På gårdbesøg i sommerlandet: Gårdbutikker i Odsherred

Biodynamiske økovarer, nyplukket frugt og sæsonens delikatesser. I stedet for den lokale købmand, anbefaler vi, at du i stedet prøver at udforske sommerlandets gårdbutikker på din sommerhusferie. Det lokale og nære er dét, der driver gårdbutikkerne, så støt dem ved at komme på visit.

Biodynamiske økovarer på Birkemosegaard

Siden 1968 har Birkemosegaard været drevet på spidsen af Sjællands Odde og økologien har altid været i højsædet for driften af gården. I gårdbutikken sælges der biodynamiske og økologiske varer fra rundt omkring i verden, heriblandt økologiske specialiteter fra Les Moulins Mahjoub i Tunesien, hele kyllinger fra Gothenborg og oksekød af Birkemosegaards egen produktion.

Du kan også købe købe torsdagskassen på Birkemosegaard, som er en sammensætning af det bedste frugt og grønt fra deres egne marker. Kassen genbruges, da den tømmes på afhentningsstedet.

Oplev Nygårdens idyl

Nygårdens Gårdbutik og Frugtplantage er ikke bare en simpel gårdbutik, men et sted, hvor der også er aktiviteter, dyr, interiørbutik og selvpluk. I sommerperioden kan du i deres famøse kirsebærhave riste skumfiduser eller dit eget snobrød. Der er også mulighed for at besøge havens legeplads, hvor de små kan slå sig løs på gyngestativer og rutsjebaner.

Nygården har også geder og kaniner, som man gerne må gå ind til og hilse på. Pluk også en masse bær og frugt i den frodige frugtplantage, som kan nydes hjemme eller på sommerhusferien. Bag eventuelt en tærte med det, du har fået med hjem, eller brug som pynt på sommerlagkagen. Det er en skøn aktivitet for både de store og små, hvor alle for alvor kan komme tæt på naturen og dens magi, når den giver gaver i form af saftige afgrøder.

Det hele i specialvarer hos Sindinge Gårdbutik og Frugtplantage

Hos Sindinge Gårdbutik og Frugtplantage kan du købe dig fattig i en masse specialvarer, om det så er små chokoladestykker til aftenkaffen, en god øl eller vin, lækre cremer og shampoo. Du kan også købe det perfekte tæppe eller pude til sommerhygge på terrassen, eller et lækkert skind, som du kan varme dig på under kolde sommeraftener eller i de koldere årstider.

Særligt skal du bide mærke i gårdbutikkens egne varer. Du kan nemlig købe frisk æblemost på deres egne æbler, hyldeblomstsaft fra lokale hyldeblomster, marmelade på egne bær og delikat rapsolie. Du vil med sikkerhed kunne smage det kystnære klima, når du smager de lokale delikatesser.

Friske varer hos Lammefjordens Spisekammer

I Fårevejle kan du besøge Lammefjordens Spisekammer, hvis ambition er at levere mad direkte fra bonden til kunden. Deres grøntsager kommer alle sammen fra den næringsrige jord fra Lammefjorden, da det engang var havbund. Området blev tørlagt og er i dag et stykke jord, hvor man kan dyrke landbrug uden et højt forbrug af kvælstof. Du kan købe alverdens kartofler, grøntsager og frugt i sæson og delikatesser som sennep, dressing og sirup. Hvis du vil opleve mere af Lammefjorden, kan du gøre det fra [Helle og Sørens sommerhus i Fårevejle(https://landfolk.com/da/l/151384b2), hvor du får den smukkeste panoramaudsigt over havet og den rå natur.

Besøg bakkerne på Dalsbakkegård

På Dalsbakkegård kan du opleve en gård, hvor der for nylig har været et generationsskifte. I 2019 overtog Mathias og sin kone Henriette hans forældres gård, hvor hele familien hjælper til med at drive stedet. På gården dyrker de specialafgrøder bestående af græsfrø, kløver og deres Aberdeen Angus køers foder.

Gårdens kvæg er såkaldte naturkvæg i naturpleje, hvilket er gavnligt for både kødets kvalitet og biodiversiteten. Du kan købe det delikate kød i gårdbutikken, men det er også en god idé at bestille inden. Og når du alligevel er der, så tag en flaske fransk vin med dig fra Bernard Humbrecht i Alsace eller Domaine Saint Laurent i Rhône-dalen.

Gartnergården i Odsherred til dig med de grønne fingre

Hvis der er en skjult gartner gemt i dig, så tag at besøg Gartnergården i Odsherred, som er områdets største planteskole. Der er et stort sortiment af farverige blomster, krydderurter til køkkenhaven, stueplanter til hjemmet og meget mere. Du kan også købe krukker, haveudstyr og gødning til jorden med dig, samt få vejledning til, hvordan du behandler dine nye planter allerbedst. Gartnergårdens gårdbutik er bestemt også et besøg værd. Her kan du købe syltetøj og marmelade fra egne marker og kryddersalt fra egne urter.

Gartnergården ligger kun en kort køretur fra Sif og Oles sommerhus ved Sejerø Bugten.. Her kan du for alvor koble af og nyde dine lækkerier med den smukkeste udsigt udover bugten.

Udforsk alle vores håndplukkede sommerhuse i Odsherred.

Joyce Andersen
Écrit par Joyce Andersenjuillet 2022

    Accédez aux avantages des membres. Inscrivez-vous aujourd’hui.

    Rejoignez gratuitement notre exclusif

    Réservez nos nouvelles résidences de vacances avant tout le monde

    Recevez des conseils et des sources d’inspiration pour votre prochaine escapade

    Club Landfolk