Hele familien nyder ro og havudsigt
Rødvig
Vis kort
Hus
115 + 60 m²
12 gæster · 5 soveværelser
Vis værelser
Strand
4 m
Kæledyr er tilladt
På en stor grund med plads til både boldspil og gemmesteder i buske og træer ligger et traditionelt familiesommerhus. Her er havet og den private strand nærmeste nabo, og udsigten kan nydes både inde og ude.
Indenfor er der plads til den helt store familie, og i hovedhuset er en hems med en dobbeltmadras og derudover er der også tre soveværelser med gode dobbeltsenge. Alle værelserne har en fransk dør med egen udgang til naturen, og her mødes man af en følelse af privatliv, selvom man er mange afsted sammen. Nyd morgenkaffen, gå med bare tæer i græsset eller list ud til en tidlig morgendukkert. Rummene er enkle og rummelige, og der er store tøjskabe i hvert soveværelse.
Når vejret ikke viser sig fra sin varme side, kan man samle sig om brændeovnen, hygge i sofaen eller lave varm chokolade i sommerhusets fine køkken. Ind af de mange vinduer er lysindfaldet er fantastisk, og her kan der åbnes helt op, når den danske sommers brise skal gennemstrømme huset. Igennem de franske dør fra køkken-alrummet kan man træde ud på terrassen og blive bjergtaget af havets brusen og uendelige foranderlighed.
Annekset er et lille sommerhus i sig selv, og er specielt gavnligt, hvis man er flere familier afsted. Her er der både soveværelser, opholdsrum og badeværelse. Når man går over græsplænen til det fine anneks, får man en fornemmelse af at være med, men stadig have sit eget.
Den store grund indbyder til al slags leg lige fra fodbold til træklatring og gemmeleg. Der er mange kroge og små huler, som sætter børnenes fantasi i gang, og her kan tiden gå helt i stå. Bålstedet imellem de to huse samler både børn og voksne efter en dejlig lang sommerdag, og om foråret og sommeren er der frodigt og vildt med frugttræer, bærbuske og biodiverse insekt-øer. Havudsigten er på alle dage og alle tider uden tvivl det dejligste.
- Tæt på vandrestier
- Liggestole
- Hængekøje
- Udendørs spil
- Parasol
- Havemøbler
- Havudsigt
- Terrasse
- Trampolin
- Privat have
- Badekar
- Brætspil
- Bøger
- Barneseng
- Strøm
- Varmepumpe
- Barnestol
- Rindende vand
- Legetøj
- Ravlygter
- Vaskemaskine
- Brændeovn
- Skrivebord
- Skrivebordslampe
- Kaffemaskine
- Opvaskemaskine
- Elkedel
- Emhætte
- Fryser
- Ovn
- Apple TV
- Streamingtjeneste
- TV
- Trådløs musikafspiller
- Brandslukker
- Førstehjælpskasse
- Røgdetektor
Highlights fra Nina
Vært siden januar 2022
- Kun 20 meter fra sommerhuset ligger den dejlige, private børnevenlige strand
- Sommerhusets store grund indbyder til mange forskellige aktiviteter for både børn, voksne og barnlige sjæle
- Indenfor er der plads til mange gæster, så I kan invitere hele den udvidede familie med på weekendtur eller ferie
Mit navn er Nina og sammen med min hustru, Nynne, har vi Jens på fire år og Johanne på to år. Vi købte sommerhuset for at få et getaway-sted udenfor København, hvor vi til daglig bor og bedriver hverdagen. Sommerhuslivet betyder alt for os - særligt efter vi har fået børn. Stedet skal skabe ramme om oplevelser og traditioner, som både vi og børnene altid vil huske. Et fristed med masser af natur, som indbyder til leg og gode stunder med både venner og familie. Vi er vilde med sommerhusets alsidige grund og de mange gemmesteder, som indbyder til både socialt samvær og muligheden for også at trække sig. Havet på husets østside, hvad end vi skuer til det eller bader i det, giver os både mentalt og fysisk overskud uanset hvilken årstid, vi befinder os i. At have havet så tæt på gør huset til et helt unikt sted for os.
Om sommeren tager vi på havnen i Faxe Ladeplads og spiser is hos Holmegaard Is mindst to gange om dagen. Her summer det af lokalt liv, og det er hyggeligt at gå rundt på broerne og kigge på både. BonBon-land ligger ikke langt herfra, og en tur hertil om sommeren sammen med familie eller venner er selvskrevet. Den relativt nye "Camp Adventure" med det timeglasformede udkigstårn højt oppe over træernes toppe er bestemt også et besøg værd. Tårnet og den omkringliggende natur imponerer både børn og voksne. Faxe Kalkbrud er et imponerende naturlandskab, og her farer diverse dumpere og gravkører rundt med kalk, som især har imponeret vores børn. Herudover indbyder skoven på sommerhusets sydside til dejlige gåture med vandet lige ved siden af. Her kan man både løbe og gå samt spise sin medbragte picnic. Selvom vi har vores egen strand, som vi flittigt bruger både sommer og vinter, får jeg også lyst til at nævne den nyanlagte strand nord for sommerhuset. En bred børnevenlig sandstrand, som er velbesøgt fra både nær og fjern.
Tjek tilgængelighed og pris
Vælg datoer for at få en opdateret pris.
Lignende steder
Steder med et lignende look
Book the look
Få inspiration til din næste ferie eller søg efter din personlige drøm
Fortab dig i endeløse sandlandskaber, inden du bader i bølgerne.
Skovbad under høje træer – lad roen brede sig i hele kroppen, og mærk den bløde skovbund under dine tæer.
Træd ind i historiske hjem fulde af fortællinger – steder med patina, charme og tidløs karakter.
Sådan bruger du Landfolk
Send en forespørgsel
Vælg datoer, antal gæster og send en forespørgsel eller book dit ophold med det samme.
Betal for dit ophold
Efter bekræftelse vil du blive bedt om at betale for dit ophold. Hvis du instant booker, betaler du direkte, når du booker.
Føl dig hjemme
Du modtager din værts Landfolk Guide inden ankomst med alt, du skal vide for at få det perfekte ophold.