Landfolk rejser 28 millioner kroner i SEED runde midt i fastfrosset investeringsklima

I et presset investeringsklima skal der noget helt ekstraordinært til lige nu for at rejse kapital. Den blot to år gamle startup, Landfolk, har en ambition om at blive Europas foretrukne platform for premium sommerhuse og har netop rejst sin anden runde kapital på 28 mio. kr. fra SEED Capital.

På to år er Landfolk gået fra ingen til mere end 1000 håndplukkede sommerhuse på tværs af både Danmark, Norge og Tyskland. Og planen er at fordoble antallet af sommerhuse i løbet af 2023. Til trods for det, er det kun 60 procent af de sommerhusejere, der ansøger om at blive en del af Landfolk, som kommer igennem nåleøjet.

“Vi håndplukker vores sommerhuse ud fra nøje udvalgte kriterier, som både tiltrækker nye sommerhusgæster og sommerhusejere. Det er bl.a. sommerhusejere, som aldrig kunne finde på at udleje ved et traditionelt udlejningsbureau. Og en ny generation af sommerhusejere, som har lagt enormt stor energi og ressourcer i at indrette og gøre deres sommerhus personligt og lækkert,” fortæller CEO Christian Schwarz Lausten.

Det er enormt spændende at se Landfolk ruske op i en branche, som har stået stille alt for længe. – Ulla Brockenhuus-Schack, Managing Partner i SEED Capital.

Landfolk rejser 28 mio i investering

Udvider markedet for feriehuse

Blot en femtedel af danske sommerhuse udlejes. Det tal er endnu lavere i Tyskland og Norge. 70 procent af de sommerhuse, som er på Landfolks platform, har enten aldrig været udlejet før eller udlejes ikke på andre platforme.

“Det er enormt spændende at se Landfolk ruske op i en branche, som har stået stille alt for længe. De har formået at skabe en virksomhed på blot to år med imponerende omsætning ved bl.a. at udvide markedet med et segment, som aldrig tidligere har udlejet deres sommerhus, og et team der formår at eksekvere som få,” fortæller Ulla Brockenhuus-Schack, Managing Partner i SEED Capital.

Landfolk rejser 28 mio i investering

Ifølge en analyse fra Dansk Kyst- og Naturturisme svarer det til en fuldtidsbeskæftigelse hver gang, der kommer tre nye sommerhuse på udlejningsmarkedet. Det har derfor også positive samfundsøkonomiske effekter, når udlejningsmarkedet udvides.

Investeringen skal bruges til at etablere Landfolk i Norge og Tyskland

I Landfolk skal investeringen bruges til at udvikle produktet og teknologien endnu mere. Ambitionen er at have markedets stærkeste digitale platform, der gør det nemmere at udleje sit sommerhus på en tidssvarende måde. Samtidig skal det også være en enkelt og inspirerende oplevelse at booke det perfekte sommerhus til ens næste ferie på tværs af landegrænser.

“Vi har over de seneste tre måneder lanceret Landfolk i Tyskland og Norge, hvor vi har ramt et hul i markedet; det vælter ind med husejere, for hvem det er enormt vigtigt med stor fleksibilitet og kontrol over udlejningen af deres sekundære hjem. Det bliver en stor og spændende opgave, som vi kommer til at investere mange ressourcer i”, fortæller Christian Schwarz Lausten.

Landfolk rejser 28 mio i investering

SEED Capital støtter op om de høje ambitioner. “Vi har enormt gode erfaringer med at investere i aarhusianske startups som Trustpilot og Lunar, der begge er blevet unicorns. Så der er nok for Landfolk at leve op til”, fortæller Ulla Brockenhuus-Schack, Managing Partner i SEED Capital.

Det vælter ind med husejere, for hvem det er enormt vigtigt med stor fleksibilitet og kontrol over udlejningen af deres sekundære hjem. – CEO Christian Schwarz Lausten

Landfolk rejser 28 mio midt i fastfrosset investeringsklima

Nina Lykke
Skrevet af Nina Lykkemarts 2023

    Få adgang til medlemsfordele. Tilmeld dig i dag.

    Tilmeld dig vores eksklusive gratis

    Book vores nyeste sommerhuse før alle andre

    tips og inspiration til din næste ferie

    Landfolk Club