Musik i Lejet: Tips til hvor du skal spise, hvad du skal høre og hvor du skal sove
Er du klar til tre dage fyldt med fest, farver, lækker mad, kultur og kunst? I så fald er det Musik i Lejet, der er go-to stedet. Den nordsjællandske festival er spækket med alt det, du overhovedet kan forbinde med en festival i det danske sommerland. Vi har lavet en guide, der skal pege dig i retning af, hvor du skal spise, hvad du skal danse til og hvor du skal sove, når kroppen får brug for ro.
Dansk musik når det er bedst
Sommeren er ankommet og det samme er de danske festivaler ude i sommerlandet. Da Musik i Lejet blev til i Tisvildeleje i 2009, bestod festivalen af 700 gæster og en masse frivillige. Det var tvillingerne Andreas og Kristian Grauengaard, der sammen med to veninder ville bringe fest til deres hjemby. I dag er det en festival med 10.000 glade festivalgæster og et sekscifret overskud, som alt sammen går til nogle af Gribskov Kommunes foreninger og initiativer.
På scenerne i år kan du opleve alt det bedste fra den danske musikscene, og der er noget for enhver smag og enhver alder. Programmet består blandt andet af Tessa, Jada, Nicklas Sahl, Kesi, TV-2, Gnags, Scarlet Pleasure og mange flere, som du kan opleve på Strandscenen, Skovscenen og Bodegascenen. Så husk at medbringe noget godt fodtøj, så du kan danse hele natten til din yndlingsmusik. Et godt tip er at samle en lille playliste med de kunstnere, som du gerne vil høre, så du kan alle sangene, når de går på scenen.
Festivalsmad, der får mundvandet til at løbe
Efter du har fyret den max af til al din yndlingsmusik, er det oplagt at få en forfriskning og noget mad at spise i sommervarmen. Musik i Lejets madudvalg er bestemt et besøg værd, når netop sulten trænger sig på, og du har brug for at slappe af inden festen fortsætter. Og vi tør godt at sige, at du næsten kan få tilfredsstillet samtlige cravings.
På Uformel Tatarbar får du tatar med pomfritter. Alt sammen danske råvarer, der med garanti vil sætte gang i mundvandet. Er du i italiensk humør, kan både Italian Street Treats og Gorms Pizzabar imødekomme dig med deres udvalg. Kiin Kiin har også sørget for en bod, når du får lyst til thailandsk mad, OliOli disker op med pokebowls, YoBurger sørger for saftige burgere. Og det er blot nogle af de mange madboder, der er klar til at tage imod dig.
Få mest ud af din festivalsoplevelse
Uanset om du skal være på Musik i Lejet alle tre dage eller om du blot kigger forbi en enkelt dag eller to, kan det betale sig at være forberedt på, hvad du skal tage med dig. Husk altid regntøj. Selvom vi alle satser og håber på skyfri himmel og sol, er det jo sådan, at den danske sommer er lige så uforudsigelig, som den er skøn. Du kan eventuelt pakke et regnslag med dig i din taske, som du lynhurtigt kan trække over dig, hvis der skulle komme en byge.
Derudover er dit fodtøj vigtigt, da du formodentlig bevæger dig meget på festivalen. Det er altid smart, at det er nogle sko, som du har gået meget i. Og hvis du ikke er al for glad for dine sko, er det faktisk et plus, da de nok bliver beskidte af at danse til koncerter og gå i blandt mange mennesker. Dog kan du se det som et sundhedstegn, hvis de har fået sig nogle skræmmer – det betyder formodentlig, at du har haft det sjovt. Desuden er Musik i Lejet lige op ad havet, så badetøj er næsten et must.
Fald i søvn i sommernatten
For at få det meste ude af Musik i Lejet, er det oplagt at sove i nærheden af festivalen, så du ikke skal døje med for meget transport frem og tilbage. Du kan gennem Musik i Lejet bo i Ren & Rolig Camp, hvor der er mulighed for opslået telt, campingvogn, et såkaldt tenthouse eller luksus-tipi.
En anden mulighed er også, at du kan leje et sommerhus i nærheden af festivalen. På den måde får du mulighed for at trække dig, når du har behov for det uden at skulle døje med trængt plads. Særligt kan det være smart, hvis du er med familien på festival. Så kan du og dine familiemedlemmer alle trække stikket i et hyggeligt sommerhus, og når I er klar, kan I sammen ramme festivalspladsen.
Hvis I er nogle venner, er det også superhyggeligt at leje et sommerhus. Så kan I spille kort, læse bøger, lave mad sammen og lade op i ro og mag, når I trænger til det.
Et smart hack er at leje et sommerhus en hel uge og ikke bare de tre dage, hvor Musik i Lejet foregår. Så kan I tage ud og se sommerlandet i Nordsjælland både før og efter festivalen. Vi har samlet en række sommerhuse i Tisvildeleje, som bestemt er et besøg værd..