Travel, taste, experience: Opdag Mols

Beliggende på den maleriske østkyst af Danmark, er Mols den ideelle destination for en sommerferie med aktiviteter for hele familien. Smukke Djursland, ofte kendt som "Jyllands næse", byder på frodig natur, spændende seværdigheder og kulturelle oplevelser.

Fra de uberørte strande og frodige skove til de fascinerende dyreparker og charmerende byer, tilbyder Mols en uforglemmelig ferieoplevelse for alle aldre. Forestil dig dage fyldt med børnenes latter, mens de udforsker ruiner og nyder glæden ved at være sammen som familie. Læs videre for at opdage vores nøje udvalgte favoritter, og find ud af, hvor du skal spise, hvad du skal lave, og hvordan du kommer til Mols.

Taste

At nyde livets små glæder er, hvad sommeren handler om. Og charmerende bagerier, lækre kager, en skøn frokost ved havet og en dejlig morgenkaffe er ingen undtagelse. Her er nogle af vores favoritter på Mols.

  • Ebeltoft Gårdbryggeri er et charmerende, familieejet bryggeri dedikeret til at skabe skønne sodavand og velsmagende øl. Alt sammen produceret af lokale råvarer og med nøje detaljer i hver eneste brygning. Bryggeriet ligger en af Danmarks mest betagende udsigter, der strækker sig ud over vandet og Jernhatten. Gårdens flaskebutik har åbent hver mandag til lørdag kl. 11 til 19.

Duo Bageri

  • Tæt på Aarhus lufthavn ligger et lille bageri med sans for detaljer og smag. Det er surdejseksperterne Lasse Tronhjem fra La Cabra Bakery i Aarhus og Simon Jensen fra Flere Fugle i København, som har slået pjalterne sammen og åbnet Duo Bageri i Feldballe i marts 2024. Bageriet er minimalistisk og smukt dekoreret, og det samme er deres eksperimenterende kager. Her kan deres citronbirkes især udpeges, som værende en lille bid af himlen. Slå vejen forbi, når du skal vandre i skønne Mols Bjerge eller hent dit morgenbrød, når du er i sommerhus med dine kære.

  • Langhoff & Juul er en restaurant, hvor bæredygtighed og kvalitet er sat i højsæde. For Langhoff & Juul er lokale råvarer bæredygtigt – kernen i deres køkken er at bruge så lokale og sæsonbaseret råvarer som muligt, og så er restauranten indrettet med den fineste sans for detaljer.

  • Ebeltoft Strandbar er en lille oase i sandet med udsigt til vandet lige ved Ebeltoft Havn. Stedet er dekoreret med lyskæder, som lyser stedet op på de sene sommeraftener og de to barer, hvor du kan købe drinks, vin og sodavand sender tankerne mod de varmere himmelstrøg med eksotiske detaljer.

  • Efter en lang sommerdag på Femmøller Strand tilbyder Molsboden kolde drikkevarer fra Ebeltoft Gårdbryggeri, en snasket burger eller en is fra Hansens Is.

Molsboden og Fisken

  • Bag to store røde døre ved Ebeltoft Havn gemmer Fisken sig. Her kan du bestille en formidabel omgang Fish and Chips, som du kan nyde hjemme i sommerhuset eller ved et af bordene længere nede på havnen. Skyl det hele ned med en wildflower IPA eller en mynte lime sodavand fra det lokale gårdbryggeri. Og husk at smag deres hjemmelavede ærtedip “den passer altså bare så godt til”, som de søde ekspedienter forklarede.

Experience

Med nogle af Mols' skønneste kulinariske oplevelser allerede tilføjet til jeres rejseplan, er vi nu kommet til nogle af de aktiviteter, som I og jeres familie kan opleve, når I besøger Mols. Der er masser af sjove ting at vælge imellem, så tag jer tid til at sætte jer sammen som familie og planlægge jeres drømmeferie.

  • Mols Bjerge Nationalpark er en fantastisk destination for hele familien, kendt for sine vidunderlige landskaber og historiske steder. Her kan I gå blandt vilde heste, mens I vandrer rundt i det frodige område.

