Bo ved Vesterhavets åbne vidder i udkanten af surferbyen Vorupør
Vorupør
Sommerhus
50 m²
Op til 5 gæster
2 soveværelser
Ægte sommerhusidyl møder jer i dette autentiske sortmalede træhus, der ligger skærmet af høje træer og med en behagelig afstand til andre huse i udkanten af fiskerlejet Vorupør ved Vesterhavet. Her kan I nyde privatliv og ro i fredelige og naturskønne omgivelser, og I kan nemt slentre ind til byen for at se fiskekutterne blive trukket i land, spise en is eller bade i det fine anlagte havbad ved havnen.
I sommerhusets fine, lille køkken kan I tilberede lækre sommerhusretter, mens I sludrer med resten af familien i stuen. Her finder I den charmerende alkove, som er indrettet med hynder og puder i smukke mønstre og klare farver og er det dejligste sted at opholde sig med en bog eller en god film i aftenmørket. I udestuen kan I slå jer ned på slagbænken til et spil kort eller dagens eftermiddagskaffe, mens I nyder det skønne lysindfald og udsynet til naturgrunden.
Sommerhusets terrasse er skærmet af et rækværk, der giver læ og gode muligheder for at finde en lun plet i solen, når I vil slappe af i en havestol. Fra sommerhuset kan I gå lange ture i de fantastiske landskaber i Nationalpark Thy eller nyde godt af beliggenheden i området, der er kendt som Cold Hawaii, hvor Vesterhavets vildskab sikrer adrenalinsus til jer, der elsker at surfe.
Grill (gas/kul)
Terrasse
Havemøbler
Brætspil
Bøger
Varmepumpe
- Brændeovn
- Vaskemaskine
- Barnestol
- TV
- Wifi
- Chromecast
Highlights fra Karen
Vært siden juli 2023
- Nyd den charmerende stemning i et autentisk sommerhus i udkanten af fiskerlejet Vorupør
- Slæng jer i den hyggelige alkove med en bog, mens ilden knitrer i brændeovnen
- Mærk bruset fra Vesterhavets vilde bølger med et surfbræt under fødderne
Vi er Karen og Kurt, et ægtepar i pensionsalderen, som elsker at rejse og møde nye mennesker gennem udlejning af sommerhuset. Sommerhuset er ejet af vores søn, som er bosiddende i Aarhus. Han kommer af og til i huset med venner og for at surfe, og ellers er det vores fristed. Vi er bosiddende ca. 30 km fra Vorupør og nyder at opholde os i sommerhuset både sommer og vinter, for her slapper vi virkelig af. Om sommeren nyder vi godt af de mange lækroge, der er at finde på grunden, og om vinteren er det skønt at sidde foran brændeovnen med en god bog, mens man kigger ud på den sorte nattehimmel.
Vorupør er rigtig hyggelig med flere gode steder at købe fisk og små hyggelige genbrugsbutikker. Det er et godt sted at surfe, og der er gode muligheder for at leje udstyr i byen. Vi bliver aldrig trætte af at gå langs vandet og mærke Vesterhavets vilde kræfter. Der er også et væld af smukke stier og vandreruter i Nationalpark Thy, hvor vi gerne går ved Bøgsted Rende lige nord for Vorupør eller ved Isbjerget lidt længere nordpå nær Nors. Stenbjerg Landingsplads lige syd for Vorupør kan også anbefales, for her får man den smukkeste solnedgang at se. Lodbjerg Fyr er også altid en stor oplevelse med den fantastiske udsigt og en hyggelig café. Der er rigeligt med plads både langs vandet, i klitterne og i skovene, så man har altid mulighed for at gå gode ture og nyde naturen fuldstændig ugeneret.
Tjek tilgængelighed og pris
Vælg datoer for at få en opdateret pris.
Det var et fint lille sommerhus, tæt på meget smukke oplevelser i Thy Nationalpark.
Feedback fra Josephine, Danmark
Ophold for 2 voksne og 2 børn
Sommerhuset
- 50 m²
- Sengelinned og håndklæder er inkluderet
- Viskestykker og karklude er inkluderet
- Opladning af elbiler er ikke tilladt
- Ankomst efter 15:00
- Afrejse inden 10:00
Husets regler
- Fester er ikke tilladt
- Rygning er ikke tilladt
- Kæledyr er tilladt
- Babyer er velkomne (under 3 år)
- Børn er velkomne (3-12 år)
Afbestillingspolitik
Få fuld refundering, hvis du afbestiller indtil 60 dage før ankomstdag.
Du kan frit annullere din booking op til 48 timer fra du har modtaget en bookingbekræftelse eller indtil 60 dage før indtjekningstidspunktet og få en fuld refusion. Indtil 30 dage før indtjekningstidspunktet kan du annullere bookingen og få 50% af den samlede leje refunderet. Hvis du annullerer mindre end 30 dage før indtjekningstidspunktet eller booker 72 timer før indtjekningstidspunktet, vil du ikke blive refunderet.
Du får den nøjagtige adresse, når din booking er bekræftet.
Lignende sommerhuse
Sådan bruger du Landfolk
Udvælg et sommerhus
Uanset om det er i Danmark, Norge, Sverige eller Tyskland, så har vi det perfekte sommerhus til dit ophold. Hvis du har brug for hjælp, .
Send en forespørgsel
Vælg datoer, antal gæster og send en forespørgsel eller book dit ophold med det samme.
Betal for dit ophold
Efter bekræftelse vil du blive bedt om at betale for dit ophold. Hvis du instant booker, betaler du direkte, når du booker.
Føl dig hjemme
Du modtager din værts Landfolk Guide inden ankomst med alt, du skal vide for at få det perfekte ophold.