Mød sommerhusejerne Julie og Steffen fra afsnit 1 af Sommerhusforvandlinger
Julie på 34 og Steffen på 35 bor i Skjern med deres to børn, Ester på to år og Astrid på et år. Sammen har de A-sommerhuset i Gjellerodde ved Lemvig fra 1976. Til dagligt er Steffen efterskolelærer på en design- og håndværksefterskole, mens Julie underviser inden for efteruddannelse på det pædagogiske område. Spurgt om at beskrive deres sommerhus med tre ord er det personligt, rummeligt og familiehjemligt, der først falder dem ind.
Men der skal lidt kontekst til, synes parret, der mødte hinanden i hjembyen Lemvig og fandt sammen mens de begge studerede i Aarhus. For eksempel er sommerhuset ikke bare rummeligt i kraft af dets kvadratmeter, men derimod fordi det kan rumme flere personlighedstyper; her er rum til at trække sig og finde sin egen lille krog at nyde roen i.
Og så er vores ældste på to og et halvt meget optaget af, at når det er weekend, så skal vi i sommerhus. Hun slapper virkelig meget af ved at være der.
Julie, sommerhusejer
Familiehjemligt er muligvis et ord der endnu mangler i ordbogen, men Julie forklarer at det for hende afspejler at alt i sommerhuset er genbrug – så det må også godt blive brugt:
»Der er ikke nogen ting, hvor jeg tænker åh, pas på, du ikke smadrer det her. Det giver en anden mulighed for familieafslapning,« siger hun.
Og så er ordet unikt fravalgt til fordel for personligt efter grundig overvejelse: »Vi er meget vestjyske, så vi er nok lidt beskedne,« griner Steffen. Og så er unikt også lidt for kliché, synes han. Og det er sommerhuset langt fra.
Book Julie og Steffens sommerhus
En base for familien
Parret er begge vokset op i Lemvig, og derfor var det naturligt at købe sommerhus der. Julie har familie på samme vej som sommerhuset ligger, og for hende har det især betydet meget at være tæt på familien.
»På det her tidspunkt var min mor meget syg, så der kunne vi være tæt på hende ved at have vores egen base heroppe,« forklarer hun. »Så vi købte sommerhus af flere grunde«.
Der er ikke nogen ting, hvor jeg tænker åh, pas på, du ikke smadrer det her. Det giver en anden mulighed for familieafslapning.
Julie, sommerhusejer
»En af dem var også, at det med to små børn og vores måde at være familie på ville passe rigtig godt med en fast base, hvor vi kunne tage hen og holde ferie,« fortæller Steffen.
»Så kan min far komme meget forbi, men samtidig føler vi ikke at vi invaderer hans hus med de to små,« uddyber Julie. »Med to så små børn er vi rigtig meget familiemennesker, så derfor giver det så meget mening at have det her sted som vores. Og så er vores ældste på to og et halvt meget optaget af, at når det er weekend, så skal vi i sommerhus. Hun slapper virkelig meget af ved at være der«.
Et gammelt snedkerkøkken midt i store livsbegivenheder
Inden Sommerhusforvandlinger har parret selv lagt kærlighed i at få sommerhuset gjort hjemligt et stykke af vejen, siden de overtog det i november 2020:
»Vi kan godt lide når tingene har lidt sjæl, så vi havde fået foræret et gammelt snedkerkøkken. Og den dag jeg føder vores yngste datter – der var EM i fodbold, Danmark spillede mod Wales – var vi samlet hele familien i mine forældres sommerhus, og lige pludselig går vandet. Og Steffen, han kom lige til at tænke på, at ‘hov, jeg blev forresten ikke lige færdig med det køkken der’. Så det bliver faktisk lavet færdigt mens jeg sidder oppe i vores sommerhus og har veer«.
»Og ser anden halvleg,« tilføjer Steffen.
»Jeg ser fodbold, Steffen knokler med at få køkkenet gjort færdigt. Så det har vi selv fået gjort færdigt inden,« siger Julie og griner.
»Generelt har vi sindssygt mange idéer med stedet,« fortæller Steffen, »men der er lige et par små hoveder der kræver vores tid også«.
Og det er noget af grunden til, at parret meldte sig til Sommerhusforvandlinger i første omgang.
Og Steffen, han kom lige til at tænke på, at ‘hov, jeg blev forresten ikke lige færdig med det køkken der’. Så det bliver faktisk lavet færdigt mens jeg sidder oppe i vores sommerhus og har veer.
