Byliv, børn og længsel efter naturen: Stina Bothilde om at få livets brikker til at

passe sammen

For lidt tid siden havde vi fornøjelsen af at snakke med sommerhusejer og influent Stina Bothilde Rossen, der har sommerhuset Huset på Emmasvej. Stina og hendes mand, Thomas, købte deres lejlighed på Frederiksberg da de ventede deres første barn med intentionen om at blive boende i byen i et par år eller fem, indtil deres søn skulle starte i skole. Men det er som bekendt ikke altid, livet går helt som planlagt.

»Nu er han ni og skal snart i fjerde klasse,« fortæller Stina med et grin, mens hun sidder i hjørnet på den smukke indbyggede bænk med lyset strømmende ind gennem de høje vinduer i køkkenet. Hendes hår er sat op i en lav knold, og på bordet står en frisk buket tulipaner i en vase. Bag hende hænger en messinguro og svajer under den bevarede stuk i loftet.

Hun har ærligt indviet os i, at bænken vi sidder på gemmer på både porcelæn, støvsuger og alverdens andre sager gemt væk i den gamle Frederiksberg-lejlighed – man må udnytte hver en afkrog, man kan, når man bor i lejlighed.

Så steg lejligheden også i værdi, og alle tænkte at man kunne score kassen og flytte ud i et hus. Men der var vi bare ikke. Så brugte vi friværdien til at købe et sommerhus i stedet for.

»Siden da er der kommet en mere til, som også starter i skole her til sommer. Så vi kom jo ikke ud af byen, og på et tidspunkt skulle vi gøre op med os selv, hvad vi så skulle. Alle vores venner har forladt os herinde, men vi følte os ikke rigtigt klar til at slippe byen. For to år siden havde vi så alt oppe at vende, også arbejdsmæssigt. Hvor arbejder vi? Skal vi flytte efter det? Og hvad giver mening? Vi havde lyst til at blive herinde i byen, og så begyndte vi at kigge efter sommerhuse i stedet for«.

Idéen om et sommerhus

»Dengang vi købte lejligheden arbejdede jeg i Ballerup, og der kan jeg huske, at flere af mine kollegaer spurgte, hvordan vi havde tænkt os, det skulle lykkedes med lejligheden, et barn i byen og uden bil. Men det tror jeg aldrig, at vi så som en begrænsning. Så steg lejligheden også i værdi, og alle tænkte, at man kunne score kassen og flytte ud i et hus. Men der var vi bare ikke. Så brugte vi friværdien til at købe et sommerhus i stedet for. Jeg kan ikke komme i tanke om noget, jeg synes er dårligt ved at bo i byen med børn«.

Pladsen i lejligheden, som fungerer som både samlingsplads for familien og som hjemmearbejdsplads.

Hvad fik jer til at gøre det?

»Jeg tror, det var hele den der overvejelse omkring, at alle vores venner var flyttet ud af byen, fordi de gerne ville ud inden deres børn skulle starte i skole. Men vi har fået børn tidligere end næsten alle vores venner, så vores var allerede startet i skole. Vi var jo ikke helt lige så flytbare, så skulle vores dreng i hvert fald skifte skole. Og det kunne han jo nok også godt overleve, hvis det var vigtigt. Men det var det bare ikke, når vi mærkede efter. Vi prøvede at kigge på salgsopstillinger i Roskilde eksempelvis, og det føltes bare ikke rigtigt. Vi følte ikke noget ved det«.

De smukke omgivelser og indretning i Stinas sommerhus. Fotos: Stina Bothilde Rossen

»Så var det vi lejede et sommerhus og fandt ud af, at det vi efterspurgte var natur, og ikke en have. Der er jo rigtig mange, der snakker om at de mangler en have at lukke deres børn ud i, og det gør vi ikke. Overhovedet. Men nu bor vi også i stuen og vi kan åbne vores bagtrappe og så er der fire trin ned til baggården. Vi savnede ikke den der have. Vi savnede natur. Vi har jo parker og sådan noget. Men vi savnede havet og skoven,« fortæller Stina.

