Landfolk

Efterårsferie i sommerhus: Tag på svampejagt i naturen

Efteråret er svampenes tid, så hvis du er på sommerhustur, er du næsten nødt til at tage på svampejagt. Vi guider til, hvordan du bedst griber det an, og hvor du skal lede efter de gode spisesvampe.

Hav udstyret i orden

Forud for din svampejagt, kan det være en god idé at have det rigtige udstyr klar. Den gode nyhed er dog, at det faktisk ikke kræver særlig meget, før du er helgarderet. Det første det kræver, er en god svampekniv. Den skal du bruge til at skære dine svampe fri fra skovbunden. Mange svampeknive har en børste på skaftet, så kan rengøre dem undervejs og dermed undgå at tage alt for meget jord med hjem. En kurv er også et must og gerne en stor kurv. Du må ikke undervurdere, hvor hurtigt du kan fylde en kurv.

Lad Svampeatlas hjælpe dig på vej

Muligvis ved du ikke særligt meget om svampe, og navnene på arterne siger dig ingenting, hvis du ikke er erfaren svampekender. Heldigvis er der hjælp at hente, der gør det nemmere at begive sig ud på svampejagt, nemlig app'en Svampeatlas, hvis formål er at analysere et billede af svampen, som du har plukket. Derefter giver app'en et bud på, hvad du står med i hånden. Det er dog vigtigt, at altid tage sine forholdsregler. Generelt bør du aldrig spise svampe, hvis du er usikker på, hvilken svamp, der er tale om.

Har du ikke mulighed for at have en telefon med, findes der også gode bøger du kan tage med under armen, fx den dedikerede svampejæger Peter Nielsens bog Spiselige svampe, der guider dig på din jagt ud i naturen.

Svampemekka i Asserbo Plantage

På din næste sommerhustur til Nordsjælland bør du lægge vejen forbi Asserbo Plantage, hvor der blandt mos og lyng gemmer sig både kantareller, Carl Johan, rørhatte og skørhatte. Ikke nok med, at plantagen bugner af svampe, kan du også finde urter, som du kan tilberede dine svampe med.

Tæt på Asserbo Plantage ligger Sophie og Kristians sommerhus, hvor du kan trække dig tilbage efter en skovtur i plantagen. Her kan du lave lækre retter med dine svampe i deres smukke retrokøkken. Du kan fx lynstege svampene i lidt smør sammen med de tilhørende urter, du har fundet i skoven.

Hvis du vil vide mere om sanking i Asserbo Plantage, kan du læse mere her.

Skovens guld i Mols Bjerge

Hvis du planlægger en sommerhustur til Mols Bjerge, kan du med stor garanti forvente, at det vrimler med svampe. Særligt skovens guld, kantareller, er et hyppigt fund. Nationalpark Mols Bjerge er som bekendt et fantastisk naturområde, og svampene finder du i de skovområder, der er i nationalparken. Husk at det altid er god stil ikke at plukke alle svampene, men tænke på den næste svampejæger. Derudover er der også sjældne svampearter i området, som naturligvis bare skal være i fred.

Ved de mere åbne naturområder finder du næppe svampe, men til gengæld kan du opleve alt det andet ved området. Insekter, der summer og dyr, der græsser. Efteråret er også en tid, hvor dyrene forbereder sig på vinterhi, så derfor skal du være hurtig inden dyrene tager for sig at svampene.

Midt i Mols Bjerge ligger Nanna og familiens sommerhus, hvor du er omkranset af naturen og har svampene lige uden for døren. Når du kommer hjem fra din svampejagt, kan du tænde op i brændeovnen, lave dig en lækker svamperisotto med kantareller og nyde den kolde efterårsaften indendøre.

Fire forskellige svampe i Fanø Plantage

Hop på færgen og begiv dig på svampejagt på vestkysten. Der er masser af spiselige svampe at finde i Fanø Plantage. Du kan blandt andet finde kantareller, skørhatte, rørhatte og mælkehatte i plantagen, som du kan lave alverdens retter med. Det er særligt grundet de mange nåletræer, at disse svampearter er til at finde i naturområdet.

Lige ved Vadehavet ligger [Maikens stråtækte sommerhus] (https://landfolk.com/da/l/b0a5022b), hvor du kan slappe af efter en skovtur i plantagen. Her kan du tilberede dine svampe og smutte en tur i saunaen, for at få varmen efter en blæsende jagt.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan gribe en sanketur an, kan du følge sankeekspert Nina Christensens guide her.

Tag dig i agt

Det er som sagt ikke alle svampe, der er lige gode. Der er faktisk svampe, der er meget giftige i de danske skove. Du skal især holde øje med snehvid fluesvamp, grøn fluesvamp, rød fluesvamp, almindelig netbladhat og satans rørhat. Er du det mindste i tvivl, så læg hellere svampen fra dig end at tage chancen. Du kan eventuelt tage en erfaren svampekender med på tur for at være helt sikker på, at du ikke får noget forkert med hjem. God svampejagt!

Du kan udforske Landfolks håndplukkede sommerhuse til din svampejagt i efteråret her.

Joyce Andersen
Skrevet af Joyce Andersenseptember 2022
Udforsk alle Landfolk Stories
Landfolk newsletter

Vind dit næste eventyr.
Tilmeld dig i dag.

Vær den første til at få besked om vores nyeste, håndplukkede sommerhuse

tips og inspiration til din næste ferie

Vind et Landfolk-gavekort på 3.500 kr.. Vi trækker en vinder hver 3. måned

Dine personlige oplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Kontakt os

39 39 32 02

Mandag-fredag: 9-17
Lørdag-søndag: 10-17

Send os en e-mail
Sikker betaling
MobilePayVISAMastercardApplePayGooglePay

Du kan også opdele betalingen og kun betale 25% for at sikre din booking.

Dansk virksomhedAlt inkluderet i én pris
Fremragende Trustpilot
Landfolk A/S · Bülowsgade 68, 3 tv · 8000 Aarhus C · CVR 42074640