Landfolk x Energistyrelsen: De 8 bedste tips til at spare på energiforbruget på sommerhusturen
Guide

Landfolk x Energistyrelsen: De 8 bedste tips til at spare på energiforbruget
på sommerhusturen

Midt i en energikrise er det rart at føle, at man gør det, man kan – også, når man er i sommerhus. Energirådgiver ved Energistyrelsen Line Nørmark giver dig her 8 råd til hvor det batter mest at have gode vaner med energiforbruget når du tager i sommerhus.

Det nye samfundssind, snakker energirådgiver Line Nørmark om. Hun er rådgiver ved SparEnergi, Energistyrelsens tiltag der skal hjælpe og rådgive danskere om at spare på energien, og vi har taget en snak med hende om, hvordan man bedst gør det i netop et sommerhus.

For selvom du tager på ferie i et sommerhus, du ikke selv ejer, kan det føles godt at vide at man er opmærksom og hjælper til, der hvor man kan, mens vi står midt i en energikrise.

Hos Landfolk tror vi, at langt de fleste af os gerne vil være ansvarlige, når vi er gæster i et sommerhus – og vi ved også, at hele 95 procent af Landfolk-værterne har haft en god oplevelse med dem og gerne ville have besøg af dem igen. Alligevel er der mange af os, som måske ikke helt er klar over hvor vi skal lægge kræfterne når vi vil bruge energi ansvarligt i det sommerhus, vi holder ferie i. Derfor har vi fået Line Nørmark til at udpege de 6 energisparetips, du opnår størst effekt ved at følge.

1. Tag de gode vaner med på ferie

Det kan være svært at vide, hvor man skal prioritere sin indsats for at spare på energien. Hvad kan man gøre når man holder ferie i et sommerhus, som har den største effekt?

“Når du kommer ud i sommerhuset, så husk at gøre alt det, du gør derhjemme i forhold til at spare på el- og varmeforbrug. For eksempel er det en god vane at slukke det, man ikke bruger. For det glemte vi faktisk lidt, da vi fik LED-pærer. Så synes vi ikke det kostede så meget, og så glemte vi de gode vaner. Men det betyder jo stadig noget.”

Der er nogle ting der står og bruger strøm, selvom vi ikke benytter dem, og det er et godt sted at lave sig nogle gode vaner, siger Line Nørmark:

“Sådan noget som en iPhone-oplader der sidder i stikket bruger ingen strøm, men det kan være rigtig svært at sige, hvad der bruger strøm og hvad der ikke gør. Derfor er det en rigtig god vane generelt at huske at slukke de ting man ikke bruger og hive dem ud af stikkontakten.”

Det glemte vi faktisk lidt, da vi fik LED-pærer. Så synes vi ikke det kostede så meget, og så glemte vi de gode vaner. Men det betyder jo stadig noget.

Vidste du at …

Forbrug som udgangspunkt altid er inkluderet, når du booker et sommerhus på Landfolk?

Det har vi valgt, fordi vi selv synes det er det rareste. Det er overskueligt at vide, at både varme, vand, el og rengøring er med i én samlet pris, og du skal heller ikke ud i mørket og aflæse en måler som det første, når du lander i sommerhuset. Modellen er selvfølgelig baseret på tillid fra værternes side til at man som gæst er opmærksom på at bruge energi på en ansvarlig måde.

2. Brug varmepumpen, hvis der er en

Hvis du gerne vil spare på varmen er det bedst at bruge luft til luft-varmepumpen, hvis sommerhuset har sådan en, og slukke for de elradiatorer der kunne være i de rum varmepumpen alligevel kan varme op. Ofte sidder en luft til luft-varmepumper i stuen eller køkkenet og er det anlæg, der sender varm luft ud i rummet.

“Nogle er måske også usikre på, hvad en luft-luft varmepumpe er, så de kan måske finde på bare at slukke og så måske bruge elradiatorerne, uden at vide at det faktisk er en rigtig dårlig idé”.

“Og så kan der også være noget at spare i at bruge brændeovnen, hvis man kan skaffe noget billigt træ,” siger Line Nørmark.

3. Skru ikke på tingene: “Så må man altså vente”

Et af de helt konkrete råd, Line Nørmark har, er at være opmærksom på varmekilderne i det sommerhus, du er gæst i.

