Landfolk

10 sjove vinteraktiviteter, som hele familien kan lave sammen

At tage en pause fra hverdagens rammer derhjemme og fejre højtiden og vinterferien sammen som familie i helt nye omgivelser, er ikke kun med til at give et nyt perspektiv. Det giver jer også mulighed for at være sammen på nye måder.

1. Lav snemænd

Få ting er bedre end at vågne op til nysne uden for vinduet, der bare venter på at blive forvandlet til snemænd. Tag hele familien med ud i sneen og lav en snemand hver, som I kan pynte og gøre helt personlige, eller lav en snemand sammen.

Det skal I bruge:
Gulerod til næse
Sten, knapper eller andet til øjne og mund
Halstørklæde, hue eller andre ting, som snemanden kan låne for at holde varmen
Pinde eller små grene til arme

alt text

2. Lav snelygter, der kan lyse vintermørket op

Dagene omkring jul og nytår er årets absolut mørkeste, og det er utroligt hyggeligt at sidde inde med en kop kakao og kigge ud på snelygterne, der lyser i mørket. Lad alle lave deres egen snelygte, og husk at placere dem, så I kan nyde synet af lygterne indefra hytten om aftenen.

Det skal I bruge:
Fyrfadslys
Tændstikker

3. Lav en bænk og bålplads i sneen

Når der ligger meget sne udenfor, har I mulighed for at lave en rigtig hyggelig vinteraktivitet ~ tag en skovl med og grav en bænk, hvor I kan sidde, og en bålplads, hvor I kan grille pølser og skumfiduser. Husk bare at gøre afstanden mellem bænken og bålet stor nok. Når I har gravet bænken ud, kan I tage siddeunderlag og tæpper med, klæde jer godt på og nyde noget varmt at drikke, mens I griller. Det er ekstra hyggeligt at lave om aftenen under stjernehimlen eller i den blå time, mens mørket sniger sig på.

Det skal I bruge:
Spade til at grave med
Brænde og optændingsbrænde til at bygge bål
Tændstikker
Siddeunderlag, tæpper eller skind til at sidde på
Pølser, skumfiduser eller pindebrød
Pinde til at grille med

4. Oplev nedkørslerne på kælk

At køre på kælk er noget, mange forbinder med familiens mindste, men sandheden er, at det er en aktivitet, både store og små kan få enorm glæde af. Mavemusklerne bliver ofte ømme af grin, mens benene får en god motion på vej op ad bakkerne. Væk den barnlige glæde og hyg jer med en sjov dag i sneen sammen. I kan ofte selv bygge en fin kælkebakke lige uden for hytten – en ting, nordmænd ynder at gøre.

Det skal I bruge:
Kælk
Mad og drikke, I kommer til at have behov for ny energi

alt text

5. Skiture i lokalområdet

Funklende vintervejr, sneklædte bjerge og skønne skiforhold. Højtiden og vintermånederne byder ofte på flotte oplevelser på ski. Når I har familiens mindste med på hyttetur, er det at tage på små ture i nærområdet ofte en overset perle. Det handler nemlig ikke om, hvor mange kilometer I går. Så pak rygsækken med siddeunderlag, brænde til at lave bål, mad og noget varmt at drikke og nyd en dag i sneen sammen. Dem, der har lyst, kan tage lidt længere på ski, mens dem, der vil, kan blive og lave bål og lege i sneen.

Det skal I bruge:
Langrendsski
Rygsæk med mad og drikke
Brænde og tændstikker, hvis I vil tænde bål
Siddeunderlag
Lidt ekstra tøj til når I sidder stille

alt text

6. Lav varm kakao

Ingen vinter-getaway uden varm kakao. Enten det er til morgenmaden, i termokanden på skitur, rundt om bålet i sneen udenfor hytten eller foran pejsen med en god bog. Og det bedste er, at den kan laves på præcis den måde, I allerbedst kan lide den.

