Landfolk
SommerhuseDanmarkJyllandFjellerup

Enkel skandinavisk stemning og magisk lys tæt på stranden

  • Fjellerup

    Vis kort

  • Sommerhus

    73 + 14 m²

  • Op til 6 gæster

  • 3 soveværelser

På Djurslands nordkyst ligger dette klassiske sommerhus på en fredelig og privat plet blot få minutters gang fra en børnevenlig strand med badebro og isboder i de gamle fiskerhuse. Her er en skøn ro og det smukkeste lys mellem træerne på den frodige grund, der indbyder til fordybelse, samvær og de nære oplevelser.

Sommerhusets indretning er enkel, lys og luftig med et personligt præg i form af loppefund, støvede blå nuancer og afdæmpet kunst på væggene. De charmerende stribede sofaer er perfekte til en lur eller dagens eftermiddagskaffe, og køkkenet er veludstyret med krydderier, køkkenredskaber og endda en ismaskine, der kan holde jer forsynet med kolde lækkerier til varme dage. I annekset stråler de gule gardiner om kap med solen og giver fra morgenstunden lyst til at slå dørene op, lukke lys og luft ind og drage til stranden for at tage en dukkert. Om aftenen er der noget ganske særligt ved at gå til ro her i skovbrynet, mens mørket falder på.

Gården og terrassen ved hovedhuset er et vidunderligt sted at opholde sig, når solen skinner. Her er det næsten altid muligt at finde en dejlig lækrog, hvor I kan tage en stille kop kaffe på bænken eller sidde i den lune sol sidst på eftermiddagen med en bog. Her kan I også dække op og spise dagens måltider under åben himmel og mellem træerne.

Udendørsspil
Cykler
Bålplads
Grill (gas/kul)
Terrasse
Havemøbler
  • Liggestole
  • Parasol
  • Tæt på vandrestier
  • Brætspil
  • Bøger
  • Legetøj
  • Brændeovn
  • Vaskemaskine
  • Barneseng
  • Barnestol
  • Opvaskemaskine
  • Fryser
  • Ovn
  • Emhætte
  • Elkedel
  • TV
  • Wifi
  • Chromecast
  • Trådløs musikafspiller

Highlights fra Susanne & Hans

Vært siden juni 2023

  • Nyd det vidunderlige lys i sommerhusets simple indretning, der har et strejf af klassisk badehotelcharme
  • Tag på svampetur i skoven og pluk vilde bær langs vandet, der ligger få minutters gang fra sommerhuset
  • Spis lækre, hjemmelavede is på den solrige terrasse, der emmer af ægte sommerhusidyl

Velkommen til vores gamle sommerhus. Det særlige ved dette hus er for os historien. Den begynder i slut 40'erne, hvor familien, der ejede en møbelfabrik i Randers, køber grunden i bytte for en sofa og et spisebord. Siden da har hver generation gennem årene sat sit særlige præg på sommerhuset og udbygget og moderniseret det. Vi er tredje generation i huset, og vi har blandt andet renoveret køkken og bad og for 10 år siden tilføjede vi annekset. De små børn, der leger i huset i dag, er femte generation. Det giver sjæl og historie til huset.

Sommerhuset ligger på lukket vej 2-3 minutters gåafstand fra havet, hvor vi har faste ture langs stranden og nyder at købe is og fisk i de gamle fiskehuse.

Vi holder også meget af cykelturene langs havet til de fredede områder og til Bønnerup efter fisk. Vi tager på svampeture i de store skovområder i nærheden. De imponerende klinter fra istiden ved Gjerrild Strand og de gamle herregårde Sostrup, Mejlgaard og Løvenholm er også altid et besøg værd.

Tjek tilgængelighed og pris

Vælg datoer for at få en opdateret pris.

Feriehuset er hyggeligt og veludstyret. Der er endda cykler! Der er meget kort vej til stranden, og der er smukke vandrestier i nærheden.

Feedback fra Annika, Tyskland

Ophold for 3 voksne og 1 barn

Sommerhuset

  • 73 + 14 m²
  • Viskestykker og karklude er inkluderet
  • Sengelinned og håndklæder er ikke inkluderet
  • Opladning af elbiler er ikke tilladt
  • Ankomst efter 15:00
  • Afrejse inden 10:00

Husets regler

  • Fester er ikke tilladt
  • Rygning er ikke tilladt
  • Kæledyr er ikke tilladt
  • Babyer er velkomne (under 3 år)
  • Børn er velkomne (3-12 år)

Afbestillingspolitik

Få fuld refundering, hvis du afbestiller indtil 30 dage før ankomstdag.

Du kan frit annullere bookingen op til 48 timer fra du har modtaget en bookingbekræftelse eller indtil 30 dage før indtjekningstidspunktet og få en fuld refusion. Indtil 14 dage før indtjekningstidspunktet kan du annullere bookingen og få 50% af den samlede lejepris refunderet. Annulleringer mindre end 14 dage før indtjekningstidspunktet kan ikke refunderes.

Du får den nøjagtige adresse, når din booking er bekræftet.

En del af disse Landfolk Collections

Sommerhuse med cykler

Udforsk landskabet på to hjul fra vores charmerende sommerhuse

Vintervenlige sommerhuse

Sommerhuse, der er perfekte til vinterhi

Sommerhuse tæt på strand

Ferie er lig med vandoplevelser - for hele familien

Sommerhuse med bålplads

Duften af bål og flammedans i mørket - ren feriestemning

Lignende sommerhuse

Sådan bruger du Landfolk

Udvælg et sommerhus

Uanset om det er i Danmark, Norge, Sverige eller Tyskland, så har vi det perfekte sommerhus til dit ophold. Hvis du har brug for hjælp, .

Send en forespørgsel

Vælg datoer, antal gæster og send en forespørgsel eller book dit ophold med det samme.

Betal for dit ophold

Efter bekræftelse vil du blive bedt om at betale for dit ophold. Hvis du instant booker, betaler du direkte, når du booker.

Føl dig hjemme

Du modtager din værts Landfolk Guide inden ankomst med alt, du skal vide for at få det perfekte ophold.

    Landfolk newsletter

    Vind dit næste eventyr.
    Tilmeld dig i dag.

    Vind et Landfolk-gavekort på 10.000 kr.. Vi trækker en vinder den 30. september 2024.

    Vær den første til at vide om vores nyeste, håndplukkede sommerhuse

    tips og inspiration til din næste ferie

    Dine personlige oplysninger vil blive håndteret i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Du kan til enhver tid trække dit samtykke til behandling af dine data tilbage ved at afmelde dig.

    Kontakt os

    39 39 32 02

    Mandag-fredag: 9-17
    Lørdag-søndag: 10-17

    Send os en e-mail
    Udforsk Landfolk
    Om Landfolk
    Sikker betaling
    MobilePayVISAMastercardApplePayGooglePay

    Du kan også opdele betalingen og kun betale 25% for at sikre din booking.

    Dansk virksomhedAlt inkluderet i én pris
    Fremragende Trustpilot