Travel, taste, experience: Opdag Vestjylland

Den jyske vestkyst er kendt for sin stærke vind, utrolige landskab og charmerende kystbyer. Området er fyldt med små bagerier, isbutikker og kunsthåndværk, samt kultur, historiske seværdigheder og sjove aktiviteter for hele familien. I denne artikel finder du de bedste smagsoplevelser, hvad du kan opleve, og hvor du skal rejse hen.

Følelsen af sommer er noget helt særligt. Et langsommere tempo, nye omgivelser og oplevelser sammen med venner og familie giver os den energi, vi længes efter i vinterens mørke. At få mest muligt ud af sommeren handler derfor ikke om at fylde dine dage med masser af ting, men snarere om at vide, hvor du skal tage hen, når lysten til at udforske melder sig. Vi har håndplukket de bedste steder, så du har alt, hvad du behøver for at tilfredsstille dine vestkyst-cravings, hvad enten det er windsurfing eller at finde den bedste kop kaffe eller kanelsnegl i området – uanset om du besøger Vestjylland i foråret, sommeren, efteråret eller vinteren.

west coast

Taste

Hvis du skal besøge vestkysten, har du meget at se frem til. Og hvis du leder efter lækre steder at spise, den bedste is eller hvilke bagerier du skal besøge, indeholder listen under blot nogle af de kulinariske oplevelser, du kan glæde dig til.

  • Nyd en lækker frokost eller middag på Ruth & Co i Hvide Sande
  • Drik din morgenkaffe hos Twenty Twenty Coffee, der har kaffebarer i både Hvide Sande og Ringkøbing
  • Fyld kurven op med lækre råvarer hos Vestkystens Gårdbutik
  • Nyd en udsøgt middag eller frokost på Restaurant Nordic i Ringkøbing
  • Besøg en af de mange fiskehandlere langs vestkysten for få frisk fisk med hjem til aftensmad
  • Forkæl dig selv smagen af gourmet på Henne Kirkeby Kro
  • Del en pizza fra Storm i klitterne
  • Nyd både havudsigten og fristende fiskeretter på Henne Mølle Å Badehotel
  • Nyd lækkert bagværk og kaffe fra Møllers Mikrobageri i Nørre Nebel
  • Besøg Lille K by Grantland i Hvide Sande for en moderne twist på dine fiske favoritter

summer on the west coast

Møllers Mikrobageri
De små bagerier ude i sommerlandet er en del af selve essensen ved den danske sommeroplevelse, og denne lille perle et bestemt et besøg værd. Pernille og Niels, der boede i København, flyttede tilbage til Vestjylland, hvor de begge er fra, og startede deres drømmebageri. Med hjemmelavet syltetøj, korn fra de omkringliggende gårde, æg fra Toftegård Økologi og kaffe fra et lille mikroristeri på Fanø og Prolog i København, har de skabt en kulinarisk oplevelse, der gir dine morgener den helt rigtige start. Senere i år kører de families van til Italien for at fordybe sig i pasta og pizza og bringe inspiration med hjem, så de kan tilbyde fællesspisning med pizza og naturvin – så sørg for at tage turen forbi næste år også.

Toftegård Økologi Farm Shop
Hvis madlavning med lækre friske, lokale råvarer er noget du elsker, er gårdbutikken Toftegård Økologi stedet at gå hen. Familien ejer en gård på 110 hektar land og leverer til lokale restauranter som Brasserie Hav, Cafe Stranden og Kroghuset. Her kan du købe oksekød, svinekød, kylling, lam og et bredt udvalg grøntsager. Denne sommer planlægger de også at afholde brunch- og yogaarrangementer hele sommeren, så sørg for at tjekke deres kalender ud, hvis du lægger vejen forbi.

eateries

Experience

Uanset om du vil udforske charmerende kystbyer, spise dig igennem de lokale bagerier eller have en mere actionfyldt ferie, har den jyske vestkyst noget for hele familien.

  • Vestkysten er kendt for sine kraftige bølger og stærke vind så det er ikke overraskende, at Vestjylland har opnået status som et af de bedste steder at surfe i Norden. Ved surf-caféen Westwind i Hvide Sande kan du få en forfriskende is eller affogato, nyde solen og tage surflektioner.

  • På stranden i Hvide Sande kan du bidrage til processen med at omdanne plastaffald til granulat, der kan bruges til at lave sjove ting. Deltag i Omhus ugentlige strandoprydning, hvor folk samles og samler skrald fra stranden.

