Skab smukke soveværelser i dit sommerhus i 7 enkle trin

Når vi forlader byen og tager ud i naturen, kommer vi helt automatisk ned i gear. Men intet kan få os til at drosle ned som et hvil i et indbydende soveværelse med bløde puder og dyner, smukke dekorationer og blid belysning! I denne artikel viser vi dig, hvordan vi har transformeret soveværelserne i de tre sommerhuse på Naturdestinationen Skovsgaard og giver dig tips og tricks til din egen sommerhusforvandling.

Det er ingen hemmelighed, at en god nattesøvn er vigtigt for vores velvære. Dette gør sig ikke kun gældende i hverdagen, men er også noget vi drømmer om, når vi planlægger en ferie. Derfor kan man trygt sige, at soveværelserne indtager en nøglerolle i helhedsoplevelsen af ethvert sommerhusophold. Ved sommerhusforvandlingerne på Skovsgaard brugte vi mange kræfter på at skabe indbydende soveværelser med en rolig atmosfære og flot æstetik, der er skabt til en fremragende søvn. I denne artikel finder du alt, hvad du behøver at vide for at højne din og dine gæsters sommerhusoplevelse.

1. Kunsten at mestre quiet luxury

Starten af enhver renoveringsproces er en visualisering af resultatet. Hvordan ønsker du at føle dig, når du vågner op i rummet? Hvad ville gøre rummet funktionelt, men også æstetisk tiltalende? Du vil sandsynligvis finde ud af, at dit mål ikke kræver store anstrengelser. Små ændringer har nemlig ofte en kæmpe effekt på stemningen i rummet.

2. At male eller ikke at male?

Selvom et maleprojekt kan virke skræmmende og meget tidskrævende, er det en effektiv måde at transformere hele rummet.

Lundstedet

Sådan kan du gribe det an

  • At male hele rummet gør underværker for rummets overordnede indtryk. På Lundstedet valgte vi at male både væggene og natbordene i farven 'Virgin Oil', doneret af den danske File Under Pop. Den mørke farve skabte en beroligende og hulelignende atmosfære, der sammen med møblernes smukke trædetaljer gjorde rummet til et indbydende sted at hvile sig.
  • Hvis du ikke ønsker at male hele rummet, kan det at give mindre detaljer eller genstande et frisk lag maling skabe en stor forandring. På Kågården malede vi blot natbordene og kommoden, hvilket er en nem måde at integrere farver i rummet og samtidig genbruge eksisterende møbler.
  • Ved kun at male visse elementer i rummet og implementere farver, der bruges andre steder i sommerhuset, skaber du sammenhæng mellem de forskellige rum, hvilket skaber en dejlig ro i hele huset.
  • Lad dit budget og tid guide dine ambitioner. Selv små greb kan skabe store forandringer.

3. Investér i søvn

Når vi er omgivet af naturen og stilheden i sommerhuset, sover vi ofte meget dybere, og det er en af de ting, vi virkelig elsker ved sommerhuslivet. At sikre den gode søvn i dit sommerhus er noget, vi mener, du bør prioritere.

Disse elementer har størst betydning

  • Sørg for, at du nyder sengen og madrassen i dit sommerhus. Dette betyder, at dine gæster med stor sandsynlighed også vil gøre det.
  • Puder og dyner holder ikke for evigt. Udskift dem, når det er nødvendigt, så du kan sikre dig, at både du og dine gæster får en god nats søvn.
  • Rengør dine madrasser og topmadrasser, hvis der er pletter på dem. Hvis en plet ikke kan fjernes, så overvej at erstatte madrassen – indtrykket af at være landet i et rent sommerhus er skelsættende for dine gæster.
  • Vi ønsker at kunne hvile os ordentligt når vi er i sommerhuset, og elementer som gardiner, der kan mørklægge rummet er en fin tilføjelse, som er værd at overveje.

4. Brug tekstiler til at skabe en varm og indbydende atmosfære

Tekstiler er en vigtig del af soveværelsets helhedsindtryk. Det er her, vi trækker os tilbage, så det er afgørende, at det også føles hyggeligt at være der.

Kågården

Vores bedste tips

  • Tilføj en løber eller et tæppe, så du har noget behageligt at træde på, når du står op om morgenen. De fleste sommerhuse er kolde om morgenen, så at have noget blødt, der byder dine fødder velkommen, værdsættes højt. Bomuldstæpper er dejlige og hyggelige, mens jutetæpper er holdbare og har en interessant tekstur.
  • Undervurder aldrig potentialet i et sengetæppe! Det er nemlig en af de nemmeste og mest effektive måder at få indretningen til at se gennemført ud. Sengetæppet giver dine gæster et fantastisk første indtryk, ser stilrent ud på billeder og tilbyder et ekstra varmt lag på kolde nætter. Til en dobbeltseng skal du bruge et sengetæppe, der måler 220x260 cm.
  • Store hotelpuder eller pyntepuder er en fantastisk måde at gøre din seng mere luksuriøs på og giver lige præcis den ekstra støtte, du har brug for, hvis du gerne vil læse i sengen. Leg med puder i forskellige farver og materialer for at finde din egen æstetik.
  • Gardiner er en vigtig del af ethvert soveværelses interiør og bidrager med funktionalitet og stil. Mørklægningsgardiner er fantastiske på de lyse sommernætter, men vælg lige den slags gardiner, der passer bedst til dit rum.

