Tre arkitektoniske kulturinstitutioner, der er et besøg værd
De udvalgte steder findes nær et Landfolk-sommerhus, så I kan kombinere ferien med en oplevelse udover det sædvanlige.
Photo: Rasmus Hjortshøj
Tirpitz
Forliste skibe, farlige smuglere og forbudt kærlighed
Blåvand / Website
På den danske vestkyst formidles et væld af gribende historier - og de gemmer sig lige under overfladen. Tirpitz kan nemlig ikke ses med det blotte øje, men under sandet findes et smukt museum. Her er alle historierne indtalt af skuespillere, så der er ingen tekster at læse. Formidlingen af historierne er for alle, og selv børn helt ned i børnehavealderen kan følge med.
Bag dette arkitektoniske mesterværk står Bjarke Ingels Group, og museets udformning kommer af idéen om et usynligt museum. Museumscenteret står som en antitese til Tirpitz-bunkerens tunge og lukkede form og sammen skabes et helt specielt museum, der både rækker ud til verdenshjørnerne og samler sig om sig selv.
Kilder: apmollerfonde.dk/projekter/museum-tirpitz vardemuseerne.dk/museum/tirpitz
Nyd stemningen tæt på vandet og omkranset af fyrretræer
Moderniseret stråtækt med sjæl, varme og natur
Photo: Thomas Mølvig og Helle Thomsen/Visit Middelfart
Clay
Grimmerhus i nye klæder
Middelfart / Website
Det levende samtidsmuseum CLAY Keramikmuseum Danmark består ikke bare af én, men hele to bygninger med nogle meget forskellige bygningsstile og -traditioner. Man bliver mødt af den gamle herskabsvilla, Grimmerhus, når man ankommer til museet fra landsiden, men fra vandsiden er det et helt andet syn. Her mødes man af den store, moderne glasfacade og de rødbrune og rustrøde tegl, der skaber sammenhængen mellem den nye og den gamle museumsdel.
CLAY er Nordens største specialmuseum for keramisk kunst, kunsthåndværk og design, og hele vejen igennem museet vil du få en fornemmelse af en kunstart, der hele tiden er i bevægelse.
Kilder: apmollerfonde.dk/projekter/clay claymuseum.dk/clay-museum/om-clay-keramikmuseum
Ren bondegårdsidyl med plads til den helt store familie
Lækkert indrettet sommerhus tæt på naturstrand og dejligt badevand
Uforlignelig panoramaudsigt over Vejle Fjord
Photo: Bibi Nissen
Dodekalitten
Skulptur og musik i et historisk landskab
Lolland / Website
På en mark på Lolland og med udsigt til Smålandsfarvandet er et monument i gang med at blive skabt. Her mødes skulpturen og musikken og sammen bliver den unikke oplevelse foreviget i et smuk, historisk landskab. Visionen for stedet er at kombinere naturen, skulpturene, musikken og historien til én samlet oplevelse.
Flygtig musik og sten, der repræsenterer evigheden, er udgangspunktet for Dodekalitten. Thomas Kadziola er billedhuggeren bag stenskulpturerne. Den anerkendte billedkunstner har haft flere forskellige udstillinger, men det er hans stenhoveder, der findes overalt i landet, han er mest kendt for. Nu står de også på Lolland. Den flygtige musik er komponeret af Wayne Siegel – hans arbejde med at skabe musik i og for nuet er gennemgribende for hans værker, og dette opleves også her.
Kilde: dodekalit.dk/om-kunstnerne