Sådan vurderer vi, om Landfolk er et godt match for et sommerhus

Bliv klogere på, hvordan vores dygtige team af sommerhuseksperter udvælger de sommerhuse, der ender på landfolk.com. Det handler hverken om luksus eller dyre sager – frem for alt hylder vi huse, der er personlige og indrettet med intention. Læs med her.

Vi vurderer altid sommerhuse ud fra nogle fastlagte kriterier – blandt andet om sommerhuset ligger naturskønt og om det er indrettet på en måde som taler til vores gæster.

Vi ved for eksempel, at gæster hos os efterspørger huse som har en rød tråd i indretningsstilen. Ofte betyder det, at husene er folks personlige sommerhuse, som bruges af dem selv når det ikke er udlejet, og derfor er de ofte indrettet med for eksempel loppefund og kunst på væggene – som et hjem nummer to. Det behøver ikke at være dyrt eller luksus, det er blot vigtigt at indretningen har et ret sammenhængende udtryk.

Luksus uden at være luksus, men virkelig gennemført med lækker indretning og sjæl og personlig stil og charme.
– Dorte, Landfolk-gæst

Frem for alt kigger vi efter en indretning skabt med intention, i modsætning til for eksempel indretning med møbler der er kommet ned i sommerhuset at stå, fordi de var til overs et andet sted – det kender vi nok alle. Men det er bare mere indbydende at være et sted hvor indretningen er personlig og passer til sommerhusets stil, og vi ved, at det er det, vores gæster efterspørger.

Her har vi fundet 5 sommerhuse af forskellig karakter som er gode eksempler på steder, der matcher godt med Landfolks gæster. Husene her er nogle, der ofte bliver booket, og som vores gæster efterspørger i høj grad, når de leder efter et skønt sted at tage på sommerhustur.

Og så er de alle sommerhuse, der føles som en helstøbt oplevelse frem for blot et sted at overnatte.

1. Klassisk træsommerhus

Klassisk træsommerhus | Landfolk Klassisk træsommerhus | Landfolk

Et ‘klassisk sommerhus’ kan være mange ting. De senere år har vi set masser af klassiske træsommerhuse, der har fået en nænsom, kærlig opdatering med lysere indretning og naturmaterialer, ligesom mange har været inspireret af badehotel-stil med romantiske elementer.

Det kigger vi efter: Kvalitetsløsninger og indretning med loppefund, nips og fine detaljer, der skaber en hyggelig stemning.

Jeg søgte efter sommerhuse, hvor der er kælet mere for detaljerne, end man kender det fra de andre udlejningsbureauer.
– Susanne, Landfolk-gæst

2. 70’er-sommerhus

70’er-sommerhus | Landfolk 70’er-sommerhus | Landfolk

I sommerhusene fra 1970’erne går arkitektur og funktionalitet hånd i hånd. De skønne detaljer, den afslappende atmosfære og store vinduer er især unik for perioden, og her kommer naturen hele vejen indenfor.

Det kigger vi efter: Originale detaljer og personlig indretning, gerne i 70’er-stil der matcher huset.

Vi valgte at booke vores ophold gennem Landfolk fordi det er private boliger med god beliggenhed frem for upersonlige poolhuse uden charme.
– Lotte, Landfolk-gæst

Læs mere om kriterierne for at dele et sommerhus gennem Landfolk.

3. Stråtækt bindingsværkshus

Stråtækt bindingsværkshus | Landfolk Stråtækt bindingsværkshus | Landfolk

De historiske huse er noget helt særligt, for de fortæller historien om de tidligere liv, der er levet her. Ofte ligger de omgivet af beskyttet natur, og de originale detaljer er bevaret. Det betyder, at sommerhusene emmer af den sjæl og charme, som Landfolks gæster virkelig sætter pris på.

Det kigger vi efter: Bevarede originale detaljer og indretning, der komplimenterer den stil, huset er bygget i. Det skaber en mere helstøbt oplevelse end et historisk hus, der er indrettet i en helt anden stil, når man kommer indenfor – det kan bryde fortryllelsen en smule.

