Cathrine Wichmand:

Sommerhusets magi

Sommerhuse er på magisk vis indrettet på den måde, at de kun rummer de søde minder. Selv regnvejrsdagene er hyggelige i sommerhus. Så er det frem med brætspil og ild i brændeovnen. Så derfor er det også med små rifter på hjertet, når vi ikke længere har det. Og det var heller ikke med vores gode vilje.

Det trængte til kærlighed

Ultrakort fortalt: Vi havde solgt vores lejlighed for et par år siden og boede i sommerhuset i en fuldstændig klapjagt på en helårsbolig. Alt blev solgt for næsen af os, overbud, snyd og humbug. Og da vi endelig fandt et hus, som vi fandt via sedler i postkassen, og købte efter at have set det om aftenen i tusmørke, så kunne vi i dagslys godt se, at det trængte til kærlighed. Sommerhuset måtte lade livet for at en renovering kunne finde sted.

Og vi har ikke fortrudt det. Som sådan. Ikke de fleste dage. For at være så heldige at have have i dagligdagen fremfor kun et par weekender om måneden, det gør vores familieliv så godt. Men så dukker de søde minder op på telefonen… Eller solen står højt på himlen… Eller stranden kalder. Eller dagligdagens til tider for høje tempo slår luften ud af os. Og så savner vi sommerhuset.

Jeg husker så inderligt den rene lykkefornemmelse som lagde sig over os, når vi var der. Vi var bedre kærester, bedre venner, bedre mennesker, når vi kørte i skjul i Rågeleje, langt fra storbyen. Det helt rette yin til vores yan-tilværelse i byen. Og da vi knapt to år og en pandemi senere måtte sande, at vi havde brug for en større og mere familievenlig base med nummer to på vej, så måtte vi sælge sommerhuset. Og det var ikke uden et tusinde krumspring først, for at se om vi kunne få det hele til at gå op. Det var den sværeste voksenbeslutningen, truffet på ren fornuft, med lysten så dybt undertrykt helt ned under gulvtæppet.

Sommerhusets naturlov

For det er det, sommerhuset kan. Så snart man sætter sig ind i bilen eller hopper på toget, så falder pulsen, som man langsomt nærmer sig et sommerhus. Det er næsten en naturlov. Man kan ikke stresse sådan et sted. Maksimalt over, om man nu har indtaget nok is.

For os var det den der vekselvirkning, som var det geniale ved sommerhuset. Det yin det var til vores dagligdags-yang. Kontrasten. Vi blev tvunget ned i gear. Tvunget til at slappe af. Tvunget til at lave minimum. Tvunget til at være mere offline. Mere til stede. Det var sådan en stor gave – og i sandhed et privilegium at få lov at opleve. Og drømmen er også, at det skal ske igen. Indtil da er planen, at vi lejer! Lejer sommerhuse, og dét alle mulige steder vi ikke får lov at opleve ellers.

For jo, skal vi virkelig grave, så er der da også et par minusser ved at have sit eget sommerhus. Ét er et travlt børneliv hvor man bor med håndboldhal hver lørdag, fødselsdage og tamtam. Weekenderne fyldes hurtigt, og enten kan man køre i pendulfart ind fra sommerlandet. Eller også kan man bare af stå – enten fra weekendens aktiviteter og blive i sommerhus. Eller droppe sommerhuset (og have dårlig samvittighed over det). Der er vedligehold, som der er ved alle boliger. Og de færreste af os har også mulighed for at købe dem kontant, så de udgifter der står i huset månedligt, de gør også, at man føler, man skal bruge det (med mindre man lejer ud – smart!). Så kostprisen per besøg er mest fornuftig (jeg er gift med en revisoruddannet).

Det liv, der leves

Og så er der selvfølgelig følelsen af ikke at se så meget andet af Danmark eller verdenen, for man skal jo op og passe sommerhus (eller ned). Og så er der praktikken, når man kører fredag. Pakke en bolig ned, hvor man har været mandag til fredag, for så at køre af sted og lande sent fredag. For at have en fed lørdag. Pakke sommerhus ned igen og så tilbage til byen.

Alt det er der dog råd for; madvarelevering på dørtrinnet, når man er fremme i sommerhus. Pakke bil aftenen inden osv. osv. Man lærer det og finder sine små rytmer!

Og når der er styr på det praktiske, så er sommerhuset simpelthen magisk. Det liv der leves dér; magisk. Tempoet, lyset, lykken; magisk.

Så lige nu tæller vi uger og dage, indtil vi selv skal af sted. Godt nok ikke i vores eget. Men det er okay! Måske magien ikke bor i det enkelte hus, men opstår sammen med os så snart vi checker ind? Når ungerne smider skoene, vinen ligger på køl, grillen er tændt, solen langsomt går ned over det danske sommerland. Jeg tror det.

GOD sommerhustur!