Enkel skandinavisk stemning og magisk lys tæt på stranden
Fjellerup
Sommerhus
73 + 14 m²
Op til 6 gæster
3 soveværelser
På Djurslands nordkyst ligger dette klassiske sommerhus på en fredelig og privat plet blot få minutters gang fra en børnevenlig strand med badebro og isboder i de gamle fiskerhuse. Her er en skøn ro og det smukkeste lys mellem træerne på den frodige grund, der indbyder til fordybelse, samvær og de nære oplevelser.
Sommerhusets indretning er enkel, lys og luftig med et personligt præg i form af loppefund, støvede blå nuancer og afdæmpet kunst på væggene. De charmerende stribede sofaer er perfekte til en lur eller dagens eftermiddagskaffe, og køkkenet er veludstyret med krydderier, køkkenredskaber og endda en ismaskine, der kan holde jer forsynet med kolde lækkerier til varme dage. I annekset stråler de gule gardiner om kap med solen og giver fra morgenstunden lyst til at slå dørene op, lukke lys og luft ind og drage til stranden for at tage en dukkert. Om aftenen er der noget ganske særligt ved at gå til ro her i skovbrynet, mens mørket falder på.
Gården og terrassen ved hovedhuset er et vidunderligt sted at opholde sig, når solen skinner. Her er det næsten altid muligt at finde en dejlig lækrog, hvor I kan tage en stille kop kaffe på bænken eller sidde i den lune sol sidst på eftermiddagen med en bog. Her kan I også dække op og spise dagens måltider under åben himmel og mellem træerne.
Udendørsspil
Cykler
Bålplads
Grill (gas/kul)
Terrasse
Havemøbler
- Liggestole
- Parasol
- Tæt på vandrestier
- Brætspil
- Bøger
- Legetøj
- Brændeovn
- Vaskemaskine
- Barneseng
- Barnestol
- Opvaskemaskine
- Fryser
- Ovn
- Emhætte
- Elkedel
- TV
- Wifi
- Chromecast
- Trådløs musikafspiller
Highlights fra Susanne
Vært siden juni 2023
- Nyd det vidunderlige lys i sommerhusets simple indretning, der har et strejf af klassisk badehotelcharme
- Tag på svampetur i skoven og pluk vilde bær langs vandet, der ligger få minutters gang fra sommerhuset
- Spis lækre, hjemmelavede is på den solrige terrasse, der emmer af ægte sommerhusidyl
Velkommen til vores gamle sommerhus. Det særlige ved dette hus er for os historien. Den begynder i slut 40'erne, hvor familien, der ejede en møbelfabrik i Randers, køber grunden i bytte for en sofa og et spisebord. Siden da har hver generation gennem årene sat sit særlige præg på sommerhuset og udbygget og moderniseret det. Vi er tredje generation i huset, og vi har blandt andet renoveret køkken og bad og for 10 år siden tilføjede vi annekset. De små børn, der leger i huset i dag, er femte generation. Det giver sjæl og historie til huset.
Sommerhuset ligger på lukket vej 2-3 minutters gåafstand fra havet, hvor vi har faste ture langs stranden og nyder at købe is og fisk i de gamle fiskehuse.
Vi holder også meget af cykelturene langs havet til de fredede områder og til Bønnerup efter fisk. Vi tager på svampeture i de store skovområder i nærheden. De imponerende klinter fra istiden ved Gjerrild Strand og de gamle herregårde Sostrup, Mejlgaard og Løvenholm er også altid et besøg værd.
Tjek tilgængelighed og pris
Vælg datoer for at få en opdateret pris.
Ægte sommerhusstemning og fantastisk beliggenhed få hundrede meter fra vandet. Meget velindrettet og hyggeligt sommerhus med stolte traditioner - man mærker virkelig, at det har været i familien i generationer. Desuden meget funktionelt og veludstyret og med alt til børn lige fra babyseng og flere højstole til legetøj, sandkassehjørne og børnebøger i bogreolen.
Feedback fra Mette, Nederlandene
Ophold for 2 voksne, 1 barn og 1 baby
Sommerhuset
- 73 + 14 m²
- Viskestykker og karklude er inkluderet
- Medbring selv sengelinned og håndklæder
- Opladning af elbiler er ikke tilladt
- Ankomst efter 15:00
- Afrejse inden 10:00
Husets regler
- Fester er ikke tilladt
- Rygning er ikke tilladt
- Kæledyr er ikke tilladt
- Babyer er velkomne (under 3 år)
- Børn er velkomne (3-12 år)
Afbestillingspolitik
Få fuld refundering, hvis du afbestiller indtil 30 dage før ankomstdag.
Du kan frit annullere din booking op til 48 timer fra du har modtaget en bookingbekræftelse eller indtil 30 dage før indtjekningstidspunktet og få en fuld refusion. Indtil 14 dage før indtjekningstidspunktet kan du annullere bookingen og få 50% af den samlede leje refunderet. Hvis du annullerer mindre end 14 dage før indtjekningstidspunktet eller booker 72 timer før indtjekningstidspunktet, vil du ikke blive refunderet.
Du får den nøjagtige adresse, når din booking er bekræftet.
Lignende sommerhuse
Sådan bruger du Landfolk
Udvælg et sommerhus
Uanset om det er i Danmark, Norge, Sverige eller Tyskland, så har vi det perfekte sommerhus til dit ophold. Hvis du har brug for hjælp, .
Send en forespørgsel
Vælg datoer, antal gæster og send en forespørgsel eller book dit ophold med det samme.
Betal for dit ophold
Efter bekræftelse vil du blive bedt om at betale for dit ophold. Hvis du instant booker, betaler du direkte, når du booker.
Føl dig hjemme
Du modtager din værts Landfolk Guide inden ankomst med alt, du skal vide for at få det perfekte ophold.