Værtsskab med overskud: Michaels erfaring med automatisk booking

Gør det nemt for gæster at booke dit sommerhus med få klik – og oplev, hvordan det samtidig kan give dig som vært mere overskud i hverdagen. Vi har talt med vores danske Landfolk-vært Michael om hans erfaring med automatisk bekræftelse (tidligere kaldet Instant Booking), hvorfor det har været en gamechanger for ham – og hvordan funktionen kan forbedre din værtsoplevelse.

Forestil dig et lyst og roligt sommerhus, hvor arkitekturen inviterer til fællesskab – både ude og inde. Det er præcis, hvad Michaels sommerhus er: en perle på Lolland, som har været en del af Landfolk siden marts 2023. Siden da har huset allerede lagt rammer til hele 28 bookinger – og flere er på vej.

Michael i køkkenet

Lille skift, store resultater

Da Michael startede som vært, håndterede han alle bookinger manuelt. Men det krævede både tid og mental tilstedeværelse i hverdagen. Derfor begyndte han at overveje, om der var en måde at gøre det nemmere på – uden at gå på kompromis med trygheden og nærværet i værtskabet. Valget faldt på automatisk bekræftelse: en funktion, hvor gæster kan booke direkte uden at skulle vente på svar. Og selvom det føltes som et stort skridt, har det skabt en positiv forandring.

Michaels erfaring

“Da jeg første gang overvejede at slå automatisk bekræftelse til, var jeg ærligt talt lidt skeptisk. Idéen om at lade gæster booke vores sommerhus uden min manuelle godkendelse føltes, som om jeg gav slip på noget meget betydningsfuldt. Vores hus på Lolland er et meget personligt sted, og vi gør os umage med at skabe en rolig og nærværende oplevelse for vores gæster. Jeg frygtede, at jeg ville miste kontrollen over, hvem vi åbnede døren for.”

Familien leger udenfor

“Samtidig kunne jeg mærke, at den manuelle proces krævede meget tid og mental energi. Så jeg valgte at give automatisk bekræftelse en chance – og det er jeg glad for. Den første gang en booking tikkede ind automatisk, føltes det faktisk rart. Det bekræftede, at systemet virker – og at gæsterne sætter pris på en enkel og hurtig bookingproces. De sender stadig en besked, når de booker, så jeg ved, hvem der kommer, og den tryghed har været vigtig for mig.”

“Automatisk bekræftelse har givet mig som vært mere fleksibilitet og frihed. Selvom jeg i starten var bekymret for at miste kontrollen, har jeg fundet ud af, at jeg stadig har alle de værktøjer, jeg har brug for til at administrere mit sommerhus trygt og effektivt.”

Siden skiftet har Michael oplevet, at han stadig kan være nærværende som vært – men med mere luft i kalenderen. Han bruger nu tiden på det, der betyder mest for ham: at gøre huset klar, så det altid står hyggeligt og indbydende til næste gæst.

Familien på terrassen

“Samtidig har vi oplevet en stigning på omkring 83 % i antallet af bookinger. Det skyldes nok blandt andet, at gæster kan booke med det samme uden at vente på svar. Og selvom jeg i starten var bekymret for at miste overblikket, kan jeg stadig sætte filtre, sende en velkomstbesked og have tillid til, at de gæster, der booker nu, er lige så betænksomme som dem før.”

Til andre værter, der måske tøver, siger Michael: “Giv det et skud. Det kan virke som et stort skridt, men for mig har fordelene – den tid jeg sparer, friheden og den nemmere oplevelse for gæsterne – langt opvejet mine bekymringer.”

Michael og hans familie

For Michael har automatisk bekræftelse skabt en ny rytme i værtskabet – en rytme med mere ro og færre afbrydelser. Huset er stadig hans – nænsomt indrettet og fyldt med omtanke – men nu er det lettere for de rigtige gæster at finde vej. “Det er en lille ændring,” siger han. “Men den gør en stor forskel.”

Anna Michaelsen
Skrivet av Anna Michaelsenapril 2025

    Få tillgång till dina medlemsförmåner.
    Anmäl dig idag.

    Förtur till unika stugor

    Tjäna omtänksamma belöningar när du reser

    Utforska dolda pärlor och noga utvald inspiration från vår community

    Landfolk Club