I Skiveren på vestkysten tæt på Skagen ligger dette klassiske retrosommerhus fra 1970'erne midt i et skønt, fredet naturområde. Det smukke klitlandskab, som omgiver huset, er opkaldt efter bonden Niels Skiveren, som i sin tid ejede stedet. Her er der plads til, at familien kan føle sig hjemme i de rolige rum, som indbyder til gode samtaler, afslapning og tid til inspiration.
Indenfor bliver I mødt af en hyggelig stemning i den nostalgiske 'cigarkasse'-stil med lune naturfarver, og her kan familien finde sig til rette i den retro indretning med tremmesofaer og tidløse rispapirlamper. Alrummet fungerer som husets naturlige samlingspunkt. Her er der loft til kip og et skønt kig til den rå natur og klitlandskabet på alle sider. Nyd det fine lysindfald i lænestolene ved de store vinduer fra gulv til loft, eller saml jer i sofahjørnet til et brætspil.
På terrassen kan I nyde havkig og udelivet kan foldes ud i alt slags vejr under overdækningen, mens lyngen vokser helt tæt på og omgiver jer med en særlig ro. Samtidig giver husets fine græstag en fornemmelse af at være i ét med naturen. Tag et forfriskende skyl under udebruseren, eller nyd morgenmaden i solen. Det omgivende landskab lader jer åbne sanserne og indbyder til at finde cyklerne frem og køre ud i naturen. Kommer I i elbil, står der ladestandere til fri afbenyttelse ved den nærliggende campingplads.
Wifi
Cykler
Tæt på vandrestier
Hængekøje
Udendørsspil
Udendørsbruser
Parasol
Havemøbler
Legeplads
Terrasse
Brætspil
Bøger
Brændeovn
Skrivebord
Opvaskemaskine
Elkedel
Emhætte
Fryser
Ovn
Chromecast
TV
Highlights fra Mette og Morten
Vært siden maj 2023
Find jer til rette i den hyggelige 'cigarkasse'-stil med retro møbler
Nyd roen på terrassen på den vilde og ugenerede naturgrund
Bo tæt havet og på unikke natur- og kulturoplevelser i Skagen
Vi er en familie fra Risskov, som elsker Skiveren meget højt. Vores skønne sommerhus har i 25 år været vores refugium og dannet ramme om det urørlige rum det er, blot at være til. Vore to nu voksne sønner har haft deres livs barndomssomre her, og huset er ideelt til hele familien.
Først og fremmest elsker vi det simple, roen, havet, duftene og nærheden til naturen. Morgenbadning i havet eller vandringer langs stranden og gennem klitlandskaberne af Nordsøstien, kantarelplukning i plantagen, cykelture med madpakker, gåture til Tversted Søerne og Danmarks sidste stokmølle, Østerklit. I Kandestederne nyder vi frokost eller eftermiddagskaffe med sødt i haven på det skønne Hjorts Badehotel eller en lækker middag hos Bent i Isbunkeren efterfulgt af et havbad på gåvejen hjem langs stranden. I Tversted spiser vi på den skønne fiskerestaurant eller gør gode loppefund. I Skagen, kun 20 km væk, er mulighederne for kunstoplevelser og retrodrømme i selskab med Skagensmalerne oplagt, fx til frokost på det sagnomspundne Brøndums Hotel eller ved et besøg i kunstnerboligerne, hos glaspusterne, den franske køkkentøjsbutik og naturligvis på Skagens Museum, hvor man kan drømme sig langt ind i de mange maleriske universer.
Vi elsker historien, beliggenheden og langsomheden ved huset. Fra vestterrassen kan vi se ud over havet og opleve de smukkeste solnedgange. Eller vi vandrer ved solnedgangstid de få hundrede meter til havet og op på "Bjerget", som ligger ved nedkørslen til stranden og ser derfra solnedgangen og den kilometerlange strand fra Hirtshals til Skagen fra første parket. Huset ligger i den første historiske udstykning i Skiveren, midt i et rå og smukke klitlandskab, som oprindeligt ejedes af den gamle bonde og krofatter Niels Skiveren. Han solgte ejendommen "lille Skiveren" fra til statsminister Jens Otto Krag og hans kone skuespilleren Helle Virkner, som var blandt de allerførste feriegæster deroppe. Siden blev Skiveren et hemmeligt lille tilflugtssted også for andre af deres venner, primært fra teaterverdenen og politik. Mennesker, der behøvede fuldstændig ro til krævende jobs og beslutninger eller kreative processer. Idag er Skiveren fortsat et stille eksklusivt sommerhusområde uden larm og plingpling. Stedet og huset har altid virket restituerende for familien og skabende for nye tanker.
For i Skiveren bliver tiden langsom, og der gives tid til at reflektere. I al sin enkelhed.
Tjek tilgængelighed og pris
Vælg datoer for at få en opdateret pris.
Huset føltes varmt og roligt. Alt, hvad vi havde brug for, var tilgængeligt, og indretningen var fin. Det ligger i klitterne og er omgivet af natur, så vi følte os meget afslappede.
Feedback fra Maria Paz, Nederlandene
Ophold for 2 voksne, 1 barn og 1 baby
Sommerhuset
70 m²
Medbring selv sengelinned og håndklæder
Medbring selv viskestykker og karklude
Opladning af elbiler er ikke tilladt
Ankomst efter 15:00
Afrejse inden 10:00
Husets regler
Fester er ikke tilladt
Rygning er ikke tilladt
Kæledyr er ikke tilladt
Dette betyder ikke nødvendigvis, at huset har passende features, så tjek om der er en barneseng og -stol.
Børn er velkomne (3-12 år)
Afbestillingspolitik
Få fuld refundering, hvis du afbestiller indtil 30 dage før ankomstdag.
Du kan frit annullere din booking op til 48 timer fra du har modtaget en bookingbekræftelse eller indtil 30 dage før indtjekningstidspunktet og få en fuld refusion. Indtil 14 dage før indtjekningstidspunktet kan du annullere bookingen og få 50% af den samlede leje refunderet. Hvis du annullerer mindre end 14 dage før indtjekningstidspunktet eller booker 72 timer før indtjekningstidspunktet, vil du ikke blive refunderet.