3 strande i Nordsjælland, der er perfekte til børnefamilien

Der er intet som en tur på stranden med familien, når man er i sommerhus. De danske strande i Nordsjælland er ingen undtagelse, og derfor har vi lavet en guide til de bedste og mest børnevenlige i området for små og store vandhunde.

Hop i bølgen blå på Tisvildeleje Strand

Hvis du leder efter en strand, der er markeret med det blå badeflag, hvor både du og børnene kan hygge jer og have det sjovt, så er det Tisvildeleje Strand, du skal besøge. Tisvildeleje Strand er en strand for alle, og der er tilmed handicapparkering. Er du kørestolsbruger, er der også adgang til selve stranden.

Muligvis har du stødt på eller hørt om de blå badehuse, der hører til på stranden. De blå badehuse er fra starten af 1900-tallet og er et ideelt sted at få taget årets familieportræt. Det kan minde jer om den skønne sommer, som I har tilbragt sammen i hinandens nærvær. Udover det, så har stranden blandt andet livredderudstyr, toiletfaciliteter og informationstavler, som kan guide jer i området. På den måde kan der være fokus på familie og mindre på praktiske sager og bekymringer. Ved strandens ishus kan I allesammen køle ned med en lækker is eller andet koldt, inden turen går hjemad igen efter en lang dag med sjov i havets blå bølger, solslikkeri og vaskeægte hygge. Tag eventuelt cykler med, så I både på turen derhen og hjemad igen oplever naturen i Tisvilde.

Nyd havluften og bo 200 meter fra stranden i Birgittes smukke sommerhus i Tisvildeleje.

Dronningmølle Strand – en ægte perle på Nordkysten

Med sin blå-flags status, livredderposter og lave klitter, er Dronningmølle Strand bestemt et visit værd for jer, der har børn med på ferie. Det rene badevand gør det trygt og rart for alle at bade i, og det bløde sand er som lavet til afslapning. Husk at tage en parasol med, hvis du eller børnene får brug for skygge. Pak en snackkurv med hele familiens yndlingssnacks, så I kan lade op i varmen. I kan også pakke udstyr til at lave flotte sandslotte, og gør det eventuelt til en konkurrence i, hvem der laver det flotteste sandslot.

Her kan I slappe af efter en lang dag på stranden og med så kort afstand, behøver I nærmest ikke bil. I kan gå eller cykle ned til stranden, hvis jeres børn er store nok til det. Skulle I have glemt noget, er det heller ikke alt for besværligt at hente det igen, når afstanden ikke er længere. I sommerhuset kan I skylle havvandet af jer i udendørsbruseren, og om aftenen kan I nyde solnedgangen i fællesskab. Når I bor så tæt på strand, bliver stranddagene med børnene mindre logistiske, og der bliver mere overskud til at være nærværende.

Blot 600 meter fra stranden ligger Sophies dejlige sommerhus, hvor der er plads til hele familien.

Oplev det finkornede sand på Hornbæk Strand

Under en times kørsel fra hovedstaden kan du opleve Hornbæk Strand, som har noget til alle i familien. Stranden har lavt vand, hvilket gør den betryggende at tage sin børn med på. Desuden er vandet klart. Tilknyttet stranden er der en legeplads, som børnene også kan slå sig løs på, hvis de bliver trætte af at lege i sand og vand i løbet af jeres dag på Hornbæk Strand. Stranden er bemandet med to livredderposter, der er med til at skabe en tryg stranddag for alle.

Hvis I har lyst til at prøve kræfter med paddleboarding, så er det muligt at leje hos SUPspot Hornbæk. At paddleboarde på lavvandet strand er en tryg og rolig måde at blive introduceret til paddleboarding, og det er noget, som selv ens børn kan kaste sig over. Det gode ved paddleboarding er, at I kan være to på bordet, hvis I skulle have lyst til det. Det handler blot om god balance og tålmodighed. Når netop vandet på Hornbæk Strand er så klart, kan I for alvor se havbunden på paddleboards.

Når sulten trænger sig på, er der både cafe og street food i nærheden, og når stranddagen er ved at være omme, kan I kan smide stængerne og skylle det salte vand af jer i Anne og Peters originale sommerhusperle i Hornbæk.

Joyce Andersen
Skrevet af Joyce Andersenjuni 2022

    Få adgang til medlemsfordele. Tilmeld dig i dag.

    Tilmeld dig vores eksklusive gratis

    Book vores nyeste sommerhuse før alle andre

    tips og inspiration til din næste ferie

    Landfolk Club