Bliv en del af Landfolk
Vi elsker at lære nye mennesker at kende, og vi leder jævnligt efter nye kollegaer. Vil du lære mere om, hvordan det er at arbejde hos Landfolk?
Vi finder og håndplukker de mest utrolige sommerhuse i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrog og Italien. Hver dag. Her er æstetik, kvalitet, naturskønne omgivelser og personlighed altafgørende. Det er sommerhuse, du ikke finder andre steder, og det er vores ambition, at det skal være en fantastisk oplevelse at booke dem på vores platform.
Samtidigt bygger vi et værtsfælleskab, som gør det nemt, sjovt og inspirerende at være sommerhusejer.
Se vores ledige stillingerNogle af vores fordele
God kaffe og god mad
God kaffe og god mad
Vi elsker fejringer, vi elsker vores morgensamlinger og vi elsker at spise godt imens.
Sommerhus-getaways
Sommerhus-getaways
Vi tager ofte vores egen medicin og besøger nogle af de dejlige sommerhuse på platformen. Både som afslapningstur og som workation.
Fleksibelt arbejdsmiljø
Fleksibelt arbejdsmiljø
Vi har ingen faste pladser på kontoret, vores arbejdstider er fleksible, og her er plads til hver og en.
Dette er os.
Det hele menneske
Det er ikke kun er arbejde, der fylder i vores hverdag. Det hele skal hænge sammen. Vi tilrettelægger selv vores arbejdstid, og vi prioriterer, at man sagtens kan arbejde andre steder. Kontoret er en flydende størrelse, hvor der ikke er faste pladser.
Vi sætter pris på kvalitet og æstetik
Vi kan godt lide at købe morgenbrød fra bageren med det lækreste surdejsbrød, og vi serverer god kaffe for vores gæster og os selv. Vi ved, det gør noget grundlæggende godt ved os.
Vi er rare at være sammen med
Det er ikke kun arbejde, vi taler om, for vi interesserer os for hinanden, og vi ynder at invitere vores børn og bedre halvdel med til både juleklip og sommerfester. Det er vigtigt for os, at alle føler sig velkomne.
Der er højt til loftet
Det er vigtigt for os, at vi giver hinanden plads og mulighed for at udforske nye sider af os selv. Vi er en lille virksomhed, og vi skal turde udtrykke lyst til noget andet og give hinanden mulighed for udvikling.
Gør det
Der er ikke langt fra tanke til handling. Vi gør tingene ordentligt, men det må ikke holde os tilbage. Vi skal teste hurtigt, og det betyder, at vi ind imellem må gøre noget om. Vi har hver især noget, vi er dygtige til. Det har vi tillid til, at vi tager ansvar for.
Vi værner om vores kultur og værdier
Kulturen og vores værdier er noget, vi hver især er ansvarlig for at værne om, og samtidigt skal vi også have øje for at udvikle i fællesskab. Når vi udvider teamet, er vi omhyggelige med at ansætte folk, der bidrager positivt til vores kultur.
Er du vores nye rengøringspartner?
Vi er på udkig efter nye partnere i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig og Italien for at hjælpe vores værter med rengøring af deres smukke sommerhuse.