Sommerhuse med udsigt til søer
Et idyllisk kig til søen - helt tæt på naturen
145 m²
En eventyrlig oplevelse venter jer i dette unikke sommerhus, der med en beliggenhed lige ned til Gudenåen i det mageløst smukke Søhøjland byder på en prisbelønnet have i absolut særklasse. Her mødes I af underspillet luksus i den charmerende bjælkehytte i østrigsk stil, der troner majestætisk på grunden over havens overdådige væld af planter, træer og blomstrende rhododendronbuske.
Fra næsten alle rum i sommerhuset har I udsigt til vandet og naturen, som trækkes helt ind. Fra stuen kan I nyde solen, der blinker i det glitrende vand og dyrelivet, det udfolder sig på grunden. Sommerhusets indretning bærer præg af eksklusive materialevalg og en gennemført luksuriøs stil, der blødes op af charmerende skråvægge, naturmaterialer og de solide bjælker, der giver masser af stemningsfuld atmosfære.
Haven er et kapitel for sig, en sanseoplevelse ud over det sædvanlige, hvor I kan gå på opdagelse på de labyrintiske stier og udforske de smukt anlagte bede. Terrassen er 75 kvm og med den skønneste beliggenhed i et vindstille hjørne med både eftermiddags- og aftensol.
Vært siden maj 2023
Vores unikke sommerhus og have er udtryk for en livsdrøm. Huset ligger lige ved Gudenåen med udsigt til Himmelbjerget og tæt på Silkeborg by, hvortil man kan sejle. Huset er oprindeligt et sommerhus fra 50'erne, der er bygget som østrigsk inspireret bjælkehus, og som siden er blevet renoveret.
Vi elsker den helt unikke have og rammes altid af en følelse af zen, når vi træder ind i den og omringes af tusindvis af forskellige blomster, buske og træer. Den er flere gange blevet kåret som Danmarks smukkeste have, og her findes mere end 150 sorter af rhododendronbuske og træer fra hele verden. Det er en have, der skal opleves.
Området omkring sommerhuset byder på en lang række oplevelser. Man kan hoppe på rutebådene der sejler mellem Silkeborg Havn og Himmelbjerget og opleve alt, hvad Silkeborgsøerne kan byde på. Der er nogle af Danmarks bedste MTB-spor i Silkeborg, ikke langt fra huset, ligesom der er utallige gåruter i de mange flotte skove. Tre minutters gang fra huset ligger to restauranter, Aalekroen og Ludvigslyst, som henholdsvis byder på ægte kromad og gourmetmad. Begge steder har en helt fantastisk udsigt. Fra husets have kan man benytte sig af vores kano eller kajakker og selv sejle ud på søerne og nyde den skønne natur.
Vælg datoer for at få en opdateret pris.
Fantastisk beliggenhed og have nær vandvejen. Gammelt træhus med masser af charme og atmosfære.
Feedback fra John, Danmark
Ophold for 7 voksne og 2 børn
Få fuld refundering, hvis du afbestiller indtil 30 dage før ankomstdag.
Du kan frit annullere bookingen op til 48 timer fra du har modtaget en bookingbekræftelse eller indtil 30 dage før indtjekningstidspunktet og få en fuld refusion. Indtil 14 dage før indtjekningstidspunktet kan du annullere bookingen og få 50% af den samlede lejepris refunderet. Annulleringer mindre end 14 dage før indtjekningstidspunktet kan ikke refunderes.
Du får den nøjagtige adresse, når din booking er bekræftet.
Et idyllisk kig til søen - helt tæt på naturen
Sommerhuse, der er perfekte til vinterhi
Oplev vandeventyr fra vores fredelige sommerhuse med kanoer, kajakker og robåde
Udsigt til vand skaber ro og glæde i sindet
Udvælg et sommerhus
Uanset om det er i Danmark, Norge, Sverige eller Tyskland, så har vi det perfekte sommerhus til dit ophold. Hvis du har brug for hjælp, .
Send en forespørgsel
Vælg datoer, antal gæster og send en forespørgsel eller book dit ophold med det samme.
Betal for dit ophold
Efter bekræftelse vil du blive bedt om at betale for dit ophold. Hvis du instant booker, betaler du direkte, når du booker.
Føl dig hjemme
Du modtager din værts Landfolk Guide inden ankomst med alt, du skal vide for at få det perfekte ophold.
Vind et Landfolk-gavekort på 10.000 kr.. Vi trækker en vinder den 30. september 2024.
Vær den første til at vide om vores nyeste, håndplukkede sommerhuse
Få tips og inspiration til din næste ferie