To generationers fristed i magiske Lønstrup
Lønstrup
Sommerhus
77 m²
Op til 6 gæster
2 soveværelser
I den idylliske by ud til Vestkysten ligger huset på kystvejen. Sommerhuset er klassisk men nyistandsat, omfavnet af klitlandskab og kystens hvide og brede sandstrande. Her er der lagt kærlighed i hver enkelt kvadratmeter, præget af personlige, rolige og æstetiske detaljer.
Når I træder indenfor bliver i indhyllet af ro og hygge med det hvidmalede træ på vægge og de skrå lofter, de varme og beroligende farver og bløde tekstiler, som sammen skaber de perfekte rammer for samvær i jordnære omgivelser. Indretningen er præget af loppefund samt nye, nøje udvalgte køb, masser af stearinlys og lyskæder, og på væggene hænger der papirklip som familien selv sælger gennem deres virksomhed. Vælg et af husets håndplukkede keramik kopper til morgenkaffen, åben terrassedørene på vid gab og nyd solen, stilheden, fuglene der fløjter og vinden som blæser i klitternes høje græs. Om aftenen kan I krybe sammen på sofaen eller tage en omgang brætspil mens I nyder varmen fra brændeovnen og dens knitrende lyde.
Sommerhuset har hele 4 terrasser i alt, hvor den ene terrasse er fuldstændig ugeneret med rig mulighed for at trække sig, mens den anden har udsigt ud over hele haven. Huset ligger på en stor græsgrund hvor I kan spille fodbold, slå telte op, brede vattæpper ud og nyde solens stråler. Den skønne have har også en stor bålplads hvor I kan samles og nyde hinandens selskab. Når aftenen nærmer sig kan I tage et glas vin i hånden, gå op i klitterne bag huset og nyde den mest fantastiske udsigt ud over klitlandskabet og havet, og se solen gå ned.
Hop på en af husets cykler og tag til Løkken hvor I kan gå en tur langs badehusene eller til det hundrede år gamle Rubjerg Knude Fyr der er omringet af sand. Lønstrups fantastiske natur byder på mange vandreruter, blandt andet på Lønstrup Klint som også fortæller en spændende historie. Lønstrup by har masser af hyggelige caféer, ishuse og lokale kunsthåndværkere hvis butikker I kan snuse rundt i. Lige ude foran Lønstrup finder I også Skallerup Seaside Resort som byder på en masse aktiviteter for alle aldre.
Udendørsspil
Cykler
Bålplads
Grill (gas/kul)
Terrasse
Havemøbler
- Liggestole
- Tæt på vandrestier
- Brætspil
- Bøger
- Varmepumpe
- Brændeovn
- Kaffemaskine
- Opvaskemaskine
- Fryser
- Ovn
- Mikrobølgeovn
- Emhætte
- Elkedel
- TV
- Wifi
- Chromecast
- Trådløs musikafspiller
Highlights fra Andrea
Vært siden maj 2022
- Den vilde panoramaudsigt fra klitterne, kun 200 meter fra sommerhuset
- Områdets mange vandreruter og kystens smukke sandstrande
- Essensen af det simple liv med fokus på hygge og afslapning
Mit navn er Andrea, og sammen med mine forældre ejer vi huset på kystvejen. Efter jeg blev voksen savnede vi at have et fælles hjem som kunne samle os igen, derfor blev sommerhuset i Lønstrup til et fælles hjerteprojekt hvor vi har hygget os med at indrette, tage på loppemarkeder og diverse byggeprojekter.
Vi elsker at gå op i klitterne bag sommerhuset med et glas vin og nyde udsigten, cykle til Løkken og gå en tur langs badehusene eller spise brunch ved møllecaféen. Vi hygger os også med at handle ind til aftensmad i byens mange vejboder, plukke jordbær ved stensgård eller besøge Rubjerg Knude Fyr.
Tjek tilgængelighed og pris
Vælg datoer for at få en opdateret pris.
Meget hyggeligt, rent og stilfuldt hus i et fantastisk område
Feedback fra Meike, Tyskland
Ophold for 3 voksne og 1 barn
Sommerhuset
- 77 m²
- Medbring selv sengelinned og håndklæder
- Medbring selv viskestykker og karklude
- Opladning af elbiler er ikke tilladt
- Ankomst efter 15:00
- Afrejse inden 10:00
Husets regler
- Fester er ikke tilladt
- Rygning er ikke tilladt
- Kæledyr er ikke tilladt
- Ikke egnet til babyer (under 3 år)
- Børn er velkomne (3-12 år)
Afbestillingspolitik
Få fuld refundering, hvis du afbestiller indtil 60 dage før ankomstdag.
Du kan frit annullere din booking op til 48 timer fra du har modtaget en bookingbekræftelse eller indtil 60 dage før indtjekningstidspunktet og få en fuld refusion. Indtil 30 dage før indtjekningstidspunktet kan du annullere bookingen og få 50% af den samlede leje refunderet. Hvis du annullerer mindre end 30 dage før indtjekningstidspunktet eller booker 72 timer før indtjekningstidspunktet, vil du ikke blive refunderet.
Du får den nøjagtige adresse, når din booking er bekræftet.
Lignende sommerhuse
Sådan bruger du Landfolk
Udvælg et sommerhus
Uanset om det er i Danmark, Norge, Sverige eller Tyskland, så har vi det perfekte sommerhus til dit ophold. Hvis du har brug for hjælp, .
Send en forespørgsel
Vælg datoer, antal gæster og send en forespørgsel eller book dit ophold med det samme.
Betal for dit ophold
Efter bekræftelse vil du blive bedt om at betale for dit ophold. Hvis du instant booker, betaler du direkte, når du booker.
Føl dig hjemme
Du modtager din værts Landfolk Guide inden ankomst med alt, du skal vide for at få det perfekte ophold.