Julie, sommerhusejer
»Vi føler i forvejen, at vi løber rigtig stærkt i hverdagen med vores jobs, og som efterskolelærer har jeg nogle lidt skøre arbejdstider. Det giver nogle spidsbelastninger for den ene eller den anden, og det her med så at have to børn der er så tætte i alder og samtidig at skulle finde overskud til at lave denne her kæmpe makeover af et sommerhus, eller i hvertfald gøre en masse ved det, det har indimellem været langtrukket for os,« fortæller Steffen.
»Og så helt personligt for mit vedkommende, så er Steffen sådan en mand, der har rigtig mange gode idéer,« siger Julie og griner. »Ikke bare mange. Sindssygt mange,« supplerer Steffen med et grin.
Idéer sætter hjernen på overarbejde
»Han siger selv at hans idéer er ligesom sådan en lille gråspurv som jeg skyder ned med kanoner dagligt. Fordi han har så mange gode idéer. Så vi havde brug for lidt hjælp til, hvilken retning vi skulle tage det hele i. Hvad skulle vi prioritere at bruge vores energi på? Steffen ville gerne have bygget en shelter, vi ville gerne male udenfor… Men at få denne her hjælp har gjort, at vi faktisk også er kommet lidt i mål med nogle ting,« siger Julie.
»Det kan godt være vores udfordring. Nu udleverer jeg dig lidt Steffen,« siger Julie og griner, »men især du har så mange fede idéer, hvor det der med at få kørt det helt i mål…«. Steffen griner. »Ja, det kan godt tage lidt længere tid, fordi jeg ofte får lyst til at lave noget nyt. Jeg har sindssygt mange idéer«.
En af de idéer er blandt andet at rykke hovedindgangen på sommerhuset. Han synes, at det er lidt fjollet at indgangen ligger på den anden side af huset end der, hvor man parkerer. »Jeg ser idéer i alt muligt. Der er min hjerne lidt på overarbejde nogen gange«.
»Ja, vi kommer ikke til at stagnere med sommerhuset, for der er hele tiden noget, vi kan give os til. Og for at vi kan slappe af skal vi også helst have et projekt, vi kan give os i kast med,« siger Julie.
Et rygstød og den rigtige retning
Hvad har det betydet for jer at være med i Sommerhusforvandlinger?
»For os har det været et kæmpe rygstød i den retning vi gerne vil have vores sommerhus i, så vi kunne nå mere i mål med hvordan vi gerne vil have vores sommerhus,« fortæller Steffen.
»En helt vild hjælpende hånd,« supplerer Julie. »Det har givet os et helt andet overskud for os og virkelig taget en byrde af vores skuldre. Men det har også været virkelig inspirerende. At få noget mere farve ind som vi måske ikke havde valgt selv, men som vi kan se nu giver mening«.
Det har givet os et helt andet overskud for os og virkelig taget en byrde af vores skuldre. Men det har også været virkelig inspirerende. At få noget mere farve ind som vi måske ikke havde valgt selv, men som vi kan se nu giver mening.
Julie, sommerhusejer
»Og som vi faktisk er blevet rigtig glade for,« siger Steffen, »så meget at vi har valgt at føre det videre i nogle af de andre værelser«.
Sommerhusforvandlinger: Et program med indretningsinspiration til sommerhusejere
I løbet af tre dage forvandler to indretnings- og DIY eksperter et sommerhus med potentiale til ejernes drømmesommerhus. Følg med i Sommerhusforvandlinger og se, hvor langt du kan komme med blot en gang maling, loppefund og få gode, udvalgte møbler når du vil forvandle dit sommerhus.
Sommerhusforvandlinger er et program skabt af udlejningsplatformen Landfolk og møbelvirksomheden Karup Design.
Se alle afsnit her»Jeg synes de formåede at skabe nogle stemninger i huset med loppefund, nye puder og bambuskurve,« siger Julie. »Steffen arbejder jo med træ og er meget kreativ med det og tro mod dets struktur, farver og former, så vi har altid haft rigtig meget træ. Så derfor har vi tænkt nogen gange at det måske ville være synd at male træ. Men der har vi lært meget af, det her, og åbnet lidt mere op for at man også kan male det og give det noget liv på en anden måde ved at male nogle ting,« siger hun.
