Landfolk
SommerhuseDanmarkFynFåborg

Fantastisk ølivssommerhus med havudsigt og rolige pastelfarver

  • Fåborg

    Vis kort

  • Sommerhus

    84 m²

  • Op til 8 gæster

  • 4 soveværelser

Værterne har lagt masser af kærlighed i indretningen i dette fine sommerhus, der er hyggeligt og hjemligt med dets dæmpede pastelfarver på væggene og personlige detaljer i alle rum. Her er en rolig og uformel stemning, der passer rigtig godt til en afslappet sommerhustur i det langsomme ølivs tegn. Der er blot et par hundrede meter ned til vandet herfra, og sommerhuset har udsigt ud over en fredelig eng og videre til havet. Med den uforstyrrede placering er det nok blot en fasan, en hare, en musvåge eller en svale, der lægger vejen forbi.

Særligt er der en stemningsfuld udsigt ud over vandet og engen i køkkenet og stuen, der ligger i åben forbindelse med hinanden. Det intime køkken er i smukke naturfarver og har alt, hvad I skal bruge, og stuen er hyggeligt indrettet med lyse træfarver, der giver ro. Her er plads til at hygge sig i sofaen, mens man har en samtale med en, der står og laver mad i køkkenet. Står den ikke på kokkerering indendørs kan I også lave lækker mad på bålet eller på grillen udenfor.

I stuen findes endnu en hyggekrog – nemlig en skøn, blød daybed fyldt med puder og skind foran brændeovnen, hvor man kan lune sig. Her elsker værtens børn at sidde og kigge ind i den lune ild – og så elsker de sommerhusets børneværelser, som begge er indrettet med fine pastelfarver og udstyret med dejligt legetøj. Der er også mulighed for at få opsat en rejseseng til mindre børn.

Soveværelset har ligesom resten af sommerhuset en rolig, afslappende stemning med den personlige indretning med et strejf af farver her og der. Badeværelset er lille, men funktionelt og indrettet med en rød tråd og tilført hygge og en følelse af velvære med kurve og nips. Til sommerhuset hører også et lille anneks, som fungerer godt som et ekstra isoleret soveværelse, hvor I kan trække jer tilbage og få en god nats søvn, læse en bog i hjørnet eller nyde udsigten fra sengen. Sommerhusstemningen er i højsædet her, hvor fletmøbler og fine sarte farver er krydret med varmen fra mere farverige nips.

Terrassen er perfekt til morgenkaffen med udsigt ud over vandet, ligesom gårdhaven er solrig fra middagstid og i læ fra blæsten. Her kan I lægge jer i solstolene og nyde et fredeligt øjeblik. Om aftenen er der solrigt foran huset, hvor I kan spise jeres aftensmad med kig til de fredelige marker.

Er I friske på vandeventyr kan I sejle jer en tur langs kysten i husets to’er-kajak og nyde øen fra havet. Er I mere til eventyr på lands kan I tage en tur til Korshavn og rundt på Avernak på en af sommerhusets ø-cykler, værterne har stillet til fri afbenyttelse. 200 meter fra huset finder i også to strande – en stenstrand med mulighed for fund af fossiler og en børnevenlig sandstrand med sandbund og lavt vand.

Udendørsspil
Legeplads
Cykler
Kano/kajak/robåd
Udendørsbruser
Havudsigt
  • Bålplads
  • Grill (gas/kul)
  • Udekøkken
  • Terrasse
  • Hængekøje
  • Havemøbler
  • Liggestole
  • Parasol
  • SUP-boards
  • Tæt på vandrestier
  • Brætspil
  • Bøger
  • Legetøj
  • Ravlygter
  • Varmepumpe
  • Brændeovn
  • Tørretumbler
  • Vaskemaskine
  • Barneseng
  • Barnestol
  • Kaffemaskine
  • Opvaskemaskine
  • Fryser
  • Ovn
  • Emhætte
  • Elkedel
  • Wifi
  • Trådløs musikafspiller
  • Skrivebord
  • Skrivebordslampe

Highlights fra Allan & Line

Vært siden februar 2022

  • Her er indrettet personligt med hjemlighed og hyggekroge i fokus for især familier eller vennepar
  • Nærværet indfinder sig så snart man går i land på den lille ø, da man ikke kan lige kan køre ind til en by
  • Sommerhuset har en dejlig ugeneret placering lige midt i naturen med udsigt over havet og en eng med fugleliv og skotske højlandskvæg

Vi hedder Line og Allan, og sammen med vores tre børn bor vi til dagligt i Svendborg, Vindeby. Jeg, Line, er opvokset på Avernakø, hvor mine forældre og flere i min familie bor fast. Vi bruger sommerhuset meget, og lige så gerne vinter som sommer.

Jeg elsker indretning, og er altid på evig jagt efter de rigtige loppefund til at skabe de hyggeligste, mest stemningsfulde og funktionelle omgivelser i vores to hjem. Vores sommerhus og hus er stort set indrettet med ren og skær genbrugsfund og vi elsker gamle designklassikere i egetræ.

