Ind imellem findes der steder, der kan være svære at forklare med ord, og som må opleves med egne øjne. Midt mellem træerne og med en fuldstændig fænomenal beliggenhed ud til Arresø, ligger dette smukke arkitekttegnede sommerhus, som er ideelt til en ferie med fokus på kvalitetstid.
Her er der kræset for alle detaljer. På den vilde naturgrund finder I hovedhuset som er forbundet med en stor træterasse. Med de enkle facader i cedertræ, et moderne formsprog og en gennemført nordisk æstetik, falder arkitekturen smukt ind i den omkringliggende natur.
Hovedhuset rummer et soveværelse og et stort køkken-alrum med åben forbindelse til stuen, hvor I kan nyde hinandens nærvær. I annekset findes endnu et soveværelse samt en hems med ståhøjde. Har I inviteret bedsteforældrene eller vennerne med, kan I nemt fordele jer i de to huse, mens børnene kan sove sammen i hemsen. Overalt har I en exceptionel rumfornemmelse med 4,5 loft til kip og et helt fantastisk, naturligt lysindfald. De store vinduespartier inviterer naturen indenfor, og den gennemgående, ærlige materialeanvendelse gør huset til en spændende sansemæssig oplevelse. Lad dig inspirere af indretningen med funktionelle designklassikere og Saras smukke designs, eller nyd varmen foran den lune brændeovn. I kan også gå på opdagelse på den vilde naturgrund, cykle en tur i nærområdet eller tænde bål sammen med børnene.
I kan bare læne jer tilbage og lade stedet tale for sig selv.
Sengelinned og håndklæder
Viskestykker og karklude
Lader til elbil
Hvis du gerne vil bruge værtens private ladestander til din elbil, skal I aftale det direkte - dette forbrug er ikke inkluderet i prisen
Wifi
Grill (gas/kul)
Cykler
Bålplads
Udendørs spil
Havemøbler
Terrasse
Brætspil
Bøger
Varmepumpe
Vaskemaskine
Brændeovn
TV
Trådløs musikafspiller
Highlights fra Sara
Vært siden november 2021
Moderne nyfortolkning af den traditionelle staldbygning
Unik beliggenhed midt i vild natur ved Arresø og Tisvildehegn
Æstetisk og funktionelt design fra A til Z
Vi hedder Sara og Mikkel og vi bor på Nørrebro med vores to børn. Vi er nok hvad man vil kalde bymennesker, og vi er, som henholdsvis arkitekt og designer, vant til et arbejdsliv med fart på. Derfor købte vi i 2014 vores store sommerhusgrund for at have en base tættere på naturen, hvor vi kan nyde roen og slappe af som familie. Mikkel har tegnet vores sommerhus og sammen har vi helt selv bygget huset fra fundament til kip. Det har været et spændende eventyr for hele vores familie.
Vi bruger meget af vores tid i skoven, går lange ture, laver bål og fanger frøer. Vi holder særligt af at besøge det økologiske landbrug, Rabarbergården, og Tothavens besøgsgård og vi tager også ofte et smut til stranden eller tager en løbe- eller mountainbiketur i naturskønne Tisvildehegn.
Tjek tilgængelighed og pris
Vælg datoer for at få en opdateret pris.
Sommerhuset
68 m²
Sengelinned og håndklæder er inkluderet
Viskestykker og karklude er inkluderet
Aftal opladning af elbilen med værten
Ankomst efter 14:00
Afrejse inden 11:00
Husets regler
Fester er ikke tilladt
Rygning er ikke tilladt
Kæledyr er ikke tilladt
Dette betyder ikke nødvendigvis, at huset har passende features, så tjek om der er en barneseng og -stol.
Børn er velkomne (3-12 år)
Afbestillingspolitik
Få fuld refundering, hvis du afbestiller indtil 30 dage før ankomstdag.
Du kan frit annullere din booking op til 48 timer fra du har modtaget en bookingbekræftelse eller indtil 30 dage før indtjekningstidspunktet og få en fuld refusion. Indtil 14 dage før indtjekningstidspunktet kan du annullere bookingen og få 50% af den samlede leje refunderet. Hvis du annullerer mindre end 14 dage før indtjekningstidspunktet eller booker 72 timer før indtjekningstidspunktet, vil du ikke blive refunderet.