To erfarne værter tipper: Sådan er du en god sommerhusvært
»Noget af det, som jeg godt kan være lidt udfordret på, det er faktisk at holde det her service, gæstfrihed og værtskab som koncepter adskilt. Hvad er det, der kan hvad? Og hvordan kan de tre spille sammen? Jeg ved også, at det her med værtskab for mange måske også er et nyt begreb. Hvad betyder det overhovedet at være god vært?« spørger vores vært, Cathrine K. Reimann i det seneste afsnit af Landfolks podcast, Sommerhusliv, der handler om værtskab og rollen som sommerhusvært.
Og noget af det, der kan være med til at gøre værtskabsbegrebet lidt tåget er måske, at der er sket en ændring i vores samfund.
De seneste årtier har tanken om værtskab nemlig taget en ny form. I en analyse fra 2011 beskriver Marie Bøttcher Christensen og Mads Daugbjerg fra Aarhus Universitet, hvordan begrebet har ændret sig i takt med, at serviceøkonomien er blevet erstattet af oplevelsesøkonomien. I dag handler det derfor om noget mere personligt frem for det formelle, idet vi i dag også forbinder værtsskabet med den gode oplevelse frem for blot service.
Godt værtskab beskrives derfor i højere grad som noget, man kan bygge ovenpå god service. Det er tanken om, at det basale – som rengøring, rent sengetøj og ting, der virker som de skal – ikke står alene, men opfyldes som det første. Bagefter kan man så som vært »tage det næste skridt mod et autentisk, personligt værtskab,« forklarer de to forfattere.
Analysen, der er lavet hos Aarhus Universitet, definerer derfor ‘værtskab’ som den relation, der er mellem gæst og vært – hvad end relationen er ansigt til ansigt eller handler om det tillidsbånd der skabes, selvom man måske aldrig mødes direkte. Og så tager de skridtet videre og skriver, at gæsters forventninger – »både de, der bliver brudt, og de, der overgås – er afgørende for oplevelsen af et godt værtskab«. Derfor handler et godt værtskab, ifølge de to forfattere af analysen, i høj grad om forventninger.
Det kan måske lyde som en mundfuld, men Landfolks Cathrine K. Reimann understreger, at man ikke behøver at bruge den samme opskrift på værtskab hele vejen igennem. I stedet kan værtskabet fint være noget, der udvikler sig over tid:
»Hvis vi snakker om de her tre forskellige definitioner, service, gæstfrihed og værtskab, så er jeg nok bare en gæstfri person af sind. Jeg kan godt lide at gøre, så folk føler sig velkomne, så det ligger til mig ret naturligt. Og så har det helt klart været serviceelementet, som har fyldt hundrede procent for mig i starten, hvor det drejer sig om, at mit sommerhus skal være rent og der skal være brænde klar til mine gæster. Og det var næsten det, jeg gik allermest op i, i starten. Men lige så snart jeg havde nailet den og fundet ud af, hvordan det skulle være, så kunne jeg begynde stille og roligt at bygge det her værtskab ovenpå. Min go-to er at have lidt melblanding og gær klar til gæster i sommerhuset, så de kan bage boller om morgenen, hvis de har lyst«.
Og det med forventningerne er faktisk også noget af det, de to erfarne værter Mette Hassinggaard og Pernille Sørensen, vi har taget en snak med, lægger vægt på i deres værtskab.
Herunder får du deres bedste tips og tricks til det gode værtskab, både når det handler om det helt praktiske og det mere stemnings- og relationsskabende.
Mette Hassinggaard, Landfolk-vært og ejer af et sommerhus ved Vejle Fjord, som er et af de mest bookede på Landfolk. Arbejder til daglig ved LEGO.
Pernille Sørensen, Landfolk-vært og ejer af et landsted ved Juelsminde som hun har udlejet de seneste 10 år. Driver til dagligt sin egen frisørsalon.
