Rikke og Mortens gale, geniale idé har knyttet deres sammenbragte

familie sammen

Hvorfor besluttede I at købe et sommerhus?

For os var det bare et fuldstændig vanvittigt sats, vidste vi jo slet ikke, om vi kunne lide at have et sommerhus eller om vi var mere til at rejse ud i verden sammen. Jeg tror bare, at vi begge trængte til, at der skulle ske noget andet, og det var på trods af, at vi var forholdsvis nye kærester. Vi boede begge to i lejlighed, boede langt fra hinanden, og så tænkte vi bare: “hvor galt kan det gå?”. Stedet var virkelig billigt, det lå lige midt i mellem vores bopæle, og så føltes det som om, at det var et sted, hvor vi kunne mødes på halvvejen. Når vi kigger tilbage på det, så var vi slet ikke klar over, hvor genial en beslutning det faktisk var for os - både som kærestefolk og som sammenbragt familie med så mange, voksne børn. Det har virkelig været fedt at opdage, hvad det kunne for os.

Når vi kigger tilbage på det, så var vi slet ikke klar over, hvor genial en beslutning det faktisk var for os – både som kærestefolk og som sammenbragt familie med så mange, voksne børn.

Du fortæller, at I ikke havde været sammen særlig længe, da I købte sommerhuset. Har sommerhuslivet lært jer noget nyt om hinanden?

Vi er begge interesserede i udendørsliv, i at bygge og skabe, at forandre og lave noget med vores hænder. Vi ville ikke kaste os ud i et kæmpe huskøb - det gør man nok ikke, hvis man har en lille spirende usikkerhed på om forholdet kan bære fraværet, så sommerhuset føltes så risikofrit. Det skulle vi jo nok kunne komme af med igen. Selvom vi havde samme interesser, så havde vi jo ikke prøvet at have et arbejdsfællesskab, hvor vi skulle bygge sammen, lave mad sammen og være sammen med alle de der børn, som også er meget forskellige. Vi fandt ud af, at vi sagtens kunne alt det uden at blive trætte af hinanden, kede af det eller sure. Vi havde ikke prøvet at have en hverdag sammen før, men det fik vi i sommerhuset. Det blev en slags træningsbane for os som kærestefolk.

Nu betyder det, at vi elsker det sommerhus så utroligt meget, for det gav os muligheden for at opleve, at vi kunne det her sammen. Vi er blevet rigtig gode kærester, vi er blevet rigtig gode kammerater, og vi er blevet rigtig gode til også at være sammen med hinandens børn. Det blev et sted, hvor vi både kunne finde ud af at lave en helt masse og et sted, hvor vi bare kunne sidde og drømme sammen.

Det blev et sted, hvor vi både kunne finde ud af at lave en helt masse og et sted, hvor vi bare kunne sidde og drømme sammen.

Hvad har et fælles sommerhus betydet for jer som familie?

For os, som voksne, har det betydet, at vi fik et fælles sted, som var vores base. Der er enormt meget usikkerhed forbundet med at være kærester, når den ene part skal arbejde langt væk i lang tid. For kunne forholdet overhovedet bære, at han rejste væk på den måde? Sommerhuset blev en form for forpligtelse for os - det blev en følelse af at have noget fælles, selvom han var langt væk, og jeg var lige her. På den måde havde vi noget at være sammen om, når han også var hjemme.

Jeg spurgte også børnene, og de fortalte, at de har fået lov til at lære hinanden at kende på neutral grund. Alle har haft fri, når vi har været i sommerhuset, så der har ikke været nogen, der har styrtet ind og ud. Der har været ro og fred, og vi har kunne lære hinanden at kende gennem fælles aktiviteter. Vi havde ikke noget internet eller fjernsyn, så vi spillede stigegolf, poker, tændte bål eller tog ud for at fiske. Børnene fortæller, at det har givet dem noget fedt, fordi vi har været et sted, hvor vi alle har lige mange aktier. Man har ikke kunne gemme sig, så de har også valgt det aktivt til, når de er kommet op i sommerhuset. Her kan man ikke bare gemme sig på sit værelse og melde sig ud af tingene.

Er sommerhuset blevet et samlingspunkt?

Da vi købte sommerhuset var det ikke vores intention, at det skulle være et sted, der samlede os på den måde, som det har gjort. Jeg tror, at følelsen af, at ingen invaderer nogens hjem og privatsfære, har været rigtig god for os. Vi havde brug for et sted, hvor vi kunne mødes og prøve ting af. Både vi og børnene har kunne sætte vores eget præg på sommerhuset, og alle har været med til at tage beslutninger: skal vi have sauna eller vildmarksbad? Så var der flest stemmer for vildmarksbadet. Skal vi bygge shelter nu eller er det saunaens tur? Flest stemmer på shelteret. Fordi vi har taget beslutningerne sammen, er der ikke nogen, der er gæster her. Det er vores sted, og alle har noget at skulle have sagt.

Så ja, helt klart. Det er blevet et samlingspunkt. Vi har fået nogle arbejdsfællesskaber, og alle har haft en finger med i spillet. Jeg er ikke sikker på, at vi kunne have gjort det med et spritnyt sommerhus, som var lige til at rykke ind i. Alle børnene ved, hvor nøglen ligger, og så tager de herop med vennerne, hygger og laver mad. De hjælper, hvis vi skal have gæster i sommerhuset, så jeg er sikker på, at de føler, at det også er deres. Men vi kunne jo på ingen måde vide, at det ville blive sådan, og jeg er bare virkelig taknemmelig for, at det er realiteten.