Naturskønne landskaber

  • Kaløvig slotsruin er et must-see for historieentusiaster. Beliggende på en lille halvø, stammer slottet tilbage fra det 14. århundrede og byder på naturskøn udsigt over bugten.

  • Hvis I vil kombinere jeres ferie i naturen med en lille byvandring, er Ebeltoft det perfekte valg. Det er en charmerende by med brostensbelagte gader og velbevarede gamle huse. Byens smukke gamle gader er fyldt med lokale butikker, restauranter og caféer.

Ebeltoft by

  • Trehøje er tre majestætiske bakketoppe, der stolt rejser sig 127 meter over havets overflade i den naturskønne Mols Bjerge Nationalpark. Nyd udsigten over havet mod øst, syd og vest. De bølgende bakker og hedelandskaber er perfekte til naturvandringer og fotografering og en sjov og udfordrende aktivitet for hele familien.

  • Glasmuseet er et fascinerende besøg og viser moderne glaskunst fra hele verden. Det byder både på permanente og midlertidige udstillinger og afholder ofte workshops og events, så husk at tjekke deres kalender, hvis I planlægger et besøg.

Kaløvig slotsruin og Glasmuseet

  • Hvis børnene vil have en sjov dag med at udforske, er Ree Park Safari et godt valg. Det er en dyrepark, der tilbyder en safari-lignende oplevelse, hvor I kan se dyr fra hele verden og som fokuserer på bevaring og uddannelse, hvilket gør det til et fantastisk besøg for familier.

  • Mols byder på smukke strande, og Femmøller Strand er en af vores favoritter. Det er en vidunderlig strand, perfekt til en afslappende dag ved havet. Det klare vand og de sandede bredder er ideelle til svømning, solbadning og picnics.

  • Maltfabrikken er en gammel maltfabrik, der er blevet omdannet til et kulturelt centrum med forskellige events, udstillinger og spisemuligheder. Del et måltid og nyd den unikke atmosfære.

Maltfabrikken og Fregatten Jylland

  • Fregatten Jylland er et af verdens største bevarede trækrigsskibe. Skibet er nu et museum, hvor besøgende kan lære om Danmarks flådehistorie og udforske det smukt restaurerede fartøj, hvilket er et sjovt besøg for både børn og voksne.

Her er nogle håndplukkede sommerhuse, du kan besøge:

Femmøller strand

Travel

Uanset om din familie drømmer om afslappende dage på stranden, spændende dyreparker, naturvandringer eller at udforske Djurslands historiske baggrund, er alt hvad I behøver for at få en fantastisk ferie inden for rækkevidde.

  • Hvis du kører fra Norge, er den hurtigste vej at tage færgen fra Larvik eller Kristiansand til Hirtshals. Derfra kan du tage en lille omvej og udforske Skagen i et par timer eller køre direkte til Djursland, hvilket kun tager et par timer.

  • Hvis du kommer fra Tyskland, kan du krydse den sydlige grænse til Danmark og begynde din køretur nordpå langs Jyllands østkyst. Husk at gøre stop undervejs langs kysten for at købe lokale produkter og bagværk på vejen til din feriedestination.

  • Kører du i bil fra Sjælland kan du med fordel tage til Sjællands Odde og snuppe færgen til Ebeltoft havn. Herfra er der ikke langt til Ebeltofts charmerende gader og Mols Bjerge Nationalpark. Du kan også tage offentlig transport fra København til Aarhus by, hvor flere busser kan fragte dig til diverse steder på Mols.

Udforsk alle de smukke Landfolk sommerhuse i Mols og book din favorit. Vi håber, at Landfolks teams personlige anbefalinger vil sikre jer den sommerferie, I har drømt om hele vinteren. Og når solen går ned over jeres sommereventyr i Mols, vil minderne om sand mellem tæerne, smil og fælles latter utvivlsomt hænge ved som de blide bølger på dets fredelige kyster.

Guro Sofie Ulsaker Nordahl
Geschrieben von Guro Sofie Ulsaker NordahlAugust 2024

    Erhalte Zugang zu Mitgliedsvorteilen. Melde Dich noch heute an.

    Tritt kostenlos unserem exklusiven bei

    Buche unsere neuesten Ferienhäuser vor allen anderen

    Erhalte Tipps und Inspiration für Deine nächste Auszeit

    Landfolk Club