  • Sommer handler om at tage det rolig, sænke skuldrene og tage de dybe vejrtrækninger, som vores hverdag i byen ikke altid tillader. Hvis du besøger Hvide Sande, kan du prøve strand-yoga, hvor din oplevelse inkluderer varm sand mellem tæerne, sol i ansigtet og en forfriskende dukkert i havet.

  • Nyd den rige kulturelle, historiske og arkitektoniske oplevelse FLUGT, et flygtningemuseum på vestkysten, der udforsker, hvad det betyder at flygte fra sit hjem som flygtning.

  • Vestkysten er kendt for mange ting, og cykling er måske blandt de bedste oplevelser, du kan få, når du besøger vestkysten. Landskabet har masser af charmerende ruter, der fører dig ned ad snoede stier gennem klitterne langs kysten. Bagges Dæmning er en god rute for hele familien, mens der er et væld af ruter for mountainbikere i klitterne, og for dem, der virkelig ønsker sig en udfordring, er ruten rundt om Ringkøbing Fjord et godt valg.

west coast beaches

  • Hvis du elsker vind- eller kitesurfing, paddleboarding eller vil have det sjovt i en kabelpark, er Ringkøbing Fjord et fremragende sted at besøge.

  • Oplev Ringkøbing, en dejlig lille by med charmerende gamle gader..

  • Udforsk Husby Klitplantage og brug timer i det smukke landskab mens du plukker et udvalg af svampe til din aftensmad.

  • Brug timer på stranden på jagt efter rav og fossiler.

  • Ved Tipperne er der masser af fugle, og om foråret får Hvide Sande en tilstrømning af fisk, hvilket gør den gamle fiskerby til et fantastisk sted for fiskeri. Den lille havn i fjorden er et fremragende sted, hvis du vil bruge et par timer på din SUP-board. Boards kan også lejes på Bjerregård Camping.

  • ‘Tyskerhavnen’ i Hvide Sande er et smukt sted for en lille gåtur. Her kan du nyde de små farverige fiskerhytter, der er blevet omdannet til sommerhuse ved Vestkysten.

Iwest coast holiday

Her er nogle vores håndplukkede sommerhuse ved Vesterhavet

  • Nyd dette idylliske hus, i bunden af Ringkøbing Fjord med det spektakulære Nordsøen som nabo, det udstråler en klassisk badehotelstemning og fantastisk lys.
  • Besøg dette charmerende sommerhus gemt i klitrækken mellem Nordsøen og Nyminde Strøm.
  • Kør ned ad grusvejen til dette smukke bondehus hvor du vil blive mødt af de lavtflyvende svaler og duften af roser og kaprifolie fra haven.
  • Besøk Skovly, en traditionel, lille perle af et sommerhus med charmerende detaljer, en vildmarksbad og den smukkeste natur.

west coast activities

Travel

Vestkysten har meget at byde på. Udover charmerende små byer langs kysten, isbutikker, bagerier og en rig kulturscene, har du også nem adgang til Danmarks nabolande Tyskland og Norge. Det betyder, at vestkysten er meget let tilgængelig, hvis du skal leje et sommerhus ved Vesterhavet.

  • Hvis du kommer fra Tyskland krydser du blot den sydlige grænse til Danmark og kan begynde din vestkysteventyr med det samme. Vælg de snoede veje, der fører dig langs hele kysten fra syd og udforsk de kystnære byer og lokale specialiteter på vej til din feriedestination.

  • Hvis du kommer fra Norge kan du tage færgen fra Larvik eller Kristiansand til Hirtshals og følge de naturskønne veje, der fører dig sydpå langs vestkysten. Sørg for at stoppe undervejs for at nyde lokal kaffe, bagervarer, frisk fisk og de smukke udsigter.

De brede strande og de stærke vinde er måske det vestkysten er allermest kendt for. Men det er så meget andet at opleve og vi håber, at vores håndplukkede perler kan inspirere din helt egen version af sommerferie ved vestkysten.

Guro Sofie Ulsaker Nordahl
Skrevet af Guro Sofie Ulsaker Nordahljuli 2024

    Få adgang til medlemsfordele. Tilmeld dig i dag.

    Tilmeld dig vores eksklusive gratis

    Book vores nyeste sommerhuse før alle andre

    tips og inspiration til din næste ferie

    Landfolk Club