Jeg troede aldrig, at jeg skulle have et sommerhus, men det er blevet det perfekte sted for vores familie til at komme ned i gear, tøffe rundt i nattøj og være i naturen helt for os selv eller sammen med gode venner og familie.

Allan elsker at være i naturen, gå ture og arbejde i sin køkkenhave, som han har etableret sammen med min mor og far. Han er sejlsportsmand og elsker livet ved vandet – og så hjælper han med at realisere de mange indretningsdrømme jeg har. Børnene elsker de mange muligheder for leg i huset og i naturen. De er særligt optaget af detektiv-leg og hulebyggeri. Det er tydeligt at de nyder sommerhusets ro og nærvær – den mindste har, ligesom de store søskende, forelsket sig i brændeovnens varme.

Vi spiller mange spil indendørs og udendørs. Når vejret indbyder mest til hygge indendørs, så tager vi krea-kasserne frem og laver drømmefangere, halskæder osv. Der er uendelige muligheder for leg og udforskning af naturen lige udenfor døren. Favoritstedet for ungerne er at lege i gymnastikringene på terrassen. Særlig hyggeligt er det at lave bål ved øens madpakkehus. Udenfor går vi ture ved stranden og leder efter fossiler – vættelys, hulsten, forstenet søpindsvin og rav med ravlygter eller et skarpt syn.

Vi mødes også med andre børnefamilier på øens multibane, hvor vi spiller hockey og fodbold, og de små cykler og løber omkring på banen. Her er også en skaterampe, som de får meget sjov ud af.

Vi nyder at tage til stranden om sommeren, hvor vi bader, snorkler og sejler langs kysten på vores supboards eller i kajakken. Ungerne er vilde med at fiske efter krabber ved lystbådhavnen. Der er rig mulighed for at fange ørred langs kysten, hvis man er en habil lystfisker.

Her flere muligheder for at få serveret mad rundt omkring på øen. Hvilket vi nyder godt af.

Tjek tilgængelighed og pris

Vælg datoer for at få en opdateret pris.

Virkelig charmerende hus med en dejlig beliggenhed og indretning. Huset er meget veludstyret og har alt man har brug for. Vi havde mange ting med som vi ikke havde brug for. Vi havde to hunde med og de fungerede godt sammen med naboens to hunde. Vi vil gerne tilbage, så det er bedste anbefaling.

Feedback fra Louise K. Jühne, Danmark

Ophold for 7 voksne, 1 barn, 1 baby og 2 kæledyr

Sommerhuset

  • 84 m²
  • Viskestykker og karklude er inkluderet
  • Medbring selv sengelinned og håndklæder
  • Opladning af elbiler er ikke tilladt
  • Ankomst efter 15:00
  • Afrejse inden 11:00

Husets regler

  • Fester er ikke tilladt
  • Rygning er ikke tilladt
  • Kæledyr er tilladt
  • Babyer er velkomne (under 3 år)
  • Børn er velkomne (3-12 år)

Afbestillingspolitik

Få fuld refundering, hvis du afbestiller indtil 60 dage før ankomstdag.

Du kan frit annullere din booking op til 48 timer fra du har modtaget en bookingbekræftelse eller indtil 60 dage før indtjekningstidspunktet og få en fuld refusion. Indtil 30 dage før indtjekningstidspunktet kan du annullere bookingen og få 50% af den samlede leje refunderet. Hvis du annullerer mindre end 30 dage før indtjekningstidspunktet eller booker 72 timer før indtjekningstidspunktet, vil du ikke blive refunderet.

Du får den nøjagtige adresse, når din booking er bekræftet.

Lignende sommerhuse

Sådan bruger du Landfolk

Udvælg et sommerhus

Uanset om det er i Danmark, Norge, Sverige eller Tyskland, så har vi det perfekte sommerhus til dit ophold. Hvis du har brug for hjælp, .

Send en forespørgsel

Vælg datoer, antal gæster og send en forespørgsel eller book dit ophold med det samme.

Betal for dit ophold

Efter bekræftelse vil du blive bedt om at betale for dit ophold. Hvis du instant booker, betaler du direkte, når du booker.

Føl dig hjemme

Du modtager din værts Landfolk Guide inden ankomst med alt, du skal vide for at få det perfekte ophold.

    Landfolk newsletter

    Vind dit næste eventyr.
    Tilmeld dig i dag.

    Vind et Landfolk-gavekort på 10.000 kr.. Vi trækker en vinder d. 30. september 2024.

    Vær den første til at vide om vores nyeste, håndplukkede sommerhuse

    tips og inspiration til din næste ferie

    Dine personlige oplysninger vil blive håndteret i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Du kan til enhver tid trække dit samtykke til behandling af dine data tilbage ved at afmelde dig.

    Kontakt os

    39 39 32 02

    Mandag-fredag: 9-17
    Lørdag-søndag: 10-17

    Send os en e-mail
    Udforsk Landfolk
    Om Landfolk
    Sikker betaling
    MobilePayVISAMastercardApplePayGooglePay

    Du kan også opdele betalingen og kun betale 25% for at sikre din booking.

    Dansk virksomhedAlt inkluderet i én pris
    Fremragende Trustpilot