Landfolk

Bo tæt på Hals strand og oplev de skønne "badeøer"

  • Hals

    Vis kort

  • Sommerhus

    84 m²

  • Op til 6 gæster

  • 3 soveværelser

Sommerhuset DAKOTA ligger på en stor grund omkranset af smukke, høje træer og med skøn, vild baghave. Når man træder indenfor, er hjertet i DAKOTA det store opholdsrum med køkken og stue, der er indrettet i rolig, skandinavisk stil. Når man sætter sig ved spisebordet, føles det som at sætte sig ude i det fri - her giver de store vinduer ud mod haven et fantastisk lys og frit udsyn til de rådyr, fasaner og harer, der daglig kommer på besøg.

Køkkenet rummer alt, hvad man skal bruge til at lave et dejligt måltid uden at gå ned på udstyr. Køkkenskabene er fyldt op med service i god kvalitet og rigeligt af det, så man kan lave et veldækket bord. Og selvfølgelig finder du også en Tripp Trapp højstol til de helt små.

I stuen er der plads til at hygge i den store sofa med en god bog fra reolen, og med flammernes knitren fra brændeovnen bliver der skabt en helt særlig stemning. Sommerhuset har også tre gode soverum med kvalitetsmadrasser, opbevaring til tøj og en dejlig udsigt til baghaven, hvor solen står op.

Det store badeværelse giver en fornemmelse af at træde ind i et wellnessområde med sit store bruserum, spabad og det skønne lysindfald. Også i bryggerset er der tænkt på det hele med både vaskemaskine, tørretumbler og alt, hvad der hører til.

Stuens terrassedør leder direkte ud på den store, nybyggede terrasse, hvor man kan få mange, lange sommeraftener til at gå i gode venners lag. Sandkassen, bålstedet og gyngestativet kan underholde børnene, mens grillen varmer op og snakken går. Både i sommerhuset og i området omkring er der masser af aktiviteter, der kan sætte rammerne for en rar sommerhustur. Hop på cyklerne til stranden, gå en tur på havnen og nyd de rolige dage. Efter aftale med Karina og Claus, er der mulighed for opladning af elbil.

Brændeovn
Wifi
Boblebad
Grill (gas/kul)
TV
Bålplads
  • Vaskemaskine
  • Opvaskemaskine
  • Kaffemaskine
  • Tørretumbler
  • Terrasse
  • Varmepumpe
  • Cykler
  • Streamingtjeneste
  • Legeplads
  • Udendørs spil
  • Legetøj
  • Bøger
  • Brætspil
  • Barnestol
  • Lader til elbil

Highlights fra Karina & Claus

Vært siden september 2021

  • Bænken i baghaven, hvor man kan sidde og nyde morgenkaffen i ro og mag mens solen står op - er man heldig, får man lov at se et dyr, der står og suger solens første stråler til sig
  • Bålstedet der gang på gang bliver familiens samlingspunkt til; skumfiduser, pandekager, popkorn og masser af gode stunder
  • De mange faciliteter som huset byder på, blandt andet det store rummelige badeværelse med den helt perfekte wellness stemning

Vi hedder Claus og Karina. Claus er leder af en It-afdeling og jeg er folkeskolelærer. Vi har altid godt kunne lide at bryde ned og bygge op, sætte i stand og indrette – og vi har to huse og et kolonihavehus i bagagen, inden vi besluttede os for at kaste os ud i drømmen om et sommerhus.

Vi købte sommerhuset i juli 2020 og har siden brugt det meste af vores fritid på at sætte i stand. Det er blevet til et lækkert hus og vi er så glade for resultatet. Beliggenheden er fantastisk – mellem fjord, hav og skov og tæt på Aalborg. Vi kan i hvert fald ikke forestille os det bedre. Navnet DAKOTA stammer fra et sommerhus, Claus’ morfar fik opført i 1942 ved Bisnap i Hals. Skiltet arvede Claus efter sin morfar og nu hænger det på vores sommerhus.

