En nænsom fornyelse af et svensk sommerhus

I det rolige landskab i det sydlige Sverige satte Landfolk-teamet sig for at puste nyt liv i et klassisk sommerhus fra 1970’erne. Med lette opdateringer og stor respekt for husets oprindelige karakter fremhævede vi dets naturlige lys, markante arkitektur og tætte bånd til omgivelserne. For at bevare hjemmets lokale forankring samarbejdede vi med svenske brands, valgte lokale materialer, genbrugte eksisterende møbler og sammensatte en naturinspireret farvepalette - alt sammen for at give huset en ny begyndelse, samtidig med at bevare den oprindelige stil.

Hvad gør et sommerhus særligt?

Det handler sjældent om store og komplicerede renoveringer. Ofte er det de små, velovervejede valg, der får et sommerhus til at fortælle sin egen historie tydeligere.

Huset fra 1970’erne havde allerede meget at byde på: store vinduer, varme trædetaljer og en naturlig, flydende planløsning. I denne opdatering handlede det om at forstærke netop de kvaliteter, og tilføje små greb, der gør det endnu mere indbydende.

Hos Landfolk tror vi på, at ethvert sommerhus har potentiale til at føles personligt og fuld af karakter, især når det afspejler den tid og det sted, det er bygget i. Med velvalgte opdateringer kan et hjem blive mere sammenhængende, mere imødekommende og lettere at nyde, til glæde for både gæster og værter.

Holiday homes outside

Et roligere flow med farver, der forbinder

For at fremhæve husets eksisterende kvaliteter, - lange sigtelinjer og store vinduespartier, der inviterer naturen indenfor, samarbejdede vi med det svenske maling brand Klint. Kendt for deres kuraterede palette og naturinspirerede nuancer hjalp Klint os med at finde en blød grøn tone og en komplementær farvesammensætning, der skaber ro i rummet og afspejler skovens farver udenfor.

“Start med følelsen, du ønsker, rummet skal give. Skal det føles roligt og afslappende, lyst og luftigt, eller måske lidt mere dristigt og legende?”

Deres håndmalede farveprøver på stickers kunne nemt placeres direkte på væggene og flyttes rundt, hvilket gjorde det enkelt at teste farverne i de forskellige rum og lysforhold - og at vælge netop de nuancer, der passede naturligt til dette hjem.

Læs mere om Klints farvefilosofi her

Klint colors

Møbler med formål og lang levetid

Vi vidste også, at møblerne ville spille en vigtig rolle i at binde rummene sammen, og i at understøtte, hvordan huset bruges af både værterne og deres gæster.

I spisestuen tilføjede vi et istandsat spisebord, to Hedda-stole og en Ronja-lænestol fra Gärsnäs, en svensk virksomhed med over 100 års møbelhåndværk og en familiedrevne fabrik blandt bøgetræerne i Österlen. Gärsnäs’ møbler er lokalt produceret, ofte af træ fra de nærliggende skove, og designet til at holde i generationer, at kunne blive repareret og tilpasse sig det rum, de skal leve i:

“Det handler om at bringe det omkringliggende udenfor ind, men også om respekt for sommerhusets historie og dets oprindelse.”

Læs hele Gärsnäs-historien her.

Furniture

Fleksible møbler til mange behov

I stuen tilføjede vi multifunktionelle møbler fra Karup Design, hvis minimalistiske tilgang passer smukt til husets originale 70’er-linjer. I sommerhuse, hvor rummene ofte skifter funktion i løbet af dagen og året, giver det god mening med fleksible møbler. Sofaen fra Karup Design kan nemt lægges ned og bruges som ekstra soveplads, og det lyse, hvide betræk giver rummet en lethed, der understøtter husets naturlige lys. På den måde skabte vi en stue, der føles rolig og rummelig, samtidig med at den er praktisk for både værter og gæster.

Karup Sofa

Tekstur og stemning

Ud over farver og møbler tilføjede vi få, enkle greb for at blødgøre rummene og øge komforten: nye gardiner for ekstra tekstur, flere lyskilder til at skabe små hyggelige zoner i den åbne planløsning, og nøje udvalgt kunst fra svenske kunstnere, som forankrer hjemmet yderligere i dets lokale kontekst. Eksisterende møbler blev delvist genbrugt for at bevare husets oprindelige karakter, samtidig med at det samlede udtryk blev mere sammenhængende.

Bedroom

Hvorfor det betyder noget

Hos Landfolk er vores sommerhuse ikke bare steder, man overnatter - de er steder, der er elsket. De fleste bruges jævnligt af ejerne selv, som kender huset, rytmen og detaljerne. Den omhu mærker gæsterne med det samme, når de træder ind.

Når et hjem opdateres nænsomt og med omtanke, med gode materialer, rolige farver og tidløst design, bliver det nemmere at bruge, lettere at vedligeholde og endnu mere dejligt at vende tilbage til. Værterne får mere glæde af det sted, de allerede holder af. Og gæsterne oplever et ophold, der føles varmt, harmonisk og personligt.

Vi mener sjældent, at det kræver en omfattende renovering for at løfte et sommerhus. Ofte handler det blot om at se, hvad der allerede fungerer - og vælge de detaljer, der får det til at stråle.

View over lake

Cathrine K. Reimann
Skrevet af Cathrine K. Reimannjuni 2025

    Få adgang til dine medlemsfordele.
    Tilmeld dig i dag.

    Tidlig adgang til unikke sommerhuse

    Optjen velvalgte belønninger, jo mere du rejser

    Få adgang til hemmelige perler og kurateret inspiration fra vores community

    Landfolk Club