Idyllisk familiesommerhus med smukke detaljer
Vejby Strand
Hus
52 m²
5 gæster · 2 soveværelser
Strand
6,8 km
Mellem høje træer og på en særdeles solrig plet ligger et fantastisk skønt sommerhus til den lille familie. Her er haven privat, vandet i udebruseren er varmt og hyggen er uden tvivl i højsædet. Der er kælet for detaljerne - både inde og ude.
Opholdsrummet med de flotte Dinesen-gulve er uden tvivl sommerhusets hjerterum: køkken, spiseplads, brændeovn og sofa er samlet og det er her, at alt foregår. Her er familien samlet om det man laver - uanset om det er madlavning i det veludstyrede snedkerkøkken, spil ved spisebordet eller højtlæsning i sofaen. Der er to værelser i hver sin ende af huset, så man ikke ligger klods op og ned af hinanden. I det ene soveværelse er der en tremmeseng og en lille arbejdsstation, hvor man kan sidde med computeren. I gæsteværelset er der et puslebord og en lille dobbeltseng. Toilettet er Københavner-småt med bruser, men fra april til oktober tager kan man bade i udendørsbruseren under den åbne himmel. Det er helt utroligt at stå under det varme vand, imens fuglene kvidrer og man kan se op i trækronerne.
Der er sol på terrassen fra morgen til aften, og om sommeren dækker træerne helt til, så man er helt privat fra naboer og nysgerrige blikke. Skulle man få lyst til at træne og brænde energi af, så er der kettlebells, TRX og en pull-up bar i skuret. I haven finder man en dejlig græsplæne, masser af planter rundt omkring huset, en hængekøje og en bålplads. Der er pyntet op med lyskæder og et herligt setup med en stor havesofa, to liggestole og en loungestol. Stedet her er helt oplagt til den lille, nybagte familie, der ønsker at komme ud af byen.
Hvis du gerne vil bruge værtens private ladestander til din elbil, skal I aftale det direkte – dette forbrug er ikke inkluderet i prisen
Wifi
Grill (gas/kul)
Bålplads
Indhegnet have
Liggestole
- Indhegnet have
- Liggestole
- Hængekøje
- Udendørs spil
- Udendørsbruser
- Parasol
- Havemøbler
- Terrasse
- Brætspil
- Bøger
- Varmepumpe
- Barnestol
- Legetøj
- Vaskemaskine
- Brændeovn
- Opvaskemaskine
- Elkedel
- Fryser
- Ovn
- Chromecast
- TV
- Trådløs musikafspiller
Highlights fra Line
Vært siden januar 2022
- Smukt, hyggeligt sommerhus med fantastiske nyrenoverede detaljer
- Grunden er om sommeren dækket til med træer og buske, så her er man helt privat
- På terrassen er der sol dagen lang, og sommerens lange aftener kan nydes lige her
Vi er Line og Peter og for os er sommerhuslivet et frirum fra byen. Et sted, hvor vi kan slappe af, tænde op i brændeovnen, tage et varmt bad i udendørsbadet og vores søn kan sove lur i haven uden, at der er containere, der bliver rykket rundt og viceværter, der går rundt med deres løvblæsere. Vi går op i høj kvalitet, både når det kommer til mad og de ting vi omgiver os med. Derfor er køkkenet udstyret med ordentlige redskaber og råvarer. Vi elsker at gå på genbrugsjagt og finde personlige ting til huset, og der er lige nu en ganske fin samling af vintage spisestel. Det er vigtigt for os, at huset emmer af hygge, varme og personlighed.
Vi elsker at tage til Rokkedyssegaard for friske bær, grøntsager, is og pluk-selv markbuketter. Heatherhill for den smukke natur, og Rabarbergaarden for frokost og for at sige hej til grisene. Når vi skal have handlet ind til det kolde bord tager vi til Den Friske Fisk og Butik Bakkegården for delikatesser. Og naturligvis er Tisvilde tæt på, hvis man savner surdej og København.
Tjek tilgængelighed og pris
Vælg datoer for at få en opdateret pris.
Lignende sommerhuse
Sommerhuse med et lignende look
Book the look
Få inspiration til din næste ferie eller søg efter din personlige drøm
Fortab dig i endeløse sandlandskaber, inden du bader i bølgerne.
Skovbad under høje træer – lad roen brede sig i hele kroppen, og mærk den bløde skovbund under dine tæer.
Træd ind i historiske hjem fulde af fortællinger – steder med patina, charme og tidløs karakter.
Sådan bruger du Landfolk
Send en forespørgsel
Vælg datoer, antal gæster og send en forespørgsel eller book dit ophold med det samme.
Betal for dit ophold
Efter bekræftelse vil du blive bedt om at betale for dit ophold. Hvis du instant booker, betaler du direkte, når du booker.
Føl dig hjemme
Du modtager din værts Landfolk Guide inden ankomst med alt, du skal vide for at få det perfekte ophold.