Hav ro i maven, når du deler dit sted første gang – langt de fleste behandler det godt
For Mette Hassinggaard og Pernille Sørensen var det en oplevelse fyldt med spænding, da de skulle dele henholdsvis deres sommerhus og landsted med andre første gang:
»Jeg synes faktisk det var lidt grænseoverskridende, for vi har lagt enormt mange kræfter i at bygge hele det her hus op. Så det er sådan lidt et hjertebarn. Men jeg vil sige, at det var også derfor, jeg var ekstremt glad for at støde på Landfolk, for der kunne jeg med det samme mærke, at det matchede. Det der med, at det var mit sted, jeg lejede ud, det er ikke et udlejningssommerhus som sådan. Det er ikke en stangvare«.
Vil du selv opleve sommerhuset?
»Så det der med, at det har personlighed, og det er folks eget sted, det betød rigtig meget for mig. Men jeg var ret spændt. Der går jo ekstremt mange historier om, hvordan gæster kan behandle sommerhuse. Det er jo altid de dårlige historier, man hører. Så ja, jeg var da lidt nervøs og spændt på det, men det gik over al forventning, vil jeg sige,« fortæller Mette Hassinggard. Hendes sommerhus ligger naturskønt i Vejle, og hun er en af dem med allerflest bookinger på Landfolks platform.
»Dengang for 10 år siden var det også meget, meget spændende. Ville der overhovedet komme nogen? Men det gjorde der jo. Altså faktisk lige med det samme kom der nogen. Og jeg er så overrasket over, hvor pænt folk efterlader det. Virkelig. Og de efterlader små gaver til os og små sedler. Nu har vi også haft mange stamkunder gennem tidens løb, og nogle har endda inviteret os ud at spise. Og så giver det bare en masse kontakt ud i verden. Vi har tidligere haft folk fra hele verden, der kom, og nu med Landfolk er det især fra Tyskland, vil jeg sige. Og kun positive oplevelser, faktisk,« siger Pernille Sørensen.
»Jeg synes generelt, at man tydeligt kan mærke, når man har haft nogle gæster, at de har behandlet sommerhuset, som om det var deres eget. Og så er det de der ganske få tilfælde, hvor man kommer til sit hus, efter at de har været der og nærmest føler, at de har været ligeglade. Og fordi det netop ikke er deres eget, kan behandle det fuldstændig, som det passer dem. Dem er der heldigvis ganske, ganske få af. Så jeg tror, det der med, at de også kan se, at det er nogens hus. Det er nogens andet hjem. Det er ikke et hus, der kun står for at blive udlejet uge efter uge efter uge. Der er faktisk nogen, der har nogle følelser for det hus, for det sted,« siger Mette Hassinggaard.
Blev grebet af værtskabet
Spurgt, om der er noget der har overrasket de to værter er det de samme svar, der går igen hos dem begge:
»Jeg havde ikke forventet, at jeg skulle synes, det var hyggeligt. Jeg synes virkelig, det er hyggeligt at gøre noget ud af, at gæsterne kommer. Der havde jeg slet ikke set mig selv. Men det synes jeg faktisk, det er. Så det har overrasket mig, at jeg på den måde kunne blive grebet af det,« fortæller Mette Hassinggaard, og Pernille Sørensen stemmer i:
Vil du selv opleve sommerhuset?
»Ja, det er lidt det samme her. Jeg nyder virkelig at gå herovre og lave det i stand til, at de kommer. Det gør jeg virkelig. Gå og pusle og tænke, nu skal jeg også blive færdig, for nu er klokken snart to, nu kommer de nok«.
Mette og Pernilles top 10 checkliste
»Jeg kalder mig selv for ‘oldfruen’, og så er min mand viceværten. Så vi har sådan et godt samarbejde. Er der noget galt nogle steder, så kalder jeg jo på viceværten. Og så går jeg rundt med mit falkeblik og ser, om der er noget der skal ordnes. Edderkopper bliver støvsuget ned, jeg kigger rundt, om der er fluer nogen steder, vasker gulvet og selvfølgelig gør rent over det hele. Og så sætter jeg altid en ny rulle toiletpapir i. Og så slutter jeg altid af med at plukke et par blomster ude fra haven og sætte ind. Næsten lige meget om det er vinter, så kan jeg finde et eller andet grønt at komme i en vase. Det gør en kæmpe forskel, synes jeg. Så det er bare en rutine, jeg har haft,« fortæller Pernille Sørensen.