Fra cigarkassetungt til leverum
Hvad er jeres yndlingsrum nu?
»Alrummet,« lyder det uden betænkningstid fra Julie. »Det leverum, der er der. Vi har gået oppe på hemsen og malet en del af loftet der inden forvandlingen og kunne godt se, at det tog virkelig lang tid for os… Nu nyder vi hver gang vi er deroppe, at der er nogen der har taget den tørn for os og har fået malet helt op til kip. Det er blevet så dejligt et rum. Det er meget mere lyst, meget mere indbydende. Meget mere varmt at være i faktisk, selvom det er hvidt. Det er virkelig et leverum«.
Det er blevet en varm følelse, selvom det er hvidt?
»Det er ikke cigarkassetungt på samme måde som før. Det har en anden lethed,« siger Steffen.
»Der er også blevet sorteret en stor teaktræskommode ud. Den kan vi godt se nu, at den nok var malplaceret med det mørke træ. Det har været en endestation. For at den ikke skulle stå derhjemme mere, så kunne den ende i sommerhuset,« fortæller Julie.
Det er ikke cigarkassetungt på samme måde som før. Det har en anden lethed.
Steffen, sommerhusejer
»Det er noget af det, vi har lært gennem det her. Det har faktisk været lidt en øjenåbner for os og noget, vi har øvet os på. Så skal vi bare lige igennem hele huset herhjemme,« siger Steffen og griner.
Sådan ser sommerhuset ud nu
Er der noget, I har ændret efter programmet?
»Ja, vi har lavet lidt om i værelserne. De havde lavet et rigtig fint børneværelse, men vi endte med at rykke det til et af de andre værelser, fordi det gerne måtte være lidt større. Vores børn fylder meget i vores liv, så de måtte gerne fylde mere end det mindre værelse, vi havde børneværelse i før,« siger Julie. I stedet er sengen fra børneværelset kommet op på hemsen.
Det er noget af det, vi har lært gennem det her. Det har faktisk været lidt en øjenåbner for os og noget, vi har øvet os på.
Steffen, sommerhusejer
»Og så har vi malet gulvet i soveværelset, hvor vi er fortsat med de samme farver der er blevet malet i resten af huset. Det har givet det rum en helt andet ro, og det rum har bare fået et helt nyt liv. Der er ikke andet end en seng, en lillebitte kommode og en knagerække på væggen, men der behøver heller ikke at være andet for at vi har et godt soveværelse. Det føles som en lille hule,« fortæller Steffen.
Med i forvandlingen af parrets sommerhus fulgte møbler fra Karup Design. Og de har hittet hos børnefamilien. Særligt den bløde sofastol, ‘Hippo’, har været i kærlig brug:
»Hippo’en har vi været virkelig glade for. Vi har brugt den både til at sidde udenfor bare Steffen og jeg med et glas vin, men også indenfor. Vi har for eksempel brugt dem som en madras, børnene kunne hoppe ned på fra sofaen, eller vi har siddet og læst bog sammen i dem, eller jeg har sovet i den med min datter. Den er bare meget multifunktionel,« fortæller Julie. »Den har været igennem meget allerede«, griner Steffen.
Også futon-sovesofaen ‘Lean’ er en favorit hos parret: »Jeg er mindst lige så begejstret for fold-ud-sofaen. Jeg synes virkelig, den er flot,« siger Steffen.
Har du ikke set programmet med forvandlingen af sommerhuset kan du se det her – eller klik herunder for at se flere billeder af sommerhuset og booke det.
Er du inspireret til at lave samme forvandling?
Se, hvilke farver og møbler der er brugt i sommerhuset herunder.
Møbler fra Karup Design:
- Seng ‘Pace’ i farven Clear Lacquered og størrelsen 180 x 200 cm
- Seng ‘Ziggy’ i farven Clear Lacquered og størrelsen 140 x 200 cm
- Seng ‘Lean’ i farven Clear Lacquered med madrassen ‘Linen Mattress’
- Foldestole ‘Boogie Raw’ med ‘Beach Blue Mattress’ hynder
- Sofa ‘Hippo Sofa Out’ i farven Beige
- Sofastol ‘Hippo Chair Out’ i farven Beige
- Puf ‘More Pouf’ i farven Wheat Beige
Maling fra Color Stories:
- Spærregrunder
- ‘Bornholm’
- ‘Pure’
- ‘Strandsand’
- ‘Provence’