Landfolk

Økoturismen i fremgang: En mere bæredygtig måde at rejse på

I 2024 er rejsende ikke blot ude efter passive oplevelser. De længes efter meningsfulde interaktioner, med naturen og kulturen i centrum. I denne artikel finder du alt, du behøver at vide om økoturisme, og så får du et lille tip om, hvor det første stop på din rejse måske kunne være.

Økoturisme er i de senere år blevet et trendy ord, og det med god grund. Interessen for fællesskab, bæredygtighed og det at bevare naturen, er i fremgang, og det at finde nye måder at rejse på, som stemmer overens med vores værdier og interesser, føles som en naturlig forlængelse af dette. Derfor er det ikke overraskende, at selv Financial Times stiller spørsmålet, om Danmarks hvide sandstrande kan konkurrere med Middelhavet.

Forstå principperne bag økoturisme

Økoturisme defineres som en "ansvarlig rejse til naturområder, hvor man beskytter miljøet, støtter lokalbefolkningens velfærd og opnår en dybere forståelse for lokalområdet". Selvom ordet økoturisme har været meget brugt på det seneste, er det mere end blot en trend; det er en filosofi og en forpligtelse til en ansvarlig måde at udforske verden på og repræsenterer ikke mindst et paradigmeskifte i, hvordan vi ser på det at rejse.

Nature conservation

Økoturisme understreger forbindelsen mellem menneske og natur, og vigtigheden af at bevare natur- og kulturarv for kommende generationer. Økoturismen hviler på fem vigtige principper, som i de senere år er blevet stadigt mere accepterede, og som udgør en spændende ny måde at forme, hvordan vi tilbringer vores ferier på:

1. At bevare naturen
Økoturisme prioriterer beskyttelse og bevarelse af naturlige økosystemer, herunder biologisk mangfoldighed, habitat for dyreliv og sårbare økosystemer. Rejseaktiviteterne udformes derfor på en måde der minimerer negativ påvirkning på miljøet, såsom forurening, ødelæggelse af habitat og forstyrrelse af dyrelivet.

2. Bæredygtighed
Bæredygtige måder at både rejse og bo på, er en vigtig del af økoturismen, med vægt på brug af vedvarende ressourcer, energieffektivitet, affaldsreduktion og CO2-neutralitet.

3. Samfundsengagement
Økoturismen søger at gavne lokalsamfund gennem at skabe økonomiske muligheder og bevare kulturarv. Indtægter fra aktiviteter inden for økoturisme går ofte til udviklingsprojekter og andre sociale tiltag i lokalsamfundet, hvilket fremmer en følelse af ejerskab og forvaltning.

4. Uddannelse
Et grundlæggende aspekt ved økoturisme er at fremme en bevidsthed om, forståelse af og værdsættelse af miljøet. Gennem vidensformidling, guidede ture og interaktive oplevelser får de rejsende indsigt i deres rejsemåls betydning for den lokale natur og kultur.

5. Ansvarlig rejseadfærd
Økoturismen opfordrer rejsende til at udvise ansvarlig adfærd, som minimerer deres påvirkning på miljøet samt at respektere lokale skikke og traditioner. Dette inkluderer metoder til at minimere sit affald, til at støtte lokale virksomheder, til at respektere dyrelivet samt at følge udpegede stier og retningslinjer fastsat af naturforvaltningsmyndighederne.

Skovsgaard

Unikke naturoplevelser og et simplere liv

Når vi ser bort fra de oprindelige grunde til at vælge økoturisme frem for de mere udbredte måder at rejse på, opstår der et interessant billede: at gøre mindre og opleve mere med de mennesker, der står os nærmest – men uden at gå på kompromis med æstetik, bekvemmelighed og inspiration. Mange føler et behov for at forbruge mindre og i stedet være mere tilstede og ikke mindst at efterlade et mindre klimaaftryk. Og det er netop dette behov, økoturismen sætter i fokus.

At bo i et lille hus midt i et vidtstrakt landskab og blomstrende enge lyder måske som en skandinavisk sommerdrøm, men det er virkeligheden for Danmarks Naturfond og de vidunderlige ejendomme på Naturdestination Skovsgaard. I begyndelsen af 2024 indgik Landfolk et samarbejde med Danmarks Naturfond for at renovere de tre ejendomme og gøre den fysiske ramme for dette unikke rejsemål til en æstetisk oplevelse i sig selv. Vi indledte samtidig et samarbejde, hvor indtægterne fra udlejningen af ejendommene på vores platform går til Danmarks Naturfond og deres arbejde med at bevare den danske natur.

