Kom ud i naturen

I sommerhuset er naturen ofte lige uden for døren. Her kommer man i kontakt med vejr og vind, dyreliv og årstidernes skiften – og det gør noget godt ved os. Det er faktisk bevist at ophold i naturmiljøer har en positiv effekt på både vores krop og sind.
Dyk ned i Landfolks tema om naturen og find inspiration til de mange naturoplevelser, som du og familien kan få i vores sommerhuse tæt på skov, badestrande, søer, istidslandskaber og vandreruter.
Når du har naturen til rådighed, skal du gå på opdagelse. Det er det vigtigste. Du skal ind i den tætte nåleskov. Op på den højeste tinding du kan se. Gå rundt om søen, følg bækken så langt du kan, find en god pind, find en sten, et gevir.
Jon Lindberg, vinder af Alene i Vildmarken
Interview

Oplev årets gang på nært hold

Den tidligere vinder af Alene i vildmarken, Jon Lindberg, er en erfaren jæger og et aktivt friluftsmenneske. I dag arbejder han med at inspirere andre til at komme ud og bruge naturen. Vi har spurgt ham, hvad det er naturen særligt kan, og hvordan man oplever den bedst – her er to af Jons fire gode råd til at opleve naturen hele året.

Gå på opdagelse. Følg din nysgerrighed, og gå ind i den tætte skov, op på de høje tindinger eller gå langs vandløbet og se, hvor det fører hen. Sæt dig ved en sø, vær helt stille – og se hvad der sker. Lad der gerne gå flere timer med det.

Brug din kreativitet. Snit en pind, flet et reb, lav et bål eller byg et lille shelter. Pluk en buket vilde blomster eller flet en blomsterkrans. Det er ikke så vigtigt, hvad du gør, men at du gør noget. Det får dig til at lytte til din egen stemme, og det skærper dine sanseoplevelser.

Læs de to sidste råd og resten af vores interview med Jon Lindberg her

Lokalguide

Vandreruter i naturskønne omgivelser

Når man er i sommerhus, er der en mangfoldighed af muligheder for naturoplevelser lige uden for døren. Vi har sammensat en guide med håndplukkede vandreture tæt på vores sommerhuse, som man både kan gå med familien eller som mere garvet vandrer.

Collection

Sov under åben stjernehimmel

I vores sommerhuse med shelter kan man få sig en helt særlig naturoplevelse under åben himmel og lulle sig i søvn til naturens lyde.

Vi mangler ikke noget, og det er vores problem. Vi er altid komfortable. Og det er vores næste problem. Vi skal prøve at blive kolde, våde og forblæste. Hvorfor? Fordi, det vækker selvomsorgen i os. Og vores omsorg for hinanden. Det skaber bånd. Derfor er mit budskab meget klart: Brug efteråret, brug især vinteren, og brug foråret!
Jon Lindberg
Voxpop

Vi elsker den vilde natur

Vi har spurgt en af vores værter, Martin Hvam, om, hvordan han og familien plejer at bruge naturen, når de er i sommerhus.

“Vi elsker vores egen nordiske miniskov. Her hænger vi hængekøjen, drikker morgenkaffe i shelteret, kigger på dyr; fugle og egern som bor i fyrretræerne. Børnene leger ofte butik i legehuset.

Vi elsker den vilde natur og derfor er Mols vores favorit. Allerhelst skoven. Mols og Djursland har mange fantastiske lokationer med Mols Bjerge (Stubbe Sø, Ørnbjerg Mølle, Trehøje, Tinghulen, vandreruterne i Mols Bjerge) og eksempelvis kysten på Norddjurs som er rå og uspoleret.

Naturen omkring Mols Bjerge, hvor sommerhuset ligger, er helt særlig. Det varierede terræn skabt i slutningen af istiden med dødishuller, skov og kyst. Et rigtigt troldelandskab. Da vi købte hytten var det at have naturen omkring os, dét som vi vi faldt for.”

Se Martins bjælkehytte i skoven her

Collection

Bo tæt på skoven

Duften af fyrretræ, lyden af en spætte på arbejde og følelsen af mosset, der giver efter under fødderne. Skovens rum aktiverer alle kroppens sanser.

Maria Halse
Interview

Maria Halse på weekendtur med veninderne i Helgenæs’ vilde natur

Maria Halse er historieformidler, VisitAarhus’ SoMe-nørd og stolt Aarhusianer. Med sine mange ture ud i naturen og smukke billeder inspirerer hun dagligt mange andre til at komme ud under åben himmel. Sammen med tre veninder tog hun på weekendtur i et Landfolk-sommerhus på Helgenæs.

Noget af det mest fantastiske ved at være sommerhus er at naturen er lige uden for døren. Det betyder at jeg bruger naturen endnu mere, fordi jeg ikke skal bruge tid på at transportere mig selv derhen. Man kan bare træde ud og opleve det. Dét er motiverende og inspirerende for mig.
Maria Halse
Guide

Udstyrsguide til dig der gerne vil mere ud i naturen

Sarah har sammen med sin søster Marie skabt Solemarket, som er en livsstilsforretning med fokus på ‘outdoor fashion’. Nøgleordene er convenience, design og funktion, og deres mission er at gøre naturoplevelser tilgængelige for alle. Få Solemarket-søstrenes fem bedste anbefalinger til udstyr, der gør outdoor-livet lidt nemmere og mere bekvemt.

Destination

Bo i smukke Nationalpark Mols Bjerge

Mols Bjerge er ét af Danmarks skønneste naturområder, med unikke naturoplevelser, og smukt beliggende stier til vandreture hvor hele familien kan gå på opdagelse. Vælg mellem vores dejlige sommerhuse nær Nationalpark Mols Bjerge.

Collection

Duften af bål og flammedans i mørket

Varm kakao, ristede skumfiduser eller pølser. Det er som om, at selv den simpleste ret smager ekstra godt, når den er tilberedt over knitrende ild. Se vores collections af sommerhuse med bålsted i haven, hvor I kan skabe minder under åben himmel.

    Få adgang til medlemsfordele. Tilmeld dig i dag.

    Tilmeld dig vores eksklusive gratis

    Book vores nyeste sommerhuse før alle andre

    tips og inspiration til din næste ferie

    Landfolk Club