Landfolk

Bedste loppesteder: Gå på loppejagt i Nordsjælland

Nordsjælland bugner af loppeguld, og der er ikke langt mellem de skjulte genbrugsskatte. Gå på opdagelse blandt nordkystens verden af møbler og dimser, antikviteter, glas og keramik, og find det særlige loppefund, du ikke vidste, du manglede.

Sommerhustid er også tid til at hoppe på cyklen og sætte kurs mod Nordsjællands loppemarkeder og genbrugsbutikker. Her kan I slå jer løs hele loppesæsonen blandt alskens møbler, dimser, mormorstel, keramik og fine genbrugsfund, som kan sætte et unikt fingeraftryk på indretningen. Måske mangler I et ganske særligt møbel til sommerhuset? Eller måske leder I efter nips, som kan skabe en atmosfære af varme og hygge? Nordkystens loppesteder har noget for enhver, så sæt blot loppejagten ind.

Lørdagsloppemarked i Tisvildeleje

Loppemarked ved Birkepladsen lige ved stationen i Tisvilde er et lokalt tilløbsstykke. Her mødes landliggere og lokale på lørdage formiddage i sommermånederne for at slentre rundt og søge efter loppefund blandt det store udvalg af antikviteter, tøj og tingeltangel. Trænger I til en forfriskning oven på genbrugsjagten, kan I få en kop kaffe ved kaffevognen.

Tisvilde Antik

Tisvildeleje har mere genbrugsguld at byde på end blot lørdagsloppemarkedet. Slå for eksempel vejen forbi Tisvilde Antik, som har åbent torsdag til søndag og har samlet alt, hvad et vintagehjerte måtte begære af patinerede møbler, musselmalede stel, designerfund, vintagelamper i pastel og meget andet.

Esthers Garage

Esthers Garage i udkanten af Tisvildeleje huser et hyggeligt mix af nyt og gammelt til sommerhuset og haven. I kan for eksempel kigge på yndige accessories til haven, nyt kvalitets- og luksusinteriør og gamle franske og svenske vintagelamper. Esthers Garage er ikke stedet, hvor I finder antikviteter til en slik, men leder I efter et helt særligt fund til at fuldende sommerhusindretningen, er et besøg i vintagebutikken oplagt.

Zazar Antique

Langt fra centershopping og generisk interiør ligger Zazar Antique i Hornbæk. I kan hurtigt få tiden til at gå med at ose rundt i den lille røde vintagebutik i de grønne omgivelser. Fortab jer i kunstværker til væggene, buster og vaser og kurvemøbler i et farverigt antikunivers med sans for detaljerne.

Oles Genbrug og Antikmarked

Lige ved Arresø på Vanggården i Frederiksværk finder I Oles Genbrug og Antikmarked. Vanggården strækker sig over hele 2000 kvadratmeter, så her er plads til alt fra møbler og antikviteter til glas, vaser, keramik og kunst og andet, en loppeentusiast måtte savne. Genbrugsbutikkens ejer Ole tager rundt og samler gode lopper i både Danmark og Sverige, så der er altid nyt på hylderne.

Katrines kommode

Ikke langt fra Ole’s Genbrug, lidt mere centralt i Frederiksværk, ligger Katrines kommode. Her er eksempelvis Piet Hein-platter og Wiinblad-krukker på hylderne, men også møbler, vaser og lamper i pastelfarver og nips, som I måske husker det fra bedsteforældres hjem. Hold jer opdaterede på Katrines kommodes udvalg på Instagram, hvor I også kan gøre jer et godt genbrugskøb.

Loppegården i Gilleleje

Er I på jagt efter en ægte loppeoplevelse, hvor der er plads til at prutte om prisen, og det er sjovt at handle, så sæt kursen mod Loppegården i Gilleleje. Loppegården byder både på fine boligfund og skæve kuriositeter, så der er gode chancer for at komme hjem med et fint loppefund under armen.