Den der stille ro, der er fra morgenstunden og fornemmelsen af, at jeg har hele dagen foran mig, er helt fantastisk.

Er man på overarbejde for, at alle har det godt, når man er afsted sammen?

På en måde, så er vi. Men vi snakker meget om, at det er en del af pakken. Vores børn er mellem 19 og 31 år, og på trods af deres alder, så kan de godt finde på, bare at sætte sig ned, når de kommer hjem til mor og far. Så laver vi mad, vi minder dem om, at tage deres ting ind på værelserne, og at de skal rydde op efter sig. Vi griner sådan af dem, for det er som om, at de bliver børn igen, selvom de er voksne. Og så på den anden side, så hjælper de også til og gør tingene af sig selv. Tager initiativ til at lave mad eller handle ind. Jeg synes, at der er en god balance, men jeg må også indrømme, at vi nok heller ikke er interesserede i ikke at være på overarbejde overfor dem. Jeg har selv elsket, at kunne blive et barn, når jeg besøgte mine forældre, og dét vil vi gerne give videre til vores egne. Vi nyder, at de føler, at stedet er deres hjem og at de kan slappe af, når de er her. Vi giver dem muligheden for at være sammen med hinanden, og det er jo ikke sådan, at vi pisker rundt for at varte dem op. Vi arbejdsfordeler også, og selvom vi godt kan være lidt trætte, når vi tager hjem, så opvejes det af, at vi har haft det så, så hyggeligt. Vi tager derfra med en følelse af, at det har været helt fantastisk, og mest af alt, så handler det om at give vores lille, skønne og mærkelige familien en gave.

Oplever du, at jeres sommerhus har hjerterum?

Det tror jeg, at der er, for det også blevet et samlingspunkt for mine veninder. Det er her, vi samles. Mine veninder spørger: er det ikke snart ved at være tid til en tur i sommerhuset? Og selvom, at en af mine veninder har købt sommerhus i samme område, så er det stadig i vores, at vi mødes. Deres er større og mere luksus, men det er som om, at det bare er blevet hos os, at vi er. Hvis jeg skal arbejde, så tager de bare derop og gør klar til weekenden og så kommer jeg senere. Det er mega hyggeligt, at det kan være på den måde. Det betyder også, at vi mange flere til at passe på det, fordi folk omkring os også føler, at det er deres. Det er lettere at spørge om hjælp til de praktiske ting, når de har været i sommerhuset selv og brugt tid der.

Oplev den fredelige have, roen og lyset i Rikke og Mortens sommerhus

Jeg kan godt fornemme, at det er noget helt specielt over sommerhuslivet. Men hvad elsker du mest ved at være i sommerhuset?

Her er bare fred, lys, ro og kaffe. Det elsker jeg ved sommerhuset. Vi har en fantastisk skovhave og på magisk vis, så er der altid læ her. Jeg er så vild med morgenstunden, hvor lyset bliver kastet ind i stuen og man kigger ud i haven, skoven og solen bag træerne. Jeg brygger min kaffe, hopper i mine hjemmefutter eller gummistøvler og går ud på terrassen. Jeg tager min kaffe med rundt i haven, ud på stierne, ud på grusvejen og drejer til venstre, og så står jeg på stranden. Den der stille ro, der er fra morgenstunden og fornemmelsen af, at jeg har hele dagen foran mig, er helt fantastisk. Så glæder jeg mig til, at jeg skal lave ingen ting, have gæster eller har mulighed for at sætte et projekt af den ene eller anden art igang. Jeg har ofte intentioner om, at jeg ikke skal lave noget som helst, men så kommer jeg til at sætte et møbel i stand eller tage på loppemarked og købe noget, der skal hænges op.

Jeg er selvfølgelig også vild med aftenen - her er utrolig mørkt, så vi har Dark Sky. Det er så smukt, når der er stjerneklart. Uglerne hører til lige i skoven ved siden af, og det er virkelig sjovt at følge med i. Så sidder vi der under varmelampen, nyder et glas vin og lytter til deres snakken. Vi taler sammen om stort og smår og får en nærværende afslutning på dagen. Det er så simpelt og alligevel så fantastisk: der er bål, et vildmarksbad, god vin og masser af kaffe. Hvad mere kan man ønske sig?

Der er noget helt vildt skønt i at opdage, at der er overskud til at give hinanden opmærksomhed og tænke på hinandens ve og vel, fordi man også selv har det godt.

Det lyder som om, at I dyrker det helt simple liv, når I er afsted?

Ja, altså det bliver tit noget meget enkelt. Vi elsker godt nok, at lave mad, men det ender ofte med bare at være helt simpelt. Jeg lader fuldstændigt op, når jeg er der, og hvis det er en travl uge, så kan det ikke blive fredag hurtigt nok, så jeg kan komme afsted igen. Hvis jeg kan strække den til at tage hjem mandag morgen, så gør jeg gerne det.

Når jeg kigger tilbage på, hvad vores bedste minder fra sommerhuset er, så er det især også højtiderne, der dukker op. Sommerhuset får lov til at danne rammen om de tidspunkter, hvor det også kan være svært at være en sammenbragt familie. Så laver vi æbleskiver over bål og drikker glögg udenfor, nogen spiller spil, nogen går tur. Vi bliver forbundet, selvom vi laver forskellige ting. Noget af det allerfedeste er jo også at få lov til at forkæle hinanden. At man lige laver en drink til dem, der er i vildmarksbadet, bare fordi man har lyst. Der er noget helt vildt skønt i at opdage, at der er overskud til at give hinanden opmærksomhed og tænke på hinandens ve og vel, fordi man også selv har det godt.