Kågården

5. Effekten af den rigtige belysning

Lys er altid vigtigt, og derfor er det afgørende, at du kan få naturlig og kunstig belysning til at skabe et både æstetisk og funktionelt udtryk i samspil med hinanden. Både lyset i loftet og de andre små lamper er vigtige for rummets samlede udtryk.

La oss se nærmere på hvorfor

  • Loftslampen er den, der hjælper dig med at finde den ørering, der faldt under sengen, at danne dig et hurtigt overblik over rummet eller med at dobbelttjekke at du ikke har glemt noget, når du rejser fra sommerhuset. Loftslysets rolle er primært funktionelt, men det betyder ikke, at den ikke kan være æstetisk. På Lundstedet erstattete vi det gamle lysarmatur med en lampe, der gav en mere blid og dejlig belysning i rummet. Valget faldt på en rispapirlampe, som passede perfekt til rummets æstetik og gjorde at rummet føltes hyggeligere.

  • De små lamper rundt omkring i rummet er dem, du bruger for at læse, slappe af, eller når du lige vil ligge og småsnakke lidt, inden du lægger dig til at sove. Og så er der desuden få ting, som er mere irriterende end at skulle rejse sig fra sengen for at slukke lyset, når man bare kunne være blevet liggende under sin varme dyne. Vi valgte derfor at inkludere lamper ved alle sengene, som ikke allerede havde sengelamper. Dette behøver selvfølgelig ikke at være dyrt. Genbrugsbutikker bugner ofte med flotte lamper. Vi valgte et par lamper fra lokale genbrugsbutikker, som vi udstyrede med nye LED-pærer og smukke lampeskærme, der blev doneret af danske Pink Rose. Valget faldt på størrelsen 40 cm i diameter. På Lundstedet valgte vi at kombinere en lampeskærm med et diameter på 22 cm med en secondhand lampe af hvid porcelæn.

Lundstedet

6. Vær ikke bange for at gøre rummet personligt

Vi opfordrer ofte vores gæster til at 'føle sig hjemme', og dette er meget nemmere, når det sted, de besøger, rent faktisk føles som et hjem. Dit sommerhus er en forlængelse af dig selv, hvilket er noget, vores gæster værdsætter. Tilføj bøger, billeder, kunst, levende lys og andre elementer, der får rummet til at føles hjemligt.

Kågården

7. Tænk som en gæst

For at kunne skabe den bedst mulige oplevelse for både dig og dine gæster, er det at tænke på alle de små detaljer vigtigere end du tror. Når du tager i sommerhus, sætter du pris på at have et sted at hænge dit tøj, gemme dine kufferter og pakke alle dine ting ud. Dine gæster vil gøre det samme. Et stort spejl er også en god ting at have i dit soveværelse.

Kågården

Danmarks Naturfond x Landfolk

Denne serie af sommerhusrenoveringer er en del af samarbejdet mellem Danmarks Naturfond og Landfolk. Landfolk har indgået et non-profit partnerskab med Danmarks Naturfond og som led i samarbejdet udlejer Landfolk tre sommerhuse på Naturdestinationen Skovsgaard. Alle intægter fra udlejningen af disse tre huse doneres til fonden med henblik på at bidrage til at bevare dansk natur.

Naturbevaringen har dybe rødder i den danske kultur og har været et vigtigt værktøj i arbejdet for at bevare og beskytte landskabet samt plante- og dyreliv og gør det muligt at få unikke naturoplevelser i hele Danmark.

Naturdestinationen Skovsgaard består af 390 hektar land, hvoraf 250 hektar er øremærket til naturbevaring og fungerer som vilde områder for græssende køer og heste – og det bedste er, at to ud af de tre huse ligger midt i disse områder. Så glæd dig til at vågne til synet af græssende køer i haven eller heste, der kommer forbi for at hilse på dig.

Guro Sofie Ulsaker Nordahl
Skrevet af Guro Sofie Ulsaker Nordahlapril 2024

    Få adgang til medlemsfordele. Tilmeld dig i dag.

    Tilmeld dig vores eksklusive gratis

    Book vores nyeste sommerhuse før alle andre

    tips og inspiration til din næste ferie

    Landfolk Club