Cows

Naturgenopretning og regenerative metoder

Initiativerne inden for naturgenopretning og interaktive muligheder for læring er blot nogle af eksemplerne på, hvordan økoturismens centrale principper spiller ind på Skovsgaard. Husene på Skovsgaard kan normalt kun lejes af medlemmer i Danmarks Naturfond, men gennem vores samarbejde kan denne unikke manifestation af økoturisme også bookes via Landfolk – hvor indtægterne går direkte til arbejdet, som Danmarks Naturfond udfører. På dette unikke rejsemål kan gæsterne slappe af, nyde deres morgenkaffe i selskab med det lokale dyreliv og udforske naturen, som omgiver ejendommene.

Nyd en ferie på Påøgård.

På Skovsgaard kan du udforske og lære mere om planterne, insekterne og dyrelivet i området, gå lange ture, støtte de lokale initiativer og blot opleve en langsommere og mere bevidst måde at være på. Her er der meget at opdage og nyde for både børn og voksne.

Bo på Lundstedet.

Tættere på naturen, tættere på os selv

Bekymringen for klimaforandringer, ødelagte habitater og tab af dyrelivet har fået stadig flere mennesker til at søge oplevelser, som stemmer overens med deres værdier. I modsætning til den almindelige masseturisme, som ofte fører til overbelægning, overforbrug, forurening og kulturel udtømning, fremmer rejsemål som Skovsgaard bæredygtige metoder, som prioriterer bevarelse af naturressourcer og støtter lokalsamfund og den nationale arv. Samtidig udgør de en smuk, æstetisk og inspirerende ramme for at slappe af og nyde tiden med vores kære omgivet af naturen.

Rejsemål som Skovsgaard, som kendetegnes ved sine uberørte landskaber og afsides beliggenhed, fremstår som ideelle tilflugtssteder for dem, der søger et roligt ophold, omfavnet af naturen. Hvis du ønsker, at din drømmeferie skal fremme naturbevarelse og restaureringsprojekter, er Skovsgaard et fantastisk valg.

Oplev Kågården.


Danmarks Naturfond x Landfolk

Landfolk har indgået et non-profit partnerskab med Danmarks Naturfond og som led i samarbejdet udlejer Landfolk tre sommerhuse på Naturdestinationen Skovsgaard. Alle intægter fra udlejningen af disse tre huse doneres til fonden med henblik på at bidrage til at bevare dansk natur.

Naturbevaringen har dybe rødder i den danske kultur og har været et vigtigt værktøj i arbejdet for at bevare og beskytte landskabet samt plante- og dyreliv og gør det muligt at få unikke naturoplevelser i hele Danmark.

Naturdestinationen Skovsgaard består af 390 hektar land, hvoraf 250 hektar er øremærket til naturbevaring og fungerer som vilde områder for græssende køer og heste – og det bedste er, at to ud af de tre huse ligger midt i disse områder. Så glæd dig til at vågne til synet af græssende køer i haven eller heste, der kommer forbi for at hilse på dig.

Guro Sofie Ulsaker Nordahl
Skrevet af Guro Sofie Ulsaker Nordahlmaj 2024
Udforsk alle Landfolk Stories
    Landfolk newsletter

    Vind dit næste eventyr.
    Tilmeld dig i dag.

    Vind et Landfolk-gavekort på 10.000 kr.. Vi trækker en vinder d. 30. september 2024.

    Vær den første til at vide om vores nyeste, håndplukkede sommerhuse

    tips og inspiration til din næste ferie

    Dine personlige oplysninger vil blive håndteret i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Du kan til enhver tid trække dit samtykke til behandling af dine data tilbage ved at afmelde dig.

    Kontakt os

    39 39 32 02

    Mandag-fredag: 9-17
    Lørdag-søndag: 10-17

    Send os en e-mail
    Udforsk Landfolk
    Om Landfolk
    Sikker betaling
    MobilePayVISAMastercardApplePayGooglePay

    Du kan også opdele betalingen og kun betale 25% for at sikre din booking.

    Dansk virksomhedAlt inkluderet i én pris
    Fremragende Trustpilot