Landfolk

Antonias sommerferie på Djursland: “At have naturen lige uden for døren hjalp os med at komme ned i tempo”

Læs med her, hvor tyske Antonia fra @toni_and_telli fortæller om sin sommerferie på Djursland og lad dig inspirere til en ferie omgivet af bakker, hav og idyllisk natur på den smukke halvø.

Antonia @toni_and_telli

Om Antonia 31, bor i Nordtyskland nær Bremen sammen med sin partner og deres to børn. Nyder at bruge tiden på at lave mad, indrette, være kreativ og bruge tid sammen med sine børn. Finde hende på @toni_and_telli.

Hvordan var rejsen fra Tyskland til Djursland?

Vi tog køreturen - ikke altid det nemmeste med små børn, men vi har sådan et mobilt bord vi tager med, så vores femårige kan tegne i bilen. Det er simpelthen guld værd for os. Med en kort pause på den gyldne måge er det virkelig nemt at rejse på den måde.

Hvad betyder det for dig at komme ud af byen og være tættere på naturen?

Det er en følelse af at ånde lettet op for os. Lige nu bor vi i lejlighed, men til sommer flytter vi endelig ind i vores drømmehus med have, og det har vores familie virkelig længtes efter. Jeg er en ret rastløs, vild og højlydt person, så jeg elsker fred og natur, der ligesom skaber en balance. Selvom vores lejlighed er fin og ligger på landet har den jo ikke en stor have, havet lige uden for døren eller en nationalpark rundt om hjørnet.

De her øjeblikke bringer os sammen som familie, og vi nyder ikke at have nogen aftaler, leve for dagen og udforske verden på en helt anden og stressfri måde.

Sletterhage Fyr på Djursland

At have muligheden for at stå op om morgenen og have naturen lige uden for døren, tilbringe dagen i den friske luft og nyde den varierede natur, hjælper os med at sætte tempoet ned i vores ofte ret stressede hverdag. De her øjeblikke bringer os sammen som familie, og vi nyder ikke at have nogen aftaler, leve for dagen og udforske verden på en helt anden og stressfri måde.

Udforsk Landfolk-sommerhuse på Djursland

Hvad var dit første indtryk af stedet?

Jeg blev forelsket ved første blik. Som de fleste tyskere elsker jeg de uendelige sandstrande og store klitter på vestkysten. Ved første øjekast blev jeg lidt skuffet, må jeg indrømme. Det var min første gang i Danmark, og jeg har et billede i hovedet af endeløse sandstrande og store klitter. Det var ikke tilfældet på Djursland. Ikke desto mindre nød jeg hvert minut og lærte også at elske denne her side af Danmark.

Vi vil meget gerne på ferie på Djursland igen, det var bare skønt - det er alt, hvad jeg kan sige. Jeg vil ikke begrænse mig til de bedste øjeblikke og oplevelser. Ferien var meget harmonisk hele vejen rundt.

Hvad var tre naturoplevelser I nød på jeres ferie?

Jernhatten på Djursland

Mit absolutte højdepunkt var vores vandretur nær Jernhatten - her trådte jeg næsten på en hugorm! Men først og fremmest var jeg imponeret over hele oplevelsen. Der er de skøreste træer, der vokser i alle retninger og er så indbydende at klatre i, smukke udsigter og en strand, der indbyder til picnic. Sværhedsgraden var perfekt for vores store pige, og den lille havde heller ikke noget imod det, han sov for det meste under vores udflugter. Vores vandretur rundt om Trehøje var simpelthen også vidunderlig. Først gik vi op til observationspunkterne, hvor udsigten var fantastisk – hav uanset hvor man kiggede hen – og jeg elsker bare det her golde landskab med masser af græs og fyrretræer. Så fulgte vi køernes stier over græsgangene væk fra de andre turister og skabte vores eget lille eventyr.

Jeg var imponeret over hele oplevelsen. Der er de skøreste træer, der vokser i alle retninger og er så indbydende at klatre i, smukke udsigter og en strand, der indbyder til picnic.

Og ikke mindre fantastisk er det bare at nyde naturen lige uden for døren. Vi havde en vidunderlig stor have, hvor vi kunne gå på eventyr. Uanset om vi kiggede på fugle eller undersøgte vinbjergsnegle og insekter med en lup, læste bøger på liggestolen eller grillede over bålet på den drejelige grill. Glæden er at være udendørs og bare være sammen.

Naturen på Djursland

Stødte I på et godt bageri, en café, restaurant eller et andet sted i området, som du synes er et besøg værd?

Ikke bare én! Jeg blev helt optaget af kaffe for et par år siden, og selvom min partner synes, at jeg er afhængig, lader jeg det ikke gå mig på. Mine top 3 kaffeoplevelser og anbefalinger fra Danmark er:

  1. Street Coffee i Aarhus (Graven 22, Aarhus).
  2. Egil's Café i Ebeltoft (Hovedgaden 14, Ebeltoft)
  3. Go' Kaffe i Ebeltoft (Skindergade 5, Ebeltoft)

Aarhus' charmerende latinerkvarter

Hvordan var det at holde ferie på Djursland som familie?

