Vin Brulé – Italiensk gløgg

Vin Brulé – Italiensk gløgg

I Italien, som i mange andre europæiske lande, er julen ikke komplet uden gløgg. I Italien hedder gløgg Vin Brulé.

Se opskrifterne her.

Opskrift Vin Brulé - Italiensk gløgg

Krydret og dampende varm sætter Vin Brulé den helt rette stemning hos de besøgende på et julemarked. Eller til en hyggelig sammenkomst en kold dag i vintermånederne – også i Italien.

Opskrift på Vin Brulé

Antal: 6 kopper

Ingredienser til Vin Brulé – Italiensk gløgg

1 flaske rødvin – gerne Barbera
1 øko appelsin
1 øko citron
1-2 stjerneanis
2 kanelstænger
2 nelliker
2 kardemommefrø
2,5 dl sukker
6 cl Brandy - gerne Vecchia Romagna Brandy

Sådan laver du Vin Brulé

Skyl appelsin og citron og skær skrællen af begge, med en urtekniv eller en skrællekniv. Pas på med ikke at få for meget af det hvide fra skrællen med. Det trækker bitre stoffer ud i Vin Brulé. Læg skrællerne ned i en tykbundet gryde, tilsæt sukker, kanelstænger, nelliker og stjerneanis, samt rødvin. Varm det hele op til kogepunktet og lad det herefter simre ved lav varme i ca 5 min. Tag gryden af blusset og tilsæt brandy. Rør rundt i den færdige Vin Brulé og sigt det hele gennem en si eller et klæde. Server straks.

Julemarkeder i Toscana

Hvis du vil opleve den autentiske julestemning i Italien, kan jeg anbefale at tage til Toscana omkring jul og nytår. Her bliver der pyntet op efter alle kunstens regler. Du finder f.eks. julekrybber i stort set alle kirker, julemarkeder i alle større byer og der serveres fantastisk traditionel italiensk "julemad" fra boder og på de fleste restauranter. Og mens du nu er der, så køb et par julegaver med hjem – så er du sikker på at ramme noget helt unikt.

Vin Brulé – italiensk gløgg på en kold decemberdag

God Vin Brulé til alle!

Elisabeth Hjorth

Skrevet af Elisabeth Hjorth

maj 2025

    Vind dit ophold

    Nøje udvalgt inspiration, leveret til din indbakke

    En chance for at din næste ophold bliver belønnet