Kom ud i naturen: 6 særlige naturoplevelser på Djursland
I den østlige del af Jylland finder du Djursland, som består af hyggelige byer og vild natur. Hvis din sommerferie går dertil, har vi her samlet en guide til dig, der ud i naturen på Jyllands næse.
Kør på mountainbike i den vilde natur
Anbefalet af Tina og Søren.
Nationalpark Mols Bjerge er en dansk naturpark på Djursland. Området består af bakkelandskab, kyst og vilde dyr – perfekt til en mountainbike tur, hvor både terræn og sightseeing går op i en højere enhed. Få et afbræk fra de afslappende rammer i sommerhuset og sus afsted i landskabet.
Nationalpark Mols Bjerge har tips og tricks til, hvor du kan booke en guidet mountainbiketur, uanset om det er en almindelig tur eller til et større arrangement.
Vandreture fra Langemosen til Strandkær
Langemosestien er en vandrerute i Mols Bjerge fra Langemosen til Strandkær, hvor du kan opleve udsigt over Ebeltoft Vig. Her er kvæg i naturpleje og en kødædende plante kaldet soldug. Langemosen er en såkaldt hængesæk, hvilket gør at jorden gynger under en, når man træder på den og er en yderst sjælden naturtype. Det er dog ikke altid ufarligt at træde ud på en hængesæk, så derfor skal man ikke gøre det uden at være varsom.
På turen er der rig mulighed for at stoppe op og nyde landskabet. Pak en madpakke med, som du kan nyde godt af, når benene trænger til et hvil.
Pluk jordbær i uanede mængder
Schmidts Jordbær er en pluk-selv plantage ude ved Grenaa, hvor du og hele familien kan plukke jordbær. Plantagen har eksisteret i mere end 25 år og er kendt for sine velsmagende jordbær. Stedet er drevet af Phillip og Poul Viggo Schmidt, der er anden generation i familievirksomheden. I deres pluk-selv marker kan du også finde ærter og kartofler, som du kan tilberede delikate retter med. Du kan læse mere om jordbærsorterne her. Du kan tage en heldagstur ud til Schmidts Jordbær. Vi anbefaler dog en hel weekendtur til Durjsland, så du og dem, du har med dig, for alvor kan nyde mere af området. Se vores sommerhuse tæt på Aarhus og få inspiration til næste tur.
Se naturen ved Sletterhage Fyr
Anbefalet af Line og Morten.
Uanset om det blot er gåturen, selve fyret eller lystfiskeri, der tiltrækker dig, så er det værd at besøge Sletterhage Fyr og den omkringliggende natur i Knebel. Her kan man spise en god frokost i madpakkehuset med plads til 24 mand, og om sommeren er det muligt at komme op i fyret. Vandet egner sig ikke til badning, men nyd smukke gåture her, hvor tankerne kan løbe frit.
Hvis du har mod på at prøve kræfter med lystfiskeri, er der rig mulighed for det. Her kan du finde en guide til lystfiskeri, hvis du er nybegynder og kunne bruge et par tips og tricks.
Idyl, sandøer og kitesurfing – velkommen til Ahl Strand
Anbefalet af Line og Henrik.
Ahl Strand er en strand i Ebeltoft, som er en favorit blandt børn og voksne. Stranden er få hundrede meter fra skoven, og der er gode faciliteter i form af parkering og toiletter. Kitesurfing er også et typisk syn ude i de blå bølger, da stedet er godt til den slags vandsport. Nyd en hel dag ved Ahl Strand, hvor du kan slikke sol, bade i vandet og nyde den salte vind. Pak en god madpakke med hjemmefra bestående af lækre snacks og mættende mad, som nemt kan tages med på stranden. Det er også en god strand af prøve kræfter med snorkling for at se den vekslende havbund.
Karlby og Sangstrup Klinter
Se de flotte klinter, der med deres maxhøjde på 17 meter pryder Djursland. Du kan finde fossiler overalt på stranden, som sikkert vil være et hit hos børnene eller bare dem, der vil have et sej fund med sig hjem. Der er også mulighed for at tage sit fiskegrej med til Karlby og Sangstrup Klinter, og du kan faktisk fange havørreder hele året rundt da havbunden består af sten og kalkflager – forhold, der gør det optimalt for fisken. 35 minutters kørsel fra klinterne har Charlotte det skønneste sommerhus, hvor du kan slappe af efter en dag på klinterne og trække dig tilbage. Trods at Charlottes sommerhus kun er 45 kvadratmeter, er der plads til fire sovende gæster. Man kan også slippe sin kreativ sjæl løs og male i hendes anneks med atelier. Det er perfekt til de mere lunefulde sommerdage, hvor vejret måske ikke er helt i tip-top.
Lad dig inspirere til din næste sommerhustur blandt vores håndplukkede sommerhuse på Djursland.