Sæt kursen mod Saksild blot en lille køretur fra Aarhus, hvor der venter jer et lille sortmalet sommerhus, der emmer af autentisk sommerhusstemning. Et oplagt sted til den lille familie, et romantisk getaway eller en kreativ retræte, når man trænger til et par dages fordybelse i rolige omgivelser.
Selvom sommerhuset er blot 51 m2, er her hjerterum til overflod. Huset er hyggeligt indrettet med hvidmalede bræddevægge og bambuslamper, der kaster mønstrede skær over væggene og skaber en varm atmosfære. På køligere dage kan I hygge jer ved brændeovnens skær, og trænger I til en stille stund, kan I trække jer tilbage med en god bog eller podcast i ørene i den indbyggede alkove.
Udenfor kan I slå jer ned i læ på den overdækkede terrasse med morgenkaffen eller tænde op for grillen på varme dage, mens børn og barnlige sjæle kaster sig over havespil eller tager en svingtur i gyngen i det gamle egetræ. I kan også udfordre hinanden i et spil minigolf ved jeres nabo, Danmarks ældste minigolfbane.
Saksild er perfekt til de langsomme dage, hvor I smutter ad markstien langs vuggende kornmarker ned til den lokale bager efter morgenbrød og hopper på cyklerne og henter fisk ved fiskemanden til frokost. Og med kun et par hundrede meter til en af Danmarks dejligste sandstrande, er I aldrig langt fra det næste havbad. Når I kommer hjem, kan I tage et skyl under åben himmel i udendørsbadets rainshower.
Wifi
Grill (gas/kul)
Cykler
Udendørsspil
Udendørsbruser
Parasol
Havemøbler
Terrasse
Brætspil
Bøger
Varmepumpe
Barnestol
Ravlygter
Vaskemaskine
Brændeovn
Chromecast
TV
Highlights fra Carina
Vært siden november 2022
Mærk den hyggelige og autentiske sommerhusstemning i det lille sommerhus
Tris de 200 meter ned til smukke Saksild Strand, hvor I kan slænge jer i det bløde sand og hoppe i havet
Nyd langsomme dage i feriebyen Saksild med morgenbrød fra bageren og frokost fra den lokale fiskemand på træterrassen
Vi er et par, som har kendt hinanden i syv år og vi nyder at lave projekter sammen. Michael er håndværker, mens Carina er oplevelsedesigner. Vi har rejst en del i verden, hvor vi er blevet inspireret af forskellige kulturer og mennekser. Efter at have totalrenoveret og indrettet vores hjem, som er et hus fra 60’erne, havde vi lyst til at kaste os ud i et nyt projekt. Efter måneders søgen fandt vi det perfekte sommerhus for os i Saksild, som vi købte i 2020 og derefter har gjort til vores helt eget.
Om vinteren er her plads til ro og fordybelse, og området er mere stille og roligt sammenlignet med sommeren, som summer af liv og mennekser. Få hundrede meter væk kan man hoppe i det skønne hav, som har en lækker sandbund og det blødeste sand. Vi er også nabo til Danmarks ældste minigolfbane, hvor man både man få et spil eller nyde de lækreste gourmetis fra Kastberg.
Lokalområdet omkring vores sommerhus er noget af det, vi nyder allermest. At kunne tage cyklen ud til Norsminde Fiskehus og købe friske fiskefrikadeller, hente nybagt brød, grøntsager fra Tunø eller en lækker bøf til grillen hos gårdbutikken Fru Møllers eller ta’ forbi Karensminde Frugtplantage og plukke frugt efter årstiden – vores favorit er deres kirsebær, som er virkelig lækre og saftige.
Tjek tilgængelighed og pris
Vælg datoer for at få en opdateret pris.
Sommerhuset
55 m²
Medbring selv sengelinned og håndklæder
Opladning af elbiler er ikke tilladt
Ankomst efter 15:00
Afrejse inden 10:00
Husets regler
Fester er ikke tilladt
Rygning er ikke tilladt
Kæledyr er ikke tilladt
Dette betyder ikke nødvendigvis, at huset har passende features, så tjek om der er en barneseng og -stol.
Børn er velkomne (3-12 år)
Afbestillingspolitik
Få fuld refundering, hvis du afbestiller indtil 60 dage før ankomstdag.
Du kan frit annullere din booking op til 48 timer fra du har modtaget en bookingbekræftelse eller indtil 60 dage før indtjekningstidspunktet og få en fuld refusion. Indtil 30 dage før indtjekningstidspunktet kan du annullere bookingen og få 50% af den samlede leje refunderet. Hvis du annullerer mindre end 30 dage før indtjekningstidspunktet eller booker 72 timer før indtjekningstidspunktet, vil du ikke blive refunderet.