Og der er nogle gode tips at hente hos de to værter til både det basale, praktiske service og det personlige, der gør værtskabet virkelig dejligt:
Det praktiske
Investér i sengetøj i god kvalitet
Pernille: »Mit vigtigste tip er at ligge noget rigtig lækkert sengetøj på. Altså sørge for, at de sover rigtig godt. Gode madrasser, gode dyner, gode hovedpuder. Sover gæsterne godt om natten, så er de glade. Modsat – hvis ikke sengen har været god, så er de sure. Og endelig ikke sengetøj i polyester. Det skal være bomuld og bomuldslagener. Night&Day eller Turiform er gode.«
Rengøring, rengøring, rengøring
Mette: »Jeg tror, de fleste af os kender det fra os selv. Der er ikke noget værre end at komme et andet sted, hvor man skal bo og opholde sig, lave mad og sove, og man så fornemmer, at der ikke er rent. Det synes jeg er noget af det allervigtigste, når der skal andre mennesker ind i mit sommerhus.«
- Tjek for edderkopper – en ledningsfri støvsuger er din bedste ven
Genopfyld
Mette: »Det er selvfølgelig vigtigt at huske at skraldespanden er klar, der er en pose i, og der er en rulle toiletpapir, og køkkenrullen og krydderierne er fyldt op.«
- Tjek, at der ikke er noget der er i stykker
Anskaf en nøgleboks
Mette: »Vi har en lille nøgleboks, så når de kommer, så kan de selv finde nøglen og komme ind.«
Overvej kapaciteten i dit hus – og i arbejdet for dig selv
Pernille: »Jeg havde en sovesofa, som jeg kunne slå ud, når der kom børn med. Men jeg blev lidt træt af at slå den ind og ud hele tiden, og det gav meget kommunikation mellem gæsterne og mig, så nu tager jeg kun imod to voksne. Nu kører det bare meget mere glat det hele, så sådan blev jeg jo klogere.«
Mette: »Vi startede også med at åbne vores hus op for fem gæster og har sat det ned til fire siden, fordi vi kunne mærke, at der ikke rigtig var kapacitet til det i huset.«
Gør plads til dine gæster
Pernille: »Pas på med at proppe alt for mange ting ind på ét sted. For man skal også tænke på, at når folk kommer med alle deres ting selv, så skal der være plads til dem. Så hellere indrette sig enkelt vil jeg sige, så der også er plads til gæsternes toilettasker på badeværelset, for hvis de skal stå nede på gulvet er det mega irriterende. Så en lille hylde eller andet plads til toilettasken. Det er virkelig dejligt. Det er også meget nemmere at gøre rent, når der ikke er så mange ting.«
Læg et sengetæppe over bare madrasser
Mette: »Der er ikke sengetøj med i vores sommerhus så jeg dækker det hele til med et pænt sengetæppe og nogle puder, for det er ikke så hyggeligt at se på sådan en dyne uden linned, der bare ligger der.«
Forestil dig, at du selv ankommer som gæst
Mette: »Man skal prøve at forestille sig, at man selv kommer der som gæst. Hvad sker der, når man åbner døren ind til huset? Hvad bliver man mødt af? Lege gæst i sit eget hus.«
- Ure, der tikker højt er no go – ellers tages de måske ned af gæster
Hav stik eller forlængerledning ved sengene
Pernille: »Der skal være stik eller forlængerledning ved folks natbord, så de kan oplade deres mobiler. Ellers laver de nogle løjerlige ting for at få strøm til deres oplader.«
- Tag stilling til, om der må være dyr i sommerhuset eller om det er dyreallergi-venligt
Det personlige
Skab god kommunikation – godt forarbejde giver glade gæster
Pernille: »Jeg skriver meget med mine gæster, før de kommer – om jeg har mulighed for at tage imod dem, eller hvis ikke jeg er hjemme, hvor nøglen er. Og når de kommer går jeg over og hilser på dem og siger hej og lige viser dem lidt rundt, hvordan tingene virker herinde. Og så siger jeg bare til dem, at de må sms’e eller ringe til mig, hvis der er noget de ellers har spørgsmål til, så de føler sig trygge.«
