Vi lejede, før vi købte, for at mærke om sommerhuslivet var for os
Portrætserie

Vi lejede, før vi købte, for at mærke om sommerhuslivet var
for os

Rikke og hendes mand endte med at leje det charmerende blå sommerhus, Betty Blue, i fire år, før det blev deres. Sommerhuslivet overbeviste dem og den lange lejeperiode gjorde det muligt for dem at spare op og blive helt skarp på, hvilke ændringer de ville prioritere at lave ved huset.

Hvordan blev I sommerhusejere?

En mine efterskolevenner ejede huset før os og ville pludselig leje det billigt ud i en længere periode. Vi bor i København og havde faktisk aldrig overvejet at skulle have et sommerhus, men vi kørte alligevel afsted for at kigge på det. Vi så det udefra på en dag, hvor græsset var halvanden meter højt og haven var helt tilgroet. Da vi kørte ned til stranden, havde vi en fornemmelse af, at det var for godt til at være sandt. På trods af den tilgroede have og det store arbejde, der lå foran os, så kunne vi mærke, at det her sted var perfekt til os. Derfor sagde vi ja tak til at leje det. I første omgang skulle det bare være for en kort periode, men det endte med at blive til hele fire år. Det var sådan en god måde for os at opleve sommerhuslivet på, og vi fandt ud af det var lige os med sådan et fristed midt ude i den skønne natur.

Af alle jeres mange velovervejede drømme for huset, hvad har I så lavet efter I købte det?

Vi har både lavet småting og også nogle helt store. Den største post, økonomisk set, var uden tvivl badeværelset, men min far var så sød at gå og lave på det. Dernæst blev det vores køkkenalrum, og hele det gamle køkken blev revet ned, så vi kunne åbne mere op. Der var nemlig hundekoldt i køkkenet og ingen mulighed for at få varme derover. Nu er her blevet helt vildt hyggeligt, og det er lige som vi havde ønsket og drømt om. I efterårsferien sidste år fældede vi en masse høje træer og fik ordnet en masse i haven. Det seneste vi har fået lavet er et anneks i haven, så alle vores gæster har et dejligt sted at overnatte.

Rikke
Book
Flowers
Outdoor furniture
Family playing in garden

Hvilken rolle spiller sommerhuset i jeres liv?

Det har haft kæmpe betydning for vores samvær med vores venner. Vores lejlighed er ikke stor, så det er sjældent, vi inviterer venner på besøg i København. Heroppe i sommerhuset ser vi dem til gengæld ofte – alle elsker at komme op til Betty Blue og mærke den helt særlige afslappede stemning, der er her. Når man kommer inde fra byen, er det utrolig dejligt bare at kunne åbne døren til haven og løbe ind og ud. Haven bliver også tit taget i brug til overnatning i telt.

Min søster og hendes mand har faktisk købt sommerhus i samme område som vores, så nu kan vi cykle frem og tilbage mellem sommerhusene. Det er svært at beskrive, hvor hyggeligt det er. I virkeligheden er Betty Blue bare et fantastisk samlingssted – både sommer, vinter og til verdens bedste nytårsfester.

For os var det helt perfekt at leje sommerhuset, mens vi sparede sammen til at købe det. I den periode vi lejede det, forelskede vi os fuldstændig i sommerhuslivet. Det overbeviste os om, at det helt sikkert var noget for os.

Rikke, sommerhusejer

Hvad er din yndlingsting ved Betty Blue?

Mit favoritsted er helt sikkert det nye køkkenalrum. Jeg sætter altid uret tidligt, når vi er i sommerhuset. Så nyder jeg at lave en kop kaffe, tænde op i brændeovnen og opleve roen inden resten af familien står op. Så elsker jeg selvfølgelig også terrassen med aftensolen. Her spiser vi dejlige middage og drikker vin med dem, vi holder af, mens solen går ned.

Ordentligt fodtøj
Jetboil Flash
Foldestol
Skov

Oplev Rikke og Andreas' sommerhus her

Oplev Rikke og Andreas' sommerhus her
Oplev Rikke og Andreas' sommerhus her

Hvilke gemte perler eller skønne steder, skal man besøge, når man er I jeres sommerhus?

Vi går en ny tur næsten hver dag, for her er virkelig mange gode ture over det hele. Om sommeren har området rigtigt mange grøntsagsboder, og stranden er jo intet mindre end fantastisk. Det var dén, der gjorde det for os. Det er en perfekt strand til børnene, fordi her kun er sand. Klinten og stenstrandene er også gode at cykle til – især, hvis man har lidt større børn. I Lumsås ligger der det hyggeligste ishus. Vi nyder generelt bare naturen og stilheden for vores vej ender blindt ved vandet, og det betyder nærmest ingen trafik. Her er stille og helt mørkt, og om natten er det fuldstændig stjerneklart. Det er svært at begribe, hvordan stjernene kan være så mange.

Mit favoritsted er helt sikkert det nye køkkenalrum. Jeg sætter altid uret tidligt, når vi er i sommerhuset. Så nyder jeg at lave en kop kaffe, tænde op i brændeovnen og opleve roen inden resten af familien står op.

Rikke, sommerhusejer

Hvad vil du anbefale man gør, hvis man overvejer at købe sommerhus?

For os var det helt perfekt at leje sommerhuset, mens vi sparede sammen til at købe det. I den periode vi lejede det, forelskede vi os fuldstændig i sommerhuslivet. Det overbeviste os om, at det helt sikkert var noget for os. Samtidig var det også en virkelig god måde at opleve huset på en afslappet måde og mærke efter i forhold til, hvad vi ville lave om, hvis det en dag blev vores. Så den dag vi købte det, vidste vi præcis, hvad vi ville lave om og havde også fået sparet op til det.

Camilla Wegener
Skrevet av Camilla Wegenerjuni 2021

    Få tilgang til medlemsfordeler. Bli medlem i dag.

    Bli medlem av vår eksklusive gratis

    Book de nyeste hyttene våre før alle andre

    tips og inspirasjon til din neste ferie

    Landfolk Club