“Lad være med at pille ved installationerne eller varmtvandsbeholderen. Man får ikke hurtigere varmt vand ved at skrue op. Og på samme måde skal man heller ikke skrue helt vildt højt op hvis man har brug for mere varme, for det kommer ikke hurtigere af den grund. Man skal skrue op på den temperatur man gerne vil have, og så må man altså vente.”

4. Hold ikke for høj varme

Du sparer 5 procent på varmeforbruget, hver gang du skruer én grad ned.

Sæt termostaterne ens i alle rum, og hold mindst 18 °C, så der ikke kommer skimmelsvamp. Det er også en god idé at skrue ned i soveværelser eller yderværelser der ikke er i brug hele dagen og hold dørene lukkede til de rum, fortæller Line Nørmark.

5. Hvis du vasker tøj i sommerhuset, så gør det energivenligt

“Mange vaske kan godt klares ved 20 grader. Så overvej, hver gang du vasker, om du kan skrue ned. Det er også en god idé at tørre tøj udenfor. Og husk at fylde op – både vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine – og skrue ned for temperaturen.”

Hvis jeg nu indstiller min vaskemaskine eller min opvaskemaskine til at køre klokken fire om natten, for det har min nye app fortalt mig er det tidspunkt der er billigst, men maskinen så står på standby-funktion indtil da, sparer man så stadig energi?

“Ja, den bruger meget mere når den kører. Men husk at bruge eco-programmerne, også selvom de tager tre-fire timer. Det er ligesom når vi kører bil, så skal vi heller ikke køre for stærkt, det bruger alt for meget energi – selvom det går hurtigere. Og vi ser faktisk mange der gerne vil bruge de der turboprogrammer, fordi de tænker, ‘det kan ikke passe’. Men der er jo en grund til, at det hedder et eco-program.”

Vi ser faktisk mange der gerne vil bruge de der turboprogrammer, fordi de tænker, ‘det kan ikke passe’. Men der er jo en grund til, at det hedder et eco-program.

6. Gå i køkkenet med gode vaner

I mange sommerhuse i dag er der efterhånden både opvaskemaskine og vaskemaskine. Og det er et af de steder, vi bruger meget strøm, forklarer Line Nørmark.

“Det kan være helt banale ting – som at bruge en elkedel til at koge vand i stedet for en gryde, hvis der er det. Skal man koge noget, så brug så lidt vand som muligt og husk at putte et låg på. Lad være med at riste dit brød i ovnen, brug en brødrister.”

7. Hold kulden ude

Luft ud 5 min 2 gange om dagen, men sørg ellers for at holde vinduer og døre lukkede.

“Også ind til de rum man ikke benytter, så der ikke ryger en masse varme ud i yderrum som ikke er i brug alligevel, eller hvor man måske bare skal sove”.

Du kan endda trække gardinerne fra hvis solen skinner, så varmen kommer ind.

8. Brug strøm med samfundssind

“Selvom man ikke umiddelbart får noget ud af det økonomisk selv, så er det stadig en god idé at holde øje med elpriserne. Vi [Energistyrelsen, red.] vil stadig gerne have at man følger elpriserne og prøver at flytte sit forbrug til de tidspunkter hvor det er billigst. Det er altså der, vi har mest vedvarende energi i vores elnet – eller der, hvor der er mindst efterspørgsel og derfor mest kapacitet. Jo mere vi kan få flyttet til de billige timer, jo mere kan vi få elprisen ned, og jo bedre er det for samfundssindet.”

Jo mere vi kan få flyttet til de billige timer, jo mere kan vi få elprisen ned, og jo bedre er det for samfundssindet

Og vores eget bedste tip: Tag et par lune hjemmesko med og tænd op i brændeovnen her i de kolde måneder. Så er det altid lunt, selvom der kan være lidt fodkoldt i for eksempel et hyggeligt 70’er-sommerhus.

Nina Lykke
Skrevet af Nina Lykkenovember 2022

    Få adgang til medlemsfordele. Tilmeld dig i dag.

    Tilmeld dig vores eksklusive gratis

    Book vores nyeste sommerhuse før alle andre

    tips og inspiration til din næste ferie