Loppehallen i Blistrup

Loppehallen i den gamle staldbygning i Blistrup er en sand himmel for loppejægere og samlere. De 650 kvadratmeter er stopfyldt med porcelæn, retro, brugsgenstande og alskens andre spændende sager. Loppehallen i Blistrup ligger bare et stenkast fra Rågeleje og en lille times køretur fra København.

Loppefabrikken i Liseleje

I det lille gule hus med hjerteskodderne finder I Loppefabrikken i Liseleje, en genbrugsforretning med alt fra retroguld i pangfarver til antikviteter i romantisk lys landstedsstil. Følg med I udvalget på Instagram, og kombinér eventuelt et besøg ved Loppegården med en smuttur lidt længere ind i landet til Oles Genbrug.

Sommertorvemarked i badebyerne

I sommermånederne løber torvemarkederne af stablen i de charmerende gamle badebyer Rågeleje, Liseleje og Gilleleje. Kombinér en formiddag i loppernes tegn med et besøg i feriebyen Liseleje og en is ved ishuset lige over for torvet. Eller benyt chancen til at slentre gennem Gillelejes stræder med små rosenbeklædte huse og spise en frokost på fiskerihavnen.

Gårdsalg på Gunnerøglegård

Tag på ægte gårdsalg på Gunnerøglegård på Røglevej 2 i Helsinge. Gårdsalget har altid åbent, og loppebiksens ejer Mette tilføjer med jævne mellemrum nyt til udvalget, der rummer flotte boligfund og en sand secondhandhimmel af stel og glas.

Komisen

Efter gårdbesøget kan I fortsætte ad genbrugsruten og slå vejen forbi Komisen i Helsinge – et 700 kvadratmeter genbrugssupermarked, hvor man kan leje sig en stand og sælge sine aflagte skatte. Det skaber et skævt og spændende miks af stort som småt, hvor der er nok at gå på opdagelse i. Læs mere om Komisen, eller få jer jeres egen stand her.

Loppestalden i Vejby

Kom hjem med armene fulde af alt, et nordkystsommerhus måtte mangle. Loppestalden i Vejby bugner af skønne lopper til en skilling, og I finder helt sikkert noget, der passer til jeres hjem. Gå på opdagelse i det charmerende farvekoordinerede udvalg med den blå, hvide, grønne eller rød-brune afdeling, og find de helt rigtige lopper til et gennemført farveunivers.

Læs vores interview med grafisk designer Signe Bruun Bodal, og bliv inspireret til, hvordan du kan indrette dit sommerhus med genbrugsfund og et væld af farver.

Udforsk vores særlige sommerhusperler i Nordsjælland.

Sara Maarup Thomsen
Geschrieben von Sara Maarup ThomsenJuni 2022
Zurück zur Story-Übersicht
Landfolk newsletter

Gewinne Dein nächstes Abenteuer.
Noch heute anmelden.

Sei unter den Ersten, die von unseren neuesten, handverlesenen Ferienhäusern erfahren

Erhalte Tipps und Inspiration für Deine nächste Auszeit

Gewinne einen Landfolk-Geschenkgutschein im Wert von 460 €. Wir ziehen jeden 3. Monat einen Gewinner

Deine persönlichen Daten werden gemäß unserer Datenschutzerklärung behandelt.

Kontakt aufnehmen

+49 (160) 4652669

Montag-Freitag: 9:00-15:00
Samstag-Sonntag: 10:00-17:00

Schreibe uns eine E-Mail
Sichere Zahlung
SofortVISAMastercardApplePayGooglePay

Du hast auch die Möglichkeit, die Zahlung aufzuteilen und nur 25 % im Voraus zu bezahlen, um Deine Buchung zu sichern.

Dänisches UnternehmenAlles im Preis inbegriffen
Hervorragend Trustpilot
Landfolk A/S · Bülowsgade 68, 3 tv · 8000 Aarhus C · Dänemark · USt-IdNr. DK42074640