Noget af det, vi holder allermest af ved stedet er, at alt er indenfor rækkevidde; skov, fjord og hav, hvor man kan nyde naturen og den ro, den giver. Hals er en lille charmerende havneby med hyggelige, små gader. Hvis man er til storby, ligger Aalborg blot 30 min kørsel væk og byder på alt det en by skal med kunst, kultur, mad og lækre butikker.

Om sommeren nyder vi at være ved stranden, som kun ligger 900 meter væk fra sommerhuset. Stranden er meget børnevenlig uden stærk strøm og høje bølger. Til gengæld kan man kapre sin egen "badeø" for en hel dag - det er nemlig sjovt at ligge og sole sig på en sandbanke midt ude i Kattegat.

Tjek tilgængelighed og pris

Vælg datoer for at få en opdateret pris.

Feriehuset er smukt beliggende. De medfølgende fotos svarer til de faktiske forhold på alle niveauer. Det var superudstyret, alt hvad du kunne få brug for. Renligheden var også perfekt!

Feedback fra Nadine, Tyskland

Ophold for 2 voksne og 1 baby

Sommerhuset

  • 84 m²
  • Viskestykker og karklude er inkluderet
  • Sengelinned og håndklæder er ikke inkluderet
  • Aftal opladning af elbilen med værten
  • Ankomst efter 16:00
  • Afrejse inden 11:00

Husets regler

  • Fester er ikke tilladt
  • Rygning er ikke tilladt
  • Kæledyr er ikke tilladt
  • Babyer er velkomne (under 3 år)
  • Børn er velkomne (3-12 år)

Afbestillingspolitik

Få fuld refundering, hvis du afbestiller indtil 30 dage før ankomstdag.

Du kan frit annullere bookingen op til 48 timer fra du har modtaget en bookingbekræftelse eller indtil 30 dage før indtjekningstidspunktet og få en fuld refusion. Indtil 14 dage før indtjekningstidspunktet kan du annullere bookingen og få 50% af den samlede lejepris refunderet. Annulleringer mindre end 14 dage før indtjekningstidspunktet kan ikke refunderes.

Du får den nøjagtige adresse, når din booking er bekræftet.

En del af disse Landfolk Collections

Barselsferie i et sommerhus

Sommerhuse, der passer perfekt til barselsboblen

Lignende sommerhuse

Sådan bruger du Landfolk

Udvælg et sommerhus

Uanset om det er i Danmark, Norge, Sverige eller Tyskland, så har vi det perfekte sommerhus til dit ophold. Hvis du har brug for hjælp, .

Send en forespørgsel

Vælg datoer, antal gæster og send en forespørgsel eller book dit ophold med det samme.

Betal for dit ophold

Efter bekræftelse vil du blive bedt om at betale for dit ophold. Hvis du instant booker, betaler du direkte, når du booker.

Føl dig hjemme

Du modtager din værts Landfolk Guide inden ankomst med alt, du skal vide for at få det perfekte ophold.

Landfolk newsletter

Vind dit næste eventyr.
Tilmeld dig i dag.

Vær den første til at få besked om vores nyeste, håndplukkede sommerhuse

tips og inspiration til din næste ferie

Vind et Landfolk-gavekort på 3.500 kr.. Vi trækker en vinder hver 3. måned

Dine personlige oplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Kontakt os

39 39 32 02

Mandag-fredag: 9-17
Lørdag-søndag: 10-17

Send os en e-mail
Sikker betaling
MobilePayVISAMastercardApplePayGooglePay

Du kan også opdele betalingen og kun betale 25% for at sikre din booking.

Dansk virksomhedAlt inkluderet i én pris
Fremragende Trustpilot
Landfolk A/S · Bülowsgade 68, 3 tv · 8000 Aarhus C · CVR 42074640