Landfolk
Sommerferiepostkort fra Ebeltoft
Sommerhusliv

Sommerferiepostkort
fra Ebeltoft

Langt fra hverdagen i Nordsjælland og tæt på Mols’ fantastiske natur nyder Christina og Jonas sommerhuslivet med alt, hvad der hører til. De plukker masser af vilde blomster, spiser is og tager på små udflugter i området. Deres tilflugtssted på Jyllands næste er et sted, hvor hele familiens slapper fuldstændigt af.

Når vi holder sommerferie i sommerhuset, har vi lavet den aftale, at alle må få mindst to is om dagen. Vi prøver så vidt muligt at finde et stort udvalg, og heldigvis er Ebeltoft en by med utroligt mange iscaféer, der gør det nemt at få skiftende udvalg. Vi har også netop købt en ismaskine til sommerhuset, så vi kan bruge ferien på at finde nye yndlingssmage til vaflerne.

Sommerhuset ligger lidt ude på landet, så vi har de bedste muligheder for at lave fantastiske grøftekantsbuketter, og det benytter vi til fulde. Sommerhusets mange vaser er derfor stort set altid fulde at hjemmebundne buketter.

I vores sommerhus er vi så heldige at have en hel del terrasser og hyggekroge. De vender i stort set alle verdenshjørner, og derfor har vi altid sol på én af dem. Vi spiser næsten alle vores måltider udenfor, når vi er her om sommeren, og især er de sene morgenmåltider på terrassen storhitter

Oplev Christina og Jonas’ sommerhus i Ebeltoft

Vi elsker simpelthen Ebeltoft. De gamle brostensbelagte gader, de mange skæve, gamle huse, stokroserne, alle caféerne og ikke mindst de mange glaspusterier og keramikere. Det emmer af stemning, og vi tager turen ind til byen flere gange i ugen.

Vores shelter bruger vores skønne unger tit. Da vi købte sommerhuset regnede vi med, at de ville elske at sove derude, men der tog vi fejl – i stedet bruges shelteret om eftermiddagen til alt fra læsning til tablet-hygge.

Det allerbedste ved sommer i sommerhuset er, at vi har tid. Tid til hygge, tid til spil, ro til fordybelse og tid til lige det, vi har lyst til. I går eftermiddags var tiden til at lægge os ind i sengen og fortælle historier.

Vi er på stranden stort set hver dag i sommerferien. Og her er vi utroligt heldige, for områderne omkring Ebeltoft indeholder alle typer af strande. Strandene med det lidt vilde vand ud mod Kattegat, og de mere lavvandede strande mod Ebeltoft vig. Der er sandstrande og stenstrande og strande med smuk udsigt. Vi elsker dem alle sammen, for alle de forskellige oplevelser de giver.

Jeg tror, at vi har spist to-tre vandmeloner om dagen. Og jo, vi er en stor sammenbragt familie, der forbruger en del mad på en dag. Men stadigvæk. Det er simpelthen varmen, der giver os lyst til at kaste os over de røde stykker saftig melon.

Da vi så sommerhuset for allerførste gang, var noget af det, vi virkeligt faldt for, de store panoramavinduer i soveværelset. Lyset fra dem vækker os ofte meget tidligt om morgenen, så står min mand og jeg op, laver en god kop kaffe, nyder hinanden og den ro der er når alle de andre sover.

Sommerhilsner fra Christina

Sig hej

Vores familie består af Christina og Jonas + 6 dejlige unger i alle aldre. Vi bor til daglig i Nordsjælland. Vi har altid gerne ville have et sommerhus, og tænkte at i år skulle det være, og at Ebeltoft ville være stedet for os. Vi elsker naturen på Mols, at der er gode strande overalt, masser af loppemarkeder og så faldt vi pladask for huset første gang, vi så det. Da der ikke fulgte møbler med, besluttede vi os for, at det kunne være sjovt at fylde huset op med brugte møbler, vi selv kunne sætte i stand.

Du kan følge med i Christinas sommerhusliv på @glimtvist

Christina og Jonas’ tre highlights fra sommerhuset

  1. Træterrassen rundt om huset, hvor man altid kan finde en dejlig plet på solskinsdage
  2. De store vinduer, der gør, at lyset falder flot og husets isolering, der sikrer at der altid er dejligt lunt
  3. Det skønne shelter i haven, der sammen med alle legesagerne gør sommerhuset til et sandt børneparadis
Camilla Wegener
Skrevet av Camilla Wegeneraugust 2021
Utforsk alle Landfolk Stories
Landfolk newsletter

Vinn ditt neste eventyr.
Registrer deg i dag.

Vær den første som får vite om de nyeste, håndplukkede hyttene våre

tips og inspirasjon til din neste ferie

Vinn et Landfolk-gavekort på 5000 kr. Vi trekker en vinner hver 3. måned

Din personlige informasjon vil bli behandlet i samsvar med vår personvernerklæring.

Kontakt oss

+45 39 39 32 02

Mandag-fredag: 9-17
Lørdag-søndag: 10-17

Send oss en e-post
Sikker betaling
VippsVISAMastercardApplePayGooglePay

Du kan også dele opp betalingen og betale kun 25% for å sikre bookingen din.

Dansk selskapAlt inkludert i én pris
Enestående Trustpilot
Abonner på vårt nyhetsbrev eller følg oss på:
Landfolk A/S · Bülowsgade 68, 3 tv · 8000 Aarhus C · Danmark · CVR DK42074640