Crete Senesi | Et uberørt naturområde i det sydlige Toscana

Crete Senesi | Et uberørt naturområde i det sydlige Toscana

Crete Senesi er et meget specielt naturområde, stille og næsten uberørt af turister. Her kan du virkelig opleve det "oprindelige" toscanske landskab: smuk natur så langt øjet rækker, vidunderlige udsigter, fantastiske snoede veje – helt sikkert værd en omvej. Landskabet er fantastisk smukt, rullende bakker som skifter farve alt efter hvilken sæson du kommer i – ja faktisk har jeg oplevet at det skifter farve fra dag til dag.

Crete Senesi – smukt landskab så langt øjet rækker

Crete Senesi ved Siena

Crete Senesi betyder 'Senese ler', og jordens karakteristiske lergrå farve giver landskabet et udseende som ofte beskrives som "på månen". Denne karakteristiske ler, kendt som mattaione, er aflejringer fra Pliocænhavet, som dækkede området for 2,5 og 4,5 millioner år siden. Ikke langt herfra finder du også det halvtørre område kendt som Deserto di Accona (Accona ørkenen). Crete Senesi hører til det Kridtsystem, så de er mellem 65 og 135 millioner år gamle. Hvilket i sig selv er ganske tankevækkende.

Crete Senesi

Crete Senese i Toscana

I dette område bliver der, som et af de få steder i Toscana, ikke produceret vin. Det egner jordbunden sig simpelthen ikke til. Det var oprindeligt det mere fattige område i Toscana, og her finder I stadig fårehyrder på markederne. Smag endelig den udsøgte fåreost og køb den lokale olivenolie med hjem.

Det er i dette område du finder den mest fotograferede cypresvej i hele Siena provinsen. I kan jo lave en lille konkurrence jer imellem om hvem der tager det mest originale billede af netop den vej.

Nærmeste by er den hyggelige Asciano – og I er kun 40 min fra Siena.

Crete Senesi området byder på mange andre spændende oplevelser.

Asciano by

Nærmeste lidt større landsby i Crete Senesi området er Asciano. Hoved-gågaden hedder "Corso Matteotti". Her finder du butikker og hyggelige restauranter.

Jeg spiser altid på restauranten "La Mencia" – Via G. Matteotti 85, Tlf. 0577 718227 når jeg er rundt og besøger ferieboligerne vores i området.

Helt sikkert værd et besøg

Spis i den hyggelige gårdhave

Termiske bade:

Her får du mine to anbefalinger til en heldags-oplevelse med termiske bade, wellness og energiboost:

Rapolano Terme

Besøg byen Rapolano. Meget hyggelig lille by med hele 2 kurbade hvor du kan få skønhedsbehandlinger eller bade i helbredende kildevand.

Terme di San Giovanni Rapolano

Eroica cykelløb i Toscana

I dette landbrugsområde er kun hovedvejene asfalterede, mens vejene til ferieboligerne og mellem de små landsbyer er af grus – de kaldes "strada bianca" – netop fordi grusvejene i området er hvide. En gang om året arrangeres et Vintage style, meget fysisk hårdt cykelløb på disse hvide grusveje. Det såkaldte Eroica.
Der er forskellige længder af ruter (fra 32 km til 209 km) og alle ruterne er på grus. Hvis du er cykelinteresseret er det et fantastisk løb at deltage i. Afholdes i oktober, men book ferieboligen din i god tid for det bliver hurtigt booket op.

Eroica cykelløb

Hårdt cykelløb på disse hvide grusveje

Trøfler i Asciano området

Dette område af Toscana er desuden kendt for sine trøfler. Min personlige favoritret er faktisk Tagliolini al tartufo. Tynde friske pastabånd med smør og trøfler revet ovenpå. Ummm, bare tanken gør mig helt salig. Der afholdes 2 trøffelfestivaler i Asciano området. I november og i marts. Super mulighed for at smage på denne delikatesse lige efter den er gravet op af jorden.

Andre ting at opleve i Crete Senesi / Asciano området

Hver 2. søndag i måneden afholdes der et loppemarked i det historiske centrum af Asciano. Morsomme arvestykker og herligt skrammel, men der hersker en skøn markedsstemning – og I kan jo kombinere med en frokost på en af byens lækre restauranter.

I april er der artiskok-festival i Chiusure – en lille hyggelig by tæt på klosteret Monte Oliveto. Selve klosteret Abbazia di Monte Oliveto er et must see, når du er i området.

I maj er der en middelalderfestival i Serre di Rapolano.

September er generelt festivalmåneden i Asciano. I byen vil du opleve flag som repræsenterer byens forskellige distrikter, og her afholdes der et et palio løb – tilsvarende det kendte hesteløb i Siena, men i Asciano bruger de æsler.

Elisabeth Hjorth

Skrevet af Elisabeth Hjorth

maj 2025

    Vind dit ophold

    Nøje udvalgt inspiration, leveret til din indbakke

    En chance for at din næste ophold bliver belønnet