Vi vil meget gerne på ferie på Djursland igen, det var bare skønt - det er alt, hvad jeg kan sige. Jeg har ikke lyst til at begrænse mig til de bedste øjeblikke og oplevelser. Ferien var meget harmonisk hele vejen rundt – uanset om det var en kort bytur eller en vandretur gennem naturen, forsøgte vi altid at skabe en balance for at gøre, så der var et højdepunkt på dagen for alle.

FInd et sommerhus på Djursland

Hvad kigger I normalt efter, når I leder efter et sted at holde ferie med familien?

Med børn er rejsetiden blevet vigtig for os. Danmark ligger praktisk talt lige ved siden af os i Nordtyskland og er let at nå i bil. Åbn bagagerummet, pak alt og kør. Ingen stress med bagagerestriktioner og sikkerhedstjek i lufthavnen. Og så er et kriterie for vores store pige havet. Hun elsker bare at være omkring og i vandet, og hvis vi kan, vil vi selvfølgelig gerne have det som mulighed. Naturen er vigtig for min partner og mig, uanset om det er bjergene eller havet. Det vigtigste er at være ude i den friske luft med solen i ansigtet.

Med børn er rejsetiden blevet vigtig for os. Danmark ligger praktisk talt lige ved siden af os i Nordtyskland og er let at nå i bil.

Sommerhuset på Djursland, familien holdt ferie i

Vil du selv opleve sommerhuset, Antonia og hendes familie var i? Book det her.

Hvad er vigtigst for din familie, når I leder efter et sommerhus at holde ferie i?

Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed. Om muligt i gåafstand fra vandet. Helst lidt væk fra stress og jag, men stadig tæt på indkøbsmuligheder og gerne i en lille, smuk by. For os er det at spise ude en del af vores ferie, og vi elsker at gå på opdagelse i små caféer og restauranter.

Strand på Djursland

Kunne du lide sommerhuset og beliggenheden?

Ja, absolut. Stranden var i gåafstand, sommerhuset lå i rolige omgivelser og Ebeltoft som nærmeste by var utrolig flot. Uanset om det var i den gamle historiske bydel eller på havnen var der masser af steder at gå på opdagelse og lækre spiseoplevelser.

Uanset om det var i den gamle historiske bydel eller på havnen var der masser af steder at gå på opdagelse og lækre spiseoplevelser.

Sommerhusets hyggelige have

Vil du selv opleve sommerhuset, Antonia og hendes familie var i? Book det her.

Hvad var dit yndlingssted i sommerhuset?

Spisebordet var fantastisk. Det stod foran en stor glasfacade ud til haven med udsigt over havet. Og så var der en hængekøje i haven, hængende fra et sjovt, fladt træ – det perfekte sted at dvæle lidt i skyggen om eftermiddagen.

Beskriv en dag på turen, fra I vågnede til I gik i seng

Takket være vores kære børn var vi vågne fra kl. 5 om morgenen. Vores store datter tog straks jakke og sko på, åbnede skydedøren ud til haven og legede udenfor. Efter en solid morgenmad diskuterede vi, hvilke aktiviteter der var planlagt for dagen, pakkede mad og drikke og startede vores udflugt omkring kl. 9 eller 10.

Sletterhage fyr på Djursland

Vi kunne især godt lide udflugterne i naturen. Vi brugte formiddagen på at vandre og havde en lille picnic med kiks og brød omkring middagstid. Hen på eftermiddagen tog vi tilbage i sommerhushaven, hvor alle nød lidt fred og ro for sig selv. Vi elskede at købe pizzaer og spise dem i haven på et tæppe eller på terrassen. Sidst på dagen fik vi altid en is – som altid er en del af ferien. Ved 20-tiden faldt børnene i søvn, og Simon og jeg nød freden og roen udenfor og lyttede til fuglene eller hyggede os indenfor med en bog.

Er der andre fede ting, andre skal vide om ferie på Djursland?

Folk er super åbensindede og hjælpsomme. Når det gælder rejser er jeg ikke meget for at planlægge, og det er min partner heller ikke. Vi synes til gengæld det er dejligt at udforske steder og komme i kontakt med mennesker, og mange af vores eventyrlige oplevelser har været på anbefaling af vores vært eller de søde tjenere på caféerne nævnt ovenfor.

Planlæg din næste ferie på naturskønne Djursland.

Nina Lykke
Skrivet av Nina Lykkejuni 2023
Utforska alla Landfolk Stories
    Landfolk Club

    Få tillgång till medlemsförmåner. Registrera dig idag.

    Bli medlem i vår exklusiva gratis

    Boka våra nyaste stugor före alla andra

    tips och inspiration till nästa semester

    Landfolk Club

    Kontakta oss

    +45 39 39 32 02

    Måndag–fredag: 10–18
    Lördag–söndag: 10–17

    Skicka ett mejl till oss
    Utforska Landfolk
    Om Landfolk
    Säker betalning
    MastercardApplePayGooglePay

    Du kan också dela upp betalningen och bara betala 25 % för att bekräfta din bokning.

    Danskt företagAllt ingår i ett pris
    Utmärkt