Charmerende tinyhouse i Sønderho
Sønderho
Sommerhus
30 m²
Op til 3 gæster
Dette fine, lille hus i Sønderho er det perfekte getaway for to eller det skønneste tilflugtssted til dig, der har brug for at lade op, nyde det unikke vadehav, gåtur på den smukke klithede, lede efter kantareller i klitplantagen, sanke salturt på stranden eller bare have ro til at arbejde helt alene.
Huset er indrettet enkelt i blågrønne farver og består af et åbent rum med højt til loftet og et separat brusebadeværelse med smukke brune naturfliser på gulvet. Der er behagelig gulvvarme overalt, så huset kan bruges året rundt. Interiøret er lavet af lette naturmaterialer, og de mange sprossede vinduer suger det naturlige lys ind, så det lille hus føles let og lyst. Det åbne køkken har et lille køleskab og et par kogeplader, men ingen ovn. To stalddøre kan åbnes halvt, så naturen og udsigten bliver lukket ind omkring det blåmalede træbord. Herfra er det både kig ud til terrassen mod øst, områdets stråtage og grundens hybenbuske. To skibsbrikse fungerer både som sofa og senge, og bliver badet i aftensol gennem de smukke renoverede sprossevinduer. Mod syd er er det et smukt glasparti, og udsigt fra den sydvendte terrasse og videre op til et af Sønderhos varetegn, sømærket ”Æ Kåwer”,
Huset ligger i fred og ro med udsigt til klitterne men stadigvæk indenfor byzonen, så indkøb og byens levende musikliv og kulturtilbud kan nås på gåben eller cykel. Fanøs varierede vadehavsnatur ligger lige rundt om hjørnet, og der står cykler i garagen så du hurtigt kan være på stranden, i klitplantagen, i gårdbutikken efter friske æg eller på tur i en af øens to ’fuglekøjer’.
Udendørsspil
Cykler
Terrasse
Havemøbler
Parasol
Brætspil
- Bøger
- Ravlygter
Highlights fra Ida
Vært siden februar 2023
- Nyd beliggenheden på en rolig naturgrund i en af Danmarks smukkeste landsbyer med cykelafstand til sæler, strand og klitplantage
- Find ro i det enkle, lyse alrum med udsigt til klitter, sømærket ”Æ Kåwer” og de smukke, gamle Fanøhuse
- Tag på stranden efter salturt og strandkål eller led efter kantareller i klitplantagen
Vi er en familie på fire, der bor på Sjælland, og er på Fanø mange gange om året. Vi elsker sommeren, hvor der er masser af liv i byen, og altid et godt sted at være i sol og læ på grunden. Men de mørke måneder uden turister kan også noget, med vestenvinden, der rusker i huse, træer og mennesker. Gamle Fanøhuse kan være mørke, men vi har ønsket at gøre huset så lyst som muligt. Derfor er der ovenlysvinduer over spisebordet og hemsen, og en håndsnedkereret, sprosset glasfacade mod syd, så der er sol i huset hele dagen fra syd, øst og vest. Køkken og bad/wc er nyt, vinduerne er originale og en del af interiøret er fundet
på lokale loppemarkeder.
De 31 kvm føles rumlige med højt til loftet, og vi nyder at være tættere sammen, når vi er på Fanø, end når vi er hjemme. Vi har med vilje ikke installeret wi-fi, men der er masser af gode spil og bøger i huset. Som udgangspunkt tænker vi at huset passer bedst til voksne, men skriv til os, hvis I har børn og er interesserede.
Tjek tilgængelighed og pris
Vælg datoer for at få en opdateret pris.
Feriehuset er indrettet med stor sans for detaljer, og man kan se, at det ligger ejerne meget på sinde. Mange personlige ting gør sommerhuset hyggeligt og bidrager til en "komme hjem-følelse". Haven byder på et udvalg af udendørs siddepladser. Huset er smukt indhegnet og tæt på stranden, bymidten og supermarkedet. Vi var meget glade for det og ville til enhver tid komme tilbage.
Feedback fra Kim, Tyskland
Ophold for 2 voksne
Sommerhuset
- 30 m²
- Sengelinned og håndklæder er inkluderet
- Opladning af elbiler er ikke tilladt
- Ankomst efter 15:00
- Afrejse inden 10:00
Husets regler
- Fester er ikke tilladt
- Rygning er ikke tilladt
- Kæledyr er ikke tilladt
- Ikke egnet til babyer (under 3 år)
- Ikke egnet til børn (3-12 år)
Afbestillingspolitik
Få fuld refundering, hvis du afbestiller indtil 30 dage før ankomstdag.
Du kan frit annullere din booking op til 48 timer fra du har modtaget en bookingbekræftelse eller indtil 30 dage før indtjekningstidspunktet og få en fuld refusion. Indtil 14 dage før indtjekningstidspunktet kan du annullere bookingen og få 50% af den samlede leje refunderet. Hvis du annullerer mindre end 14 dage før indtjekningstidspunktet eller booker 72 timer før indtjekningstidspunktet, vil du ikke blive refunderet.
Du får den nøjagtige adresse, når din booking er bekræftet.
Lignende sommerhuse
Sådan bruger du Landfolk
Udvælg et sommerhus
Uanset om det er i Danmark, Norge, Sverige eller Tyskland, så har vi det perfekte sommerhus til dit ophold. Hvis du har brug for hjælp, .
Send en forespørgsel
Vælg datoer, antal gæster og send en forespørgsel eller book dit ophold med det samme.
Betal for dit ophold
Efter bekræftelse vil du blive bedt om at betale for dit ophold. Hvis du instant booker, betaler du direkte, når du booker.
Føl dig hjemme
Du modtager din værts Landfolk Guide inden ankomst med alt, du skal vide for at få det perfekte ophold.