Mette: »Vi har haft nogle gæster her for nylig, hvor der var så mange uheldige ting, der skete i den uge. Der var et køleskab, der gik i stykker. Der var en ovn, der gik i stykker. De samme gæster blev udsat for det, og de var så søde. Vi havde den fineste kommunikation, og vi var nede og få ting i orden, og de ventede på, at hun afrimede et køleskab for at se, om hun ikke kunne få det til at virke. De der mennesker, de går også dét ekstra skridt for, at det kan blive godt. De kunne ligeså godt være blevet enormt skuffede og sure over, at tingene ikke fungerede.«
Vær sikker på, at de ved hvor de skal hen
Mette: »Lige være helt sikker på, at de er trygge ved, hvordan de skal finde stedet.«
Læg et velkomstbrev
Mette: »Det vi ikke har kommunikeret omkring på forhånd, det lægger vi til dem i et lille brev. Hvor er skraldespandene, hvor er købmanden? Hvor går vi hen for det ene, og hvor går vi hen for det andet? Så alle de her praktiske ting. Er varmtvandsbeholderen lille, eller hvad sker der hvis man tager for lange bad? De der små fif omkring deres ophold. Og med kontaktinformationer, så de altid kan få hjælp, hvis der er noget.«
»Og så sørger vi også for, at vi lægger til noget til dem, udover det lille velkomstbrev, som vi også prøver. Jeg prøver at gøre det personligt. Hver gang der kommer nogen, så er der lige sådan en lille personlig hilsen, i stedet for at det bare er sådan et standard skriv, der ligger til dem. Men så er der en lille, du ved, er der børn, så er der en lille ting til børnene. Der er en flaske vin, de friske blomster. Jeg tror, at dem der kommer i huset kan mærke, at der er også nogen, der har glædet sig til, at de kommer – har gjort noget ud af, at de kommer. Det vil jeg selv blive glad for, og det tror jeg også andre gør.«
Genopfyld
Mette: »Det er selvfølgelig vigtigt at huske at skraldespanden er klar, der er en pose i, og der er en rulle toiletpapir, og køkkenrullen og krydderierne er fyldt op.«
Lad dine gæster klæde dig bedre og bedre på som vært
Mette: »Når der kommer nogle spørgsmål som man ikke lige har tænkt over, så kan man lige få dem tilføjet på listen over ting. Nogle spurgte for eksempel, hvor de så skulle gå hen, fordi vi havde skrevet, at det ikke var godt at færdes ved en mose ved huset. Så tilføjede vi nogle gode gåruter og skove.«
Saml erfaringer, når du selv er på ferie
Pernille: »Jeg har selv overnattet i Bed & Breakfasts, hoteller, ferielejligheder og så videre rundt omkring. Den erfaring jeg har derfra, har jeg selv været glad for, for det giver jeg så videre. Og så selvfølgelig den erfaring, jeg har fået som vært alle de år. Det har bare gjort at der er nogle ting, der bare skal gøres for at det virker, og folk føler sig trygge.«
Mette: »Jeg har brugt det meste af mit liv på at holde ferie i sommerhus, både i Danmark og udlandet. Og så tror jeg, at jeg har samlet sammen de ting, som jeg selv har haft brug for, eller har set andre værter og andre steder har delt med mig.«
Hav en gæstebog liggende
Mette: »Nu har vi jo vores fine Landfolk gæstebog, og man bliver ekstremt glad, når man kommer ned til sit sommerhus og der er den dejligste besked. Man kan tydeligt mærke, når gæsterne virkelig bare har nydt stedet, og det vi selv synes er dejligt ved vores lille sted. Det synes jeg er enormt dejligt.«
Indret med intention frem for ting, du har tilovers
Pernille: »Jeg synes også, man skal forsøge ikke at lave den der fejl, som jeg har set i mange sommerhuse. At folk bare sætter alt det, de ikke selv har brug for, ind i sommerhuset. Og så skal der være en rød tråd i indretningen, vil jeg sige. At det passer til husets alder eller omgivelserne. Altså, man skal finde det, som gør ens sted unikt, og så fremhæve det. Det tror jeg også er noget af det, gæsterne kan mærke, når de kommer og som er med til at skabe stemningen ved et sted – at man kan se, at der er gjort noget ud af det. Det tror jeg, man kan mærke, når man kommer. Og hvis ikke man selv er god til det, så kan man jo få hjælp.«
