Gøttrupgaard er en gammel slægtsgård, og her er det smukke stuehus blevet indrettet, så man med den dejlige natur udenfor døren kan holde en afslappende ferie. Der er ikke længere dyr på gården, men hvis man alligevel har lyst til at se, hvor den økologiske græsmælk fra Thise kommer fra, så kan man tage gåturen til nabogården, Hvanstrup, og se køerne blive malket.
Her mærker man tydeligt tidens vingesus i de flotte bygninger. Hele stedet er karakteriseret af enormt meget plads - her er rum til leg og store armbevægelser, og der er plads til den helt store familiesammenkomst med intet mindre end 13 sengepladser. Sengepladserne er fordelt både i stueetagen og i kælderen.
I stueetagen findes tre værelser med plads til to i hvert værelse.
Kælderen er lys og med udgang til haven. Her er to værelser, et med dobbeltseng og et med tre enkeltsenge, hvoraf to kan trækkes ud til dobbeltsenge. Der er en åbning mellem de to værelser med en træskydedør, men de har begge en dør fra gangen også. Der er også toilet og bad i kælderplan.
Der er dyner og puder til alle sovepladser i huset.
Stuehuset er indrettet med secondhand ting, som spiller godt sammen med husets historie. De fleste årtier i forrige århundrede er repræsenteret rundt omkring i indretningen, materialevalget og det udvalgte interiør - fælles for det hele er, at alting er udvalgt med omhu.
I en af stuerne kan man slænge sig foran fjernsynet og nyde en film uden at forstyrre resten af familien. Der er rum nok til, at alle kan finde ro til at læse bøger, strikke eller spille spil. I stueetagen er der flere stuer og også i det dejlige køkken er der masser af plads - både til dem der laver maden og til dem, der holder med selskab. Her kan man nyde udsigten fra vinduet, når man tager opvasken. Køkkenet oser af dejlig stemning med det fine spisekammer, det store indbyggede vitrineskab og køkkenspisepladsen med plads til seks personer. Er man taget afsted med den udvidede familie eller er flere familier afsted, indbyder den store spisestue til større middage med udsigt til haven. Lyset strømmer ind gennem vinduerne og indhyller rummet i solskin.
Haven er fyldt med gamle høje træer, og her er rigeligt med plads til både spil og lege. Hvis man er til ristede skumfiduser, kan man tænde op i bålfadet og skabe en hyggelig stund rundt om bålet. De udendørs spisesteder er placeret i haven eller på terrasser, så der er altid mulighed for at finde enten en solplet eller en krog med skygge, når børnene leger gemme i den store have.
Når man er i huset, føler man sig kastet tilbage i tiden, og man fornemmer stemningen af det liv, som sådan en gård har budt på i dagligdagen.
Det er muligt at være op til 13 gæster i ejendommen mod et ekstra gebyr.
Wifi
Grill (gas/kul)
Bålplads
Udendørsspil
Havemøbler
Terrasse
Terrasse
Brætspil
Bøger
Barnestol
Vaskemaskine
Kaffemaskine
Opvaskemaskine
Elkedel
Emhætte
Fryser
Mikrobølgeovn
Ovn
Chromecast
TV
Trådløs musikafspiller
Highlights fra Anne-Louise
Vært siden august 2021
Fra køkkenvinduet er der en helt fantastisk udsigt til den omkringliggende natur
Stemningen af fortiden, som ses i arkitekturen, de gamle, flotte fyldningsdøre og indretningen
Der er masser af plads til armsving, leg og til at boltre sig på
Vi er Anne-Louise og Torsten, og vi bor på nabogården til Gøttrupgard med vores fire børn. Vores familie har ejet Hvanstrup i 170 år, og steder har stor betydning for os. Vi elsker at gå i den nærliggende natur: skove, marker, enge eller op på den store høj, hvor man føler at kunne skue til verdens ende, og i hvert fald se et snip af fjorden. Det er næsten sikkert, at vi møder rådyr på hver en gåtur. Derudover er det dejligt at vide, at marker rundt om huset er økologiske og dyrkes med omtanke. Og så er her bare helt stille - hvis ikke lige landmanden kører forbi eller en flok køer på marken giver sig til at brøle i det fjerne.
Vi går mest ture lige udenfor døren eller i den smukke natur i nærområdet. Men man kan også tage til Uhrehøje Plantage, hvor der er mountainbikespor, til Ertebølle og Trend strande, eller udforske Louns halvøens specielle natur.
Tjek tilgængelighed og pris
Vælg datoer for at få en opdateret pris.
Super super godt sommerhus! Der var alt hvad vi havde brug for, massere af plads og nogle dejlige rolige omgivelser.
Feedback fra Julia, Danmark
Ophold for 8 voksne, 3 børn og 1 baby
Ro i sindet, når du booker hos Landfolk
5.000+ håndplukkede huse – vi vælger kun huse og værter, der opfylder vores kriterier
Tusindvis af glade gæster – 4,6 ud af 5 på Trustpilot
Ingen ekstra regninger –
Sommerhuset
Viskestykker og karkludeInkluderet
Medbring selv sengelinned og håndklæder
Opladning af elbiler er ikke tilladt
Ankomst efter 15:00
Afrejse inden 12:00
Husets regler
Fester er ikke tilladt
Rygning er ikke tilladt
Kæledyr er tilladt
Dette betyder ikke nødvendigvis, at huset har passende features, så tjek om der er en barneseng og -stol.
Børn er velkomne (3-12 år)
Afbestillingspolitik
Få fuld refundering, hvis du afbestiller indtil 14 dage før ankomstdag.
Du kan frit annullere din booking op til 48 timer fra du har modtaget en bookingbekræftelse eller indtil 14 dage før ankomstdagen og få en fuld refusion. Indtil 7 dage før ankomstdagen kan du annullere for en 50% refusion. Hvis du annullerer mindre end 7 dage før ankomstdagen eller booker 72 timer før ankomstdagen, vil du ikke blive refunderet.
Uanset om det er i de nordiske lande, Tyskland, Frankrig, Italien eller Spanien, så har vi det perfekte sommerhus til dit ophold. Hvis du har brug for hjælp, .
Send en forespørgsel
Vælg datoer, antal gæster og send en forespørgsel eller book dit ophold med det samme.
Betal for dit ophold
Efter bekræftelse vil du blive bedt om at betale for dit ophold. Hvis du instant booker, betaler du direkte, når du booker.
Føl dig hjemme
Du modtager din værts Landfolk Guide inden ankomst med alt, du skal vide for at få det perfekte ophold.
Få adgang til dine medlemsfordele. Tilmeld dig i dag.
Tidlig adgang til unikke sommerhuse
Optjen velvalgte belønninger, jo mere du rejser
Få adgang til hemmelige perler og kurateret inspiration fra vores community