Landfolk
SommerhuseDanmarkSjællandNordsjællandVejby Strand

Grøn og uforstyrret oase i trætoppene

  • Vejby Strand

    Vis kort

  • Sommerhus

    66 m²

  • Op til 4 gæster

  • 2 soveværelser

Beliggende på en høj naturgrund, finder I et arkitekttegnet sommerhus, hvor I fra den store træterrasse som slynger sig rundt om huset, har udsigt til trætoppene. Tag hinanden i hånden, og gå en tur ned til vandet på den Nordsjællandske kyst, hvor I kan se solen gå ned i horisonten og hoppe en tur i bølgen blå.

Sommerhusets hjerterum er det dejlige alrum med både køkken, spiseafdeling og stue, samt en hyggekrog ved brændeovnen. Her er der rig mulighed for at være sammen, uanset om I hviler jer i sofaen med god film, laver mad sammen, tager et slag 500 eller læser avis. De to soveværelser på hver sin side af alrummet gør, at I kan ligge og læse en bog i sengen, mens I stadig er en del af fællesskabet.

På terrassen kan I nyde både morgen- og eftermiddagskaffen i solen, samt solens orange farver der strækker sig hen over himlen til et koldt glas rosé om aftenen. Her finder I også et sejl, som sikrer lidt skygge, hvis I vil spise frokosten i ly fra solen. Åben de to terrassedøre på vidt gab, og nyd uderummet som sniger sig med indenfor. Haven er kuperet, men giver stadig rig mulighed for leg og boldspil, og om eftermiddagen kan I bikse en snobrødsdej sammen, som I giver én over nakken over bålfadets gløder. For enden af grunden ligger en lille å, hvis rislende lyde er som balsam for sjælen. Her går også heste, som gerne siger hej, hvis i fodrer dem lidt af det gode græs fra jeres side af hegnet.

Udendørsspil
Cykler
Bålplads
Grill (gas/kul)
Terrasse
Havemøbler
  • Parasol
  • Brætspil
  • Bøger
  • Varmepumpe
  • Brændeovn
  • Vaskemaskine
  • TV
  • Wifi
  • Chromecast
  • Trådløs musikafspiller

Highlights fra Mie

Vært siden juni 2022

  • Den solrige terrasse som omkranser huset med masser af kroge i læ
  • At drikke morgenkaffe i fuglefløjt mens man ser solen står op
  • De store vinduespartier som får inde og ude til at smelte sammen

Vi hedder Mie og Martin, og sammen med vores to teenage drenge bor vi til dagligt i en lejlighed på Østerbro.

Vi har i flere år drømt om et frirum i et naturskønt område, tæt på København, og et hus, som var dejligt at være i hele året rundt. I foråret 2022 lykkedes det endelig, da vi fandt denne perle.

Vi elsker at cykle ture i området, gå ned til stranden, spise frokost i de mange omkringliggende feriebyer, finde små loppemarkeder og lave god mad med råvarer fra de mange lokale gårdbutikker. Og ellers bruger vi meget tid i haven, og ikke mindst på at være sammen med venner og familie på den store terrasse, som ligger helt privat ift. naboer.

Vi byder jer velkommen til vores grønne oase - vi håber, at I bliver lige så glade for at være her, som os.

Tjek tilgængelighed og pris

Vælg datoer for at få en opdateret pris.

Vi havde et vidunderligt ophold i Mie og Martins sommerhus. Huset er super hyggeligt. Vi var kun min mand og jeg, og det var en perfekt størrelse for os, men man kunne sagtens være fire personer der. Alt var rent, og køkkenet var veludstyret med alt, hvad man havde brug for. Området var også præcis, hvad vi var ude efter - hytten ligger i skoven, men det er nemt at gå til stranden og udforske den. Vi vil helt sikkert anbefale deres hjem, og forhåbentlig kommer vi snart tilbage!

Feedback fra Hannah, Danmark

Ophold for 2 voksne

Sommerhuset

  • 66 m²
  • Viskestykker og karklude er inkluderet
  • Medbring selv sengelinned og håndklæder
  • Opladning af elbiler er ikke tilladt
  • Ankomst efter 13:00
  • Afrejse inden 12:00

Husets regler

  • Fester er ikke tilladt
  • Rygning er ikke tilladt
  • Kæledyr er ikke tilladt
  • Babyer er velkomne (under 3 år)
  • Børn er velkomne (3-12 år)

Afbestillingspolitik

Få fuld refundering, hvis du afbestiller indtil 30 dage før ankomstdag.

Du kan frit annullere din booking op til 48 timer fra du har modtaget en bookingbekræftelse eller indtil 30 dage før indtjekningstidspunktet og få en fuld refusion. Indtil 14 dage før indtjekningstidspunktet kan du annullere bookingen og få 50% af den samlede leje refunderet. Hvis du annullerer mindre end 14 dage før indtjekningstidspunktet eller booker 72 timer før indtjekningstidspunktet, vil du ikke blive refunderet.

Du får den nøjagtige adresse, når din booking er bekræftet.

Lignende sommerhuse

Sådan bruger du Landfolk

Udvælg et sommerhus

Uanset om det er i Danmark, Norge, Sverige eller Tyskland, så har vi det perfekte sommerhus til dit ophold. Hvis du har brug for hjælp, .

Send en forespørgsel

Vælg datoer, antal gæster og send en forespørgsel eller book dit ophold med det samme.

Betal for dit ophold

Efter bekræftelse vil du blive bedt om at betale for dit ophold. Hvis du instant booker, betaler du direkte, når du booker.

Føl dig hjemme

Du modtager din værts Landfolk Guide inden ankomst med alt, du skal vide for at få det perfekte ophold.

    Landfolk Club

    Få adgang til medlemsfordele. Tilmeld dig i dag.

    Tilmeld dig vores eksklusive gratis

    Book vores nyeste sommerhuse før alle andre

    tips og inspiration til din næste ferie

    Landfolk Club

    Kontakt os

    39 39 32 02

    Mandag-fredag: 10-18
    Lørdag-søndag: 10-17

    Send os en e-mail
    Udforsk Landfolk
    Om Landfolk
    Sikker betaling
    MobilePayMastercardApplePayGooglePay

    Du kan også opdele betalingen og kun betale 25% for at sikre din booking.

    Dansk virksomhedAlt inkluderet i én pris
    Fremragende