Det skal I bruge:
Mælk, sukker, kakaopulver
Vanilje, kanel eller kardemomme og et par stykker mørk chokolade for en ekstra lækker smagsoplevelse
Flødeskum eller skumfiduser til topping

alt text

7. Bag noget lækkert sammen

Nybagte kanelsnegle smager lækkert hele året, men de smager måske lidt ekstra godt under tæppet på sofaen eller foran pejsen på en kold vinterdag. At bage noget sammen er også en hyggelig aktivitet for både store og små, og en bid kage eller en kanelsnegl passer perfekt til pausen på en skitur eller til eftermiddagskaffen i solen, mens børnene leger i sneen.

Det skal I bruge:
Familiens yndlingsopskrift

8. Lav vinterdekorationer

De kolde vintermåneder er fyldt med aktiviteter både inde og ude, så hvorfor ikke kombinere begge dele? Saml kogler, gran og andre spændende ting, når I er ude i sneen, og lav fine dekorationer med dem, når I kommer ind i varmen igen. Måske kan årets toiletrulle-nisser eller tændstikæsker få lidt sæsonbetonet vinterpynt?

Det skal I bruge:
Gran, kogler og andre ting, I kan finde udenfor hytten
Lim, glimmer, papir, pap, tændstikæsker og andre ting, I vil bruge

alt text

9. Læs en bog sammen eller hold filmmaraton

Noget af det bedste ved at være i sommerhus er, at det er lige så hyggeligt, selvom vejret ikke viser sig fra sin bedste side ~ måske især om vinteren. Så selvom vinterstormene raser udenfor, er der rig mulighed for hygge indenfor. Saml jer i sofaen, tænd op i brændeovnen og læs en bog højt sammen eller arranger et filmmaraton med familiens yndlingsfilm.

Det skal I bruge:
Denne aktivitet egner sig ekstra godt med kakao og kanelsnegle.

alt text

10. Spil brætspil

Spil og kort er aktiviteter, som både store og små ofte har stor glæde af. Måske har I endda et spil, I altid spiller sammen som familie? Enten I vil afslutte dagen med spil efter mange timer i sneen eller hygger jer med spil, mens de andre er i køkkenet eller leger udenfor, er der mange forskellige spil at vælge imellem. Husk bare, at de samme regler gælder på hytten, og det er selvfølgelig ikke tilladt at snyde (i hvert fald ikke hvis nogen ser det).

Det skal I bruge: Familiens yndlingsspil. Spørg værterne, hvilke spil de har i sommerhuset, eller tag jeres egne med.

Book en hytte eller sommerhus, der er ledigt til jul og nytår eller udforsk steder til vinterferien.

5 ting at tænke over, når du planlægger jeres ferie

  1. Involvér børnene. Spørg, hvad de har lyst til, og planlæg sammen.
  2. Planlæg ikke for meget. De naturlige pauser i dagen er lige så gode at dele som aktiviteterne, man kan lave sammen.
  3. Forbered ting hjemmefra, så du er sikker på, at I har det, I har brug for, til de aktiviteter, I har lyst til at lave.
  4. Lav en liste med hyggelige aktiviteter, I kan vælge imellem, når I er afsted, så I ikke behøver at finde på alt på stående fod.
  5. Sænk forventningerne. Der er masser af hyggelige ting, man har lyst til at lave, men dagene bliver sjældent som planlagt, så sænk barren for, hvad der kan være en fin aktivitet, og nyd bare tiden sammen.

Lad jer inspirere af artiklen om 6 forskellige typer hytter, der danner en smuk ramme omkring julen.

Guro Sofie Ulsaker Nordahl
Skrevet af Guro Sofie Ulsaker Nordahlnovember 2023
Udforsk alle Landfolk Stories
Landfolk newsletter

Vind dit næste eventyr.
Tilmeld dig i dag.

Vær den første til at få besked om vores nyeste, håndplukkede sommerhuse

tips og inspiration til din næste ferie

Vind et Landfolk-gavekort på 3.500 kr.. Vi trækker en vinder hver 3. måned

Dine personlige oplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Kontakt os

39 39 32 02

Mandag-fredag: 9-17
Lørdag-søndag: 10-17

Send os en e-mail
Sikker betaling
MobilePayVISAMastercardApplePayGooglePay

Du kan også opdele betalingen og kun betale 25% for at sikre din booking.

Dansk virksomhedAlt inkluderet i én pris
Fremragende Trustpilot
Landfolk A/S · Bülowsgade 68, 3 tv · 8000 Aarhus C · CVR 42074640