Landfolk
SommerhuseDanmarkJyllandVorupør

Nyd Vesterhavet i retro sommerhus med Nationalpark Thy i baghaven

  • Vorupør

    Vis kort

  • Sommerhus

    45 m²

  • Op til 3 gæster

  • 1 soveværelse

Midt i Nationalpark Thy på den dramatiske vestjyske kyststrækning ligger dette hyggelige lille sommerhus, som er blevet nænsomt moderniseret uden at gå på kompromis med husets oprindelige sjæl. Her bor I i udkanten af fiskerlejet Vorupør, og lige udenfor sommerhuset finder I de smukke klitlandskaber, store plantager og vilde skove, der udgør Nationalparken og danner de perfekte rammer om vandreture og udeliv i den uspolerede og uforstyrrede natur.

Sommerhuset er indrettet i en personlig retrostil med lamper, fliser og tekstiler i skønne 60’er og 70’er farver. Hjertet i huset er den charmerende alkove, som udgør en skøn lille lomme af ro, hvor I kan læse en bog med udsigt til ilden, der knitrer i brændeovnen eller måske snuppe en lur efter en god frokost med friskfanget fisk fra det lokale røgeri. Morgenkaffen kan drikkes på terrassen, hvor I kan nyde stilheden og udsigten til klitterne, måske i selskab med fasaner og rådyr, der ofte besøger grunden.

Sommerhuset ligger i udkanten af det gamle, autentiske fiskerleje Vorupør, som er et mekka for surfere. Her kan I spise is ved stranden blandt de farvestrålende fiskerbåde og hygge jer i solen ved det nyanlagte havbad, som ligger i ro fra Vesterhavets vilde bølger med både badebro, ramper og sandstrand.

Grill (gas/kul)
Terrasse
Havemøbler
Brætspil
Bøger
Varmepumpe
  • Brændeovn
  • Barnestol
  • TV
  • Wifi
  • Chromecast

Highlights fra Karen

Vært siden juli 2023

  • Tilbring rolige dage i pagt med naturen i autentisk retro sommerhus
  • Nyd surf, sol og skumsprøjt fra Vesterhavet i det charmerende fiskerleje Vorupør
  • Snør vandrestøvlerne, og gå fra sommerhuset direkte ud i de bjergtagende og vilde naturområder i Nationalpark Thy

Mit navn er Mads, og jeg har sommerhuset sammen med min kæreste Emma. Vi bor til dagligt i København, hvor vi begge arbejder indenfor universitetsverdenen på henholdsvis Københavns Universitet og University of Amsterdam. Sommerhuset er derfor et dejligt frirum for os, hvor vi kan få ro og nyde naturen, samtidig med at vi besøger mine forældre i Thy, hvor jeg selv er fra, og mine forældre fortsat bor.

Vi har mange gode traditioner i sommerhuset. Vi nyder somrene, hvor vi kan sidde under åben himmel med en bog på den skønne naturgrund, men også at besøge stedet i vintermånederne, hvor brændeovnen holder huset varmt og hyggeligt, når det blæser og suser udenfor. Vores arbejde tillader også, at vi ind imellem arbejder fra sommerhuset. Så benytter vi frokostpausen til at tage en tur til røgeriet efter fiskefrikadeller eller varmrøget laks, og i eftermiddagspausen går vi en tur til vandet.

Vorupør er rigtig hyggelig med flere gode steder at købe fisk og små hyggelige genbrugsbutikker. Det er et godt sted at surfe, og der er gode muligheder for at leje udstyr i byen. Der er et væld af smukke stier og vandreruter i Nationalpark Thy, og vi holder især af gåturene ved Bøgsted Rende lige nord for Vorupør eller ved Isbjerget lidt længere nordpå nær Nors. De store naturområder både ved strand, klitter og skov giver mulighed for, at man kan nyde naturen ganske ugeneret. Vi tager også ofte til Stenbjerg Landingsplads lige syd for Vorupør for at se den smukkeste solnedgang her, og så er Lodbjerg Fyr også altid en stor oplevelse med den fantastiske udsigt og en hyggelig café.

Tjek tilgængelighed og pris

Vælg datoer for at få en opdateret pris.

Rigtigt hyggelige meget lille sommerhus. Lidt spartansk udstyret og indrettet.

Feedback fra Marianne, Danmark

Ophold for 2 voksne og 1 kæledyr

Sommerhuset

  • 45 m²
  • Sengelinned og håndklæder er inkluderet
  • Viskestykker og karklude er inkluderet
  • Opladning af elbiler er ikke tilladt
  • Ankomst efter 15:00
  • Afrejse inden 10:00

Husets regler

  • Fester er ikke tilladt
  • Rygning er ikke tilladt
  • Kæledyr er tilladt
  • Babyer er velkomne (under 3 år)
  • Børn er velkomne (3-12 år)

Afbestillingspolitik

Få fuld refundering, hvis du afbestiller indtil 60 dage før ankomstdag.

Du kan frit annullere din booking op til 48 timer fra du har modtaget en bookingbekræftelse eller indtil 60 dage før indtjekningstidspunktet og få en fuld refusion. Indtil 30 dage før indtjekningstidspunktet kan du annullere bookingen og få 50% af den samlede leje refunderet. Hvis du annullerer mindre end 30 dage før indtjekningstidspunktet eller booker 72 timer før indtjekningstidspunktet, vil du ikke blive refunderet.

Du får den nøjagtige adresse, når din booking er bekræftet.

Lignende sommerhuse

Sådan bruger du Landfolk

Udvælg et sommerhus

Uanset om det er i Danmark, Norge, Sverige eller Tyskland, så har vi det perfekte sommerhus til dit ophold. Hvis du har brug for hjælp, .

Send en forespørgsel

Vælg datoer, antal gæster og send en forespørgsel eller book dit ophold med det samme.

Betal for dit ophold

Efter bekræftelse vil du blive bedt om at betale for dit ophold. Hvis du instant booker, betaler du direkte, når du booker.

Føl dig hjemme

Du modtager din værts Landfolk Guide inden ankomst med alt, du skal vide for at få det perfekte ophold.

    Landfolk Club

    Få adgang til medlemsfordele. Tilmeld dig i dag.

    Tilmeld dig vores eksklusive gratis

    Book vores nyeste sommerhuse før alle andre

    tips og inspiration til din næste ferie

    Landfolk Club

    Kontakt os

    39 39 32 02

    Mandag-fredag: 10-18
    Lørdag-søndag: 10-17

    Send os en e-mail
    Udforsk Landfolk
    Om Landfolk
    Sikker betaling
    MobilePayMastercardApplePayGooglePay

    Du kan også opdele betalingen og kun betale 25% for at sikre din booking.

    Dansk virksomhedAlt inkluderet i én pris
    Fremragende