»Det var i øvrigt også et Landfolk sommerhus, vi lejede - det hedder Betty Blue og ligger ligesom vores ved Sejrøbugten. Det må have været i august 2019 i en weekend. Og den weekend, der faldt alt bare på plads. Vi følte os så hjemme, og så rolige. Og børnene var bare sådan helt... Der var et eller andet der gjorde, at vi kom hjem. Der fandt vi den der ro, som vi nok manglede, men ikke helt vidste, hvor var, eller vidste, hvordan vi fik«.

Det skulle føles som frihed

Efter sygemelding med stress og angst var det især vigtigt for Stina, at sommerhuset blev et sted, hvor hun kunne få den ro, som hun havde behov for at finde.

»Med i vores overvejelser i forhold til det der med, hvad jeg kunne holde til, var der forskellige aspekter. Det skulle jo føles som frihed. Der var det økonomiske aspekt, eksempelvis. Thomas var meget bekymret for, at det at købe et sommerhus ville låse os fast – også i forhold til, at jeg skulle gå ned i tid. Så det var hele det fornuftsmæssige aspekt i det. Men udover det tror jeg, at det pustede til sommerhusdrømmen, at jeg havde været det sygdomsforløb igennem«.

Hvis vi var flyttet i hus med en have, så ville vi jo også bare stoppe med at trække vejret helt ned i maven på et tidspunkt. Så ville problemerne bare flytte med. Hverdagen ville flytte med.

Vi spørger Stina, hvordan hun oplever deres familieliv i sommerhuset, og om det står i kontrast til det liv de lever i København til hverdag. Hun vipper hovedet lidt og svarer både og. »Der er klart nogle ting, der gør, at børnene glæder sig helt vildt til at komme i sommerhuset,« siger hun.

Familiens sommerhus i Odsherred, ‘Huset på Emmasvej’. Er du selv nysgerrig på at opleve huset kan du booke det gennem Landfolk her. Foto: Stina Bothilde Rossen

»Men jeg tror det er mere stemningen. Jeg tror børnene kan mærke, at vi slapper mere af. På en anden måde. Og er mere tilgængelige. De får lidt flere ja’er end nej’er, når vi er i sommerhus. Ja, gå ud og slå søm i et bræt. Det gør du bare. Herhjemme hører jeg ofte mig selv sige måske eller lige om lidt, jeg skal lige. Og det er der mindre af i sommerhuset. Der er det lidt mere ligegyldigt, at et spil Matador tager et par timer, for vi skal jo ikke noget. Jeg er på en måde mere tilbøjelig til at sige, at det hele nok skal gå. Jeg ved ikke hvorfor, for det kan jo ikke gå værre end galt, og så må vi jo løse det, hvis der sker et eller andet«.

Man er ikke så bange for at give børnene en hammer i hånden i sommerhuset, for om det lige bliver banket helt i er måske ikke så vigtigt?

»Det er noget af det, der er med til at skabe charmen. Der er jo alligevel ting der er revnet og sådan. Det må godt være lidt skævt«. Ifølge Stina bidrager Huset på Emmasvej til, at hele den lille familie trives bedre. »Det giver en bedre balance. Selvom vi elsker den der puls, der er herinde i byen, så sover vi lige lidt bedre, når vi er i sommerhus, vi trækker vejret lidt dybere. Hvis vi var flyttet i hus med en have, så ville vi jo også stoppe med at trække vejret helt ned i maven på et tidspunkt. Så ville problemerne og hverdagen bare flytte med. Så det der med at man kan trække stikket fredag eftermiddag, lukke døren og køre afsted – det er en form for familiemeditation for os. At komme et sted hen, hvor vi ikke har de samme forpligtelser«.