Vi var trætte af intetsigende sommerhuse med lædermøbler. Derfor søgte vi efter sommerhuse med mere sjæl og stødte på Landfolk.
– Peter, Landfolk-gæst

4. Nybygget sommerhus

Nybygget sommerhus | Landfolk Nybygget sommerhus | Landfolk

Lige linjer og et strejf af minimalisme kendetegner mange af de nybyggede sommerhuse hos Landfolk. Fælles for dem alle er, at de er valgt ud fra, at indretningen trods alt det nye er personlig og afspejler de værter, der bruger sommerhuset selv, når der ikke er gæster.

Det kigger vi efter: At her ikke føles tomt eller koldt – et helt nyt hus får ikke altid samme charme forærende som et ældre sommerhus. Derfor kigger vi efter, at her er velovervejede møbler i god kvalitet og detaljer, der giver noget sjæl.

Man vil gerne have noget lækkert og personligt, når man booker sommerhus, og lidt mindre lædersofa og sterile rum. Der tror jeg, Landfolk har ramt plet.
– Jacob, Landfolk-gæst

5. Sommerhus i bjælkehyttestil

Sommerhus i bjælkehyttestil | Landfolk Sommerhus i bjælkehyttestil | Landfolk

En sommerhustur i en bjælkehytte kan noget helt særligt. Husene med de store bjælker trækker naturen indenfor og besidder ofte en stemning, der står i stor kontrast til manges almindelige hjem.

Det kigger vi efter: Speciel eller autentisk indretning, der matcher det specielle ved bjælkehyttestilen – er en bjælkehytte for eksempel indrettet kun med nye møbler fra IKEA går der lidt af den oplevelse, mange gæster leder efter. Detaljer i træ, rustikke møbler og andre velovervejede detaljer gør bjælkehytter til en helstøbt oplevelse at holde ferie i.

Sommerhuse til udlejning virker ofte som en pengemaskine hvor der er upersonligt eller med alt for mange ting, der blot er der, fordi det ikke må fylde ‘derhjemme’. Landfolk virker som et sted, hvor hygge er i højsædet.
– Sharmila, Landfolk-gæst

6. Arkitekttegnet sommerhus

Arkitekttegnet sommerhus | Landfolk Arkitekttegnet sommerhus | Landfolk

Udover en god beliggenhed i nærheden af natur, er især køkkenet vigtigt for danske sommerhusgæster. I en analyse fra 2022* svarede hele 89 procent af de adspurgte at, det i nogen til meget høj grad er vigtigt, at et sommerhus er udstyret med et godt køkken til madlavning.

Landfolks arkitekttegnede sommerhuse taler til gæster, der sætter pris på unikke huse, som sjældent er indrettet i mainstream stil.

Det kigger vi efter: At der er lagt lige så meget sjæl i indretningen, som der er i sommerhusets arkitektur. Måske er her et specielt køkken, møbler i god kvalitet eller designfund, der understøtter den særlige arkitektur.

Sommerhusene emmer af varme, og man føler, at samtlige huse er særligt udsøgte.
– Claudio, Landfolk-gæst

7. Nutidigt træsommerhus

Nutidigt træsommerhus | Landfolk Nutidigt træsommerhus | Landfolk

De nye huse bygget i træ har den særlige stemning, der kommer af at være omgivet af naturmaterialer fra alle kanter. De er ofte indrettet med elementer i moderne stil tilsat nips, kunst på væggene, planter og andet for at skabe en hyggelig stemning.

Det kigger vi efter: Materialer og løsninger i god kvalitet ligesom resten af husets arkitektur og personlige præg i indretningen. Ofte er husene her for eksempel indrettet med indbyggede hyggekroge i samme materiale som væggene, og det er detaljer som disse, der hjælper med at gøre indretningen til en helstøbt oplevelse og giver sommerhuset en ekstra indbydende følelse.

Læs mere om kriterierne for at dele et sommerhus gennem Landfolk.


*Spørgeskemaundersøgelse foretaget af Mindshare på vegne af Landfolk med i alt 1.000 respondenter. Målgruppen var alle 18+ personer i Danmark, der har været og/eller overvejer at tage i sommerhus i Danmark i forbindelse med sidste/kommende år.

Nina Lykke
Escrito por Nina Lykkejunio de 2023

    Obtén acceso a los beneficios de miembros. Regístrate hoy.

    Únete a nuestro exclusivo de forma gratuita

    Reserva nuestras nuevas casas vacacionales antes que todos los demás

    Obtén consejos e inspiración para tu próxima escapada

    Club Landfolk