stemme …?

“Ja, vi har det med at fylde vores hoveder op med andres stemmer hele tiden. Vi tjekker konstant sociale medier, vi hører radio eller podcast i bilen eller på cyklen, vi ser ser tv og taler med venner og kolleger. På den måde bliver vi hele tiden fyldt op med andre menneskers stemmer. Og alle de stemmer fortæller dig, hvad du skal ønske dig af livet. De fortæller dig, hvad dine behov er. De fortæller for eksempel, at du skal have en lækker bolig med lækre møbler og en dejlig bil. At du skal have noget nyt tøj og købe sushi og god hvidvin til weekenden …

Min opfordring er: Tag væk, og lyt til din egen stemme i 2-3 dage. Og du skal ikke tage en god bog med! Du skal undgå tv’et og mobilen. Så skal du bare se. Så vil du begynde at opdage og reflektere over, hvad dine egne behov egentlig er. Du mærker for eksempel, hvad du savner. Mange vil opleve, at de savner deres nærmeste. Man savner ikke sin bil eller sin robotplæneklipper. Man begynder at reflektere over, hvorfor man egentlig lever, som man gør. Hvis det er mine børn og ikke min bil, jeg savner, hvorfor bruger jeg så så meget tid på at arbejde, så jeg har råd til den flotte bil, i stedet for at bruge lidt mere tid med mine børn?

Det andet du får forærende ved at være alene er, at der ikke er nogen, der fortæller dig, hvad du skal. Ingen pligter. Er du vågen hele natten, eller vil du gerne tidligt i seng og op ved solopgang? Hvad er svaret, hvis det kun er dig selv, som bestemmer? Det burde være en menneskeret at få lov at være lidt alene mindst én gang om året. Du har sikkert et godt liv, men du finder aldrig ud af, hvad der egentlig betyder noget for dig, hvis du aldrig er alene. Når du er lidt alene, kan du få kalibreret dine behov.”

OK, men én ting er alenetid. En anden ting er samvær med andre. Her kan naturen også noget …?

Ja helt klart! Det er igen det med, at når man kommer ud i naturen, væk fra den mentale motorvej, du hele tiden ræser af sted på, så mærker man hinanden på en anden måde. Igen vil jeg slå et slag for, at man skaber noget sammen. Bruger naturen kreativt og går på opdagelse i den. Og det er allerbedst, når det ikke er 25 grader og solskin. Vi har brug for, at naturen skubber lidt til vores komfortfølelse. Når vi oplever kulden, vinden, regnen, så mærker vi kontrasterne meget mere, når vi bagefter bliver tørre og varme igen med en kop kakao. Det vækker vores selvomsorg og vores omsorg for hinanden. Jungle-TV’et (et bål, red.) kan knytte os sammen på en helt anden måde, end det TV vi har hjemme i stuen. Det ved alle, der har prøvet det.

Så det er bare med at komme derud.”