Landfolk
SommerhuseDanmarkSjællandSydlige SjællandRødvig

Med vinden i håret og udsigt til vandet kan hele familien nyde uforstyrret ro

  • Rødvig

    Vis kort

  • Sommerhus

    115 m²

  • Op til 8 gæster

  • 5 soveværelser

På en stor grund med plads til både boldspil og gemmesteder i buske og træer ligger et traditionelt familiesommerhus. Her er havet og den private strand nærmeste nabo, og udsigten kan nydes både inde og ude.

Indenfor er der plads til den helt store familie, og i hovedhuset er en hems med en dobbeltmadras og derudover er der også tre soveværelser med gode dobbeltsenge. Alle værelserne har en fransk dør med egen udgang til naturen, og her mødes man af en følelse af privatliv, selvom man er mange afsted sammen. Nyd morgenkaffen, gå med bare tæer i græsset eller list ud til en tidlig morgendukkert. Rummene er enkle og rummelige, og der er store tøjskabe i hvert soveværelse.

Når vejret ikke viser sig fra sin varme side, kan man samle sig om brændeovnen, hygge i sofaen eller lave varm kakao i sommerhusets fine køkken. Ind af de mange vinduer er lysindfaldet er fantastisk, og her kan der åbnes helt op, når den danske sommers brise skal gennemstrømme huset. Igennem de franske dør fra køkken-alrummet kan man træde ud på terrassen og blive bjergtaget af havets brusen og uendelige foranderlighed.

Annekset er et lille sommerhus i sig selv, og er specielt gavnligt, hvis man er flere familier afsted. Her er der både soveværelser, opholdsrum og badeværelse. Når man går over græsplænen til det fine anneks, får man en fornemmelse af at være med, men stadig have sit eget.

Den store grund indbyder til al slags leg lige fra fodbold til træklatring og gemmeleg. Der er mange kroge og små huler, som sætter børnenes fantasi i gang, og her kan tiden gå helt i stå. Bålstedet imellem de to huse samler både børn og voksne efter en dejlig lang sommerdag, og om foråret og sommeren er der frodigt og vildt med frugttræer, bærbuske og biodiverse insekt-øer. Havudsigten er på alle dage og alle tider uden tvivl det dejligste.

Udendørsspil
Kano/kajak/robåd
Havudsigt
Bålplads
Grill (gas/kul)
Terrasse
  • Havemøbler
  • Parasol
  • Brætspil
  • Bøger
  • Brændeovn
  • Vaskemaskine
  • Barneseng
  • Barnestol
  • TV
  • Streamingtjeneste
  • Trådløs musikafspiller

Highlights fra Nina & Nynne

Vært siden januar 2022

  • Kun 20 meter fra sommerhuset ligger den dejlige, private børnevenlige strand
  • Sommerhusets store grund indbyder til mange forskellige aktiviteter for både børn, voksne og barnlige sjæle
  • Indenfor er der plads til mange gæster, så I kan invitere hele den udvidede familie med på weekendtur eller ferie

Mit navn er Nina og sammen med min hustru, Nynne, har vi Jens på fire år og Johanne på to år. Vi købte sommerhuset for at få et getaway-sted udenfor København, hvor vi til daglig bor og bedriver hverdagen. Sommerhuslivet betyder alt for os - særligt efter vi har fået børn. Stedet skal skabe ramme om oplevelser og traditioner, som både vi og børnene altid vil huske. Et fristed med masser af natur, som indbyder til leg og gode stunder med både venner og familie. Vi er vilde med sommerhusets alsidige grund og de mange gemmesteder, som indbyder til både socialt samvær og muligheden for også at trække sig. Havet på husets østside, hvad end vi skuer til det eller bader i det, giver os både mentalt og fysisk overskud uanset hvilken årstid, vi befinder os i. At have havet så tæt på gør huset til et helt unikt sted for os.

​​Om sommeren tager vi på havnen i Faxe Ladeplads og spiser is hos Holmegaard Is mindst to gange om dagen. Her summer det af lokalt liv, og det er hyggeligt at gå rundt på broerne og kigge på både. BonBon-land ligger ikke langt herfra, og en tur hertil om sommeren sammen med familie eller venner er selvskrevet. Den relativt nye "Camp Adventure" med det timeglasformede udkigstårn højt oppe over træernes toppe er bestemt også et besøg værd. Tårnet og den omkringliggende natur imponerer både børn og voksne. Faxe Kalkbrud er et imponerende naturlandskab, og her farer diverse dumpere og gravkører rundt med kalk, som især har imponeret vores børn. Herudover indbyder skoven på sommerhusets sydside til dejlige gåture med vandet lige ved siden af. Her kan man både løbe og gå samt spise sin medbragte picnic. Selvom vi har vores egen strand, som vi flittigt bruger både sommer og vinter, får jeg også lyst til at nævne den nyanlagte strand nord for sommerhuset. En bred børnevenlig sandstrand, som er velbesøgt fra både nær og fjern.

Tjek tilgængelighed og pris

Vælg datoer for at få en opdateret pris.

Sommerhuset

  • 115 m²
  • Viskestykker og karklude er inkluderet
  • Medbring selv sengelinned og håndklæder
  • Opladning af elbiler er ikke tilladt
  • Ankomst efter 15:00
  • Afrejse inden 10:00

Husets regler

  • Fester er ikke tilladt
  • Rygning er ikke tilladt
  • Kæledyr er tilladt
  • Babyer er velkomne (under 3 år)
  • Børn er velkomne (3-12 år)

Afbestillingspolitik

Få fuld refundering, hvis du afbestiller indtil 30 dage før ankomstdag.

Du kan frit annullere din booking op til 48 timer fra du har modtaget en bookingbekræftelse eller indtil 30 dage før indtjekningstidspunktet og få en fuld refusion. Indtil 14 dage før indtjekningstidspunktet kan du annullere bookingen og få 50% af den samlede leje refunderet. Hvis du annullerer mindre end 14 dage før indtjekningstidspunktet eller booker 72 timer før indtjekningstidspunktet, vil du ikke blive refunderet.

Du får den nøjagtige adresse, når din booking er bekræftet.

Lignende sommerhuse

Sådan bruger du Landfolk

Udvælg et sommerhus

Uanset om det er i Danmark, Norge, Sverige eller Tyskland, så har vi det perfekte sommerhus til dit ophold. Hvis du har brug for hjælp, .

Send en forespørgsel

Vælg datoer, antal gæster og send en forespørgsel eller book dit ophold med det samme.

Betal for dit ophold

Efter bekræftelse vil du blive bedt om at betale for dit ophold. Hvis du instant booker, betaler du direkte, når du booker.

Føl dig hjemme

Du modtager din værts Landfolk Guide inden ankomst med alt, du skal vide for at få det perfekte ophold.

    Landfolk Club

    Få adgang til medlemsfordele. Tilmeld dig i dag.

    Tilmeld dig vores eksklusive gratis

    Book vores nyeste sommerhuse før alle andre

    tips og inspiration til din næste ferie

    Landfolk Club

    Kontakt os

    39 39 32 02

    Mandag-fredag: 10-18
    Lørdag-søndag: 10-17

    Send os en e-mail
    Udforsk Landfolk
    Om Landfolk
    Sikker betaling
    MobilePayVISAMastercardApplePayGooglePay

    Du kan også opdele betalingen og kun betale 25% for at sikre din booking.

    Dansk virksomhedAlt inkluderet i én